Mandag var jeg i DAT (Dialektisk Adfærdsterapi) Jeg kom i rigelig god tid, så jeg vimsede rundt og hmmm… brugte egentlig mest tiden på at gå 10 minutter udenfor, så ind og pudse næse, for så at forsøge mig med 10 minutter udenfor igen. Nåede ikke rigtig nogen vegne

Sidste gang talte vi om menneskene i mit liv som barn, denne gang talte vi om mig som barn. Om at jeg ikke brød mig om at kramme … men at jeg gjorde det alligevel og virkede som et meget kærligt barn Jeg var bange for at blive afvist

Vi snakkede også om at jeg ikke giver udtryk for min utilfredshed… med mindre det altså er ”professionelle” Men nu kommer jeg egentlig i tvivl. Måske jeg bare generelt tror at jeg ikke giver udtryk for min utilfredshed og andre mennesker ikke synes jeg laver andet? Jeg synes jo heller ikke jeg er særlig utilfreds med … ja, heller ikke da jeg var indlagt på Ballerup, men selv min bror synes også det virkede som om jeg ikke brød mig om at være der – og det var slet ikke tilfældet…? Måske alle mennesker synes jeg er vildt utilfreds med altid hele tiden – også min familie og andre jeg kender privat?

Jeg tror nogen gange jeg fremstår anderledes end jeg føler mig. Jeg tror f.eks. at under min rehabiliteringsindlæggelse og den sidste indlæggelse på 809, at de så mig som meget øhm… udadvendt og provokerende og hvad har vi ikke… alt det jeg egentlig gerne vil være (til en vis grænse!), men bare slet ikke er… Men på 801 f.eks. – tror jeg! – og i alle mulige andre sammenhænge … når jeg møder folk ude i den virkelige verden, f.eks. mandses arbejdskollegaer… der tror jeg folk synes jeg er meget indadvendt, kedelig og høflig. Jeg håber nu også de så mig som høflig og imødekommende, men tjah… man kan jo aldrig vide? Jeg tror altså min ene faste KP (ikke hende der ikke kunne lide mig altså ) kunne tænke alt det værste om mig men hun grinede altid af det på en måde så jeg tænkte at det var i orden og ikke at hun synes jeg var et dårligt menneske, men bare fræk og gik lige til grænsen…

Goddammit jeg har lyst til en cigaret!!! … sagde hun næsten tre år efter hun var stoppet med at ryge

Bagefter mødtes jeg med en medpatient (fra 5.B.) i Oasen (caféen) indtil hun var bange for at de ville sende hundene ud efter hende Så tog jeg til Psykiatriforum som var om psykoser og det var søde læge E der holdt foredraget Jeg nåede også lige at vinke til psykologen, som jeg ikke fik afsluttet med, da jeg jo lod mig udskrive før tid-agtigt

Men det var godt for søde E at en af patienterne var manisk og havde 700 spørgsmål … selvom hun … alle … virkede pænt træt af ham … for ellers var foredraget vist blevet lidt rigeligt kort

Efter Psykiatri Forum tog jeg hen og besøgte ”Beate” fra 5.B. Jeg fik også hilst på overyndlingen, fast yndlingsKP nr. 2, en af de yndlinge der aldrig har fået en titel her i bloggen, D’s yndling, min psykotiske veninde, min psykotiske hmmm… ja ven er han sQ ikke

… og ja, de hilser på mig! Lader mig vide at de SER mig! Kommenterer endda på at jeg har smykker på osv. Ja, det kan man have på når man er sin egen herre – weee! Selv lægen råbte efter mig på gangen for at hilse … på PCB ignorerede de jo mig totalt efter jeg var blevet udskrevet, jeg var persona non grata!

Jeg havde en gave med til ”Beate”, en kinabog, så hun kan føre dagbog, for hun husker ikke så skide godt

Jeg har allerede købt en ny gave til hende til på mandag – til hende og en anden fra 5.B. som nu er indlagt på en anden afdeling. De skal holde jul derude og det synes jeg er lidt deprimerende, selvom Beates mor kommer og overyndlingen er der, men alligevel… så jeg har købt et elektrisk stearinlys, et lille symbolsk lys i mørket

Da jeg havde været der en times tid bad jeg mandse komme og hente mig. Da jeg gik skulle overyndlingen have mit telefonnummer, og hun tvang mig selvom jeg ikke vil give hende det Kan hun det når jeg ikke er indlagt mere? Anyways… det viste sig nemlig at hun også havde måtte aflyse i torsdags. Jeg troede det var pga. angst men hun var syg med feber. Jeg fortalte at jeg jo så også havde måtte aflyse og hvorfor – og det blev hun meget chokeret over. Hun sagde at nu måtte jeg stoppe med de julelege og jeg sagde – som jeg har lært! – at det jo er jul men fast yndlingsKP nr. 2 sagde at det var jo ikke julelege, det var hærværk Men jeg skulle ringe derind efter nytår og så kunne vi aftale et nyt møde Så må vi håbe at folk kan holde sig raske – fysisk såvel som psykisk

I nat har jeg ikke sovet mere end 5 timer, muligvis mindre … og jeg kom til at skære mig lidt … undskyld mandse!

Så så jeg akuttteamet for første gang og de virker søde nok Teamlederen var vist ikke videre begejstret for hunde – Mimi var ellers overordentlig begejstret for ham De ved vist ikke rigtig hvad de skal gøre for mig, for jeg har jo både et terapeutisk forløb med klinikchefen på PCH og til det derhjemme har jeg min bostøtte – men jo flere jo bedre Jeg er en meget vanskelig patient der har brug for meget hjælp Men hun syntes at vi skulle tage ind og se et andet værested i Valby og den er jeg med på!!! … for jeg er jo ikke så begejstret for det værested der er her i Hvidovre

Vi lavede også en kriseplan… alle mulige steder jeg kan ringe hen… MEN JEG VED JO IKKE HVAD JEG SKAL SIGE!!!

-Jeg har lyst til at tage mit eget liv!!!
-Hvorfor?
-Øhhh… det ved jeg egentlig ikke… fordi jeg kan?

Problemet er at erfaringen jo viser at det KAN jeg rent faktisk ikke … Eller det er vel ikke et problem? Hmmm Det er en god ting – 1-0 til Raske Sussi

Så var vi ude at handle ind til at lave dejlig svin i karry som endte med at blive dejlig running sushi Mmmm… *savle*

Vi var også hjemme og hente piller hos min søster. Så fortalte jeg lige at jeg har en gave til hende, så nu kan hun ikke sove … muhahahahahaaa Vi skal ud at spise sammen i morgen, min mor, søster og jeg

Min mor vil give mig halvdelen af pengene til en kuglestol med mindre jeg hellere vil have en kædedyne og jeg kan ikke rigtig bestemme mig. Min mor synes det skal være en stol, for den kan jeg også have glæde af i dagtimerne. Mandse siger en kædedyne, for vi har ikke plads til sådan en stol mener han. Jeg er bare forvirret

Godnat og sov godt

Onsdag var jeg til julefrokost i Outsideren. Man skulle have 1-2 gave(r) med til i alt 50 kr. og jeg havde en æske Julefryd dessertchokolade med Det var rigtig hyggeligt. Der blev også spillet Margrethe-skål hvor jeg og en af de andre valgte bare at være heppekor I pakkespillet vandt jeg en DVD med filmen ”Life of Pi”, et par vanter man kan bruge til sin smartphone og to store pakker balloner

Og så blev der snakket sex til den store guldmedalje – pigesex, gruppesex, ”hvor er min dildo?” og hvad har vi ikke

Torsdag var i sandhed en lortedag de luxe. Det hele startede sådan set i mandags. Jeg henter det Seroquel som jeg skulle have at sove på – og som ikke virker i 25 mg. Jeg spørger om der ligger andet på serveren – og sandelig om der ikke ligger Abilify og Lamotrigin. Siden da har jeg ikke kunne sove. Jeg har ligget hver nat og ”fantaseret” om at hente medicinen og tage den, hvad der skulle stå i afskedsbrevet, hvor jeg skulle ”gemme mig” så det ikke var Michael der fandt mig osv.

Torsdag formiddag henter jeg medicinen. Jeg henter Abilify, for Lamotrigin kastede jeg jo bare op af Jeg skriver afskedsbrev og en seddel med mit navn, adresse, mandses tlf. nr., hvad jeg døde af osv. … og her kommer så det der overbeviser mig om at jeg ikke var ved mine fulde fem … klokken 12 bliver jeg overbevist om, at det er den 12. i 12. kl. 12 at jeg skal tage medicinen Se DET er i sandhed langt ude Så jeg sluger en pakke Abilify. Så sidder jeg og tænker på mandse. Hvordan det må være at miste ham – hvordan det må være at være den der sidder tilbage – hvor ked af det jeg selv ville blive. Klokken fem minutter over 12 ringer jeg til 112 De sender så en ambulance ud som er der 45 minutter senere. Jeg går ned i ambulancen og de laver alle mulige tjek og kører så afsted til hospitalet.

Jeg kommer på AMA (Akutmedicinsk Modtageafdeling) hvor jeg starter med at kaste op Heldigvis kun én gang, 500 ml. Så skal jeg drikke aktivt kul. Adderbadder siger jeg bare Så skal vi snakke om hvorfor jeg gjorde det – og det ved jeg sQ ikke! – så jeg siger bare ja til at … et eller andet med at jeg var deprimeret-agtigt! Jeg ville bare gerne SOVE! På den ene eller den anden måde!

Nu kunne jeg jo ikke ligefrem sove på Abilify, da jeg fik det (i mindre mængder) som fast medicin, men gange seksoghalvtreds sover jeg udmærket Jeg sveder en hel del og fryser vist også ind imellem.

Mandse synes i øvrigt også godt at jeg kan gøre opmærksom på at han naturligvis kom og besøgte mig Søde søde mandse

På et tidspunkt bliver jeg rykket til en tremandsstue sammen med to andre kvinder der har KOL.

Kl. 6 smutter jeg Del 1 i min snedige plan! Jeg skal bare ikke være der mere. Jeg vil hjem og have et bad og jeg vil IKKE tale med en psykiater der måske sender mig på den lukkede – det kunne mange psykiatere jo nok finde på, når de ikke kender mig og min historie ordentligt.

Jeg ringer til mandse, men han er på vej på job – så jeg må gå hjem. Jeg fortæller ham ikke at jeg er smuttet altså Men kort tid efter ringer han tilbage. De har ringet fra hospitalet, at jeg er gået og de har ringet til politiet Så bliver mandse en kende hysterisk Jeg afbryder forbindelsen. Han ringer igen, jeg svarer ikke

Jeg går videre – og hun gik og hun gik og hun gik… Så ringer mandse igen og jeg svarer. Jeg fortæller ham hvor jeg er. Han henter mig.

Han afleverer mig Jeg får at vide at jeg jo skal have ro, så de vil prøve at finde en enmandsstue til mig igen. Jeg tænker at de to andre kvinder vel også har brug for ro?

Men det er mega stressende og de er meget larmende med deres musik, snak og iltapparater gange flere, så måske jeg tager fejl.

Hun nævner også fast vagt. Men jeg får hverken enestue eller fast vagt.

Ham fra akutteamet ringer og aflyser vores aftale i dag – de er alle sammen syge. Igen er han meget grundig og vi får en længere snak.

Der kommer en læge og taler med mig. Han kan fortælle mig at mine blodprøver er NYDELIGE, mit blodtryk er NYDELIGT, ditten er NYDELIGT, datten er NYDELIGT… alt det fysiske er formodentligt nydeligt, men det er jo det inde i hovedet der skal tjekkes, såh… jeg må vente på en muggen mand i et fløjlsjakkesæt… formodentlig hans fordomme om psykiatere – men en yderst charmerende læge

Så kommer der en psykiater og en psykiatrisk sygeplejerske og taler med mig. De kender mig jo bedre på Psykiatrisk Center Hvidovre, så de sender bolden videre … jeg bliver sendt i en taxa til PCH akutmodtagelse

På vej dertil ringer min bostøtte. Jeg fortæller hende hvad der er sket. Hun er meget usikker på om jeg går ind i akutmodtagelsen. Er vist nærmest på vej på sin cykel for at tjekke

Jeg går ind. Venter… venter… venter. På et tidspunkt får jeg faktisk at vide, at det er min tur lige om lidt – og derfra venter jeg så MINIMUM en time. Så gider man jo ikke længere. Jeg spørger hvornår det er min tur og det kan hun ikke lige svare på. Hun siger jeg skal give det 10 minutter, men så er bussen jo kørt – og jeg har ligesom allerede ventet MINDST 2 timer.

I’m outta here!!!

Ved busstoppestedet står en tidligere medpatient og venter. En jeg ikke har været videre begejstret for, da han er SÅ SVINGENDE… i dag er åbenbart en god dag. Han har fået lov til at komme hjem og sove i hans seng. At sove i sin egen seng! På psykiatriske afdelinger får voksne mennesker lov til at… Noget min søster også bemærkede da hun var med mig til udskrivelsessamtale. Alle de her voksne mennesker der fik at vide, at nu skulle de gå ud og vaske deres hænder efter gåturen, for… ellers vankede der ingen frokost… ej, det sagde hun ikke, men det lå imellem linjerne

Men min medpatient var overordentlig glad for at se mig. På turen når han dog at blive noget utilfreds med buschaufføren og fyrer denne Han står af og vinker til mig. Alle griner af ”denne sørgelige mand” og jeg vinker til ham – skammer mig slet ikke over at kende ham

Så sender min søster mig en SMS. Jeg ringer til hende. Hun vil gerne have at jeg tager hjem til hende i stedet for at tage hjem til mig selv, da mandse er til julefrokost. Jeg kan ikke passe på mig selv – jeg tager hjem til min søster.

Del 2 i min snedige plan: Mandse fortæller mig at psyk. akutmodtagelse har ringet til ham. Politiet vil ikke lede efter mig fordi jeg allerede har været smuttet én gang i dag

Så hygger vi hjemme hos min søster – vi får burgere fra ”The Burger” og spiller Wii-spil indtil maskinen står af, så nu skal de have en ”Wii U” (og vi skriger i kor ”Wii U”)

Dagen efter henter mandse mig – det er i dag – og vi skal hjem og samle kommoder. Det bliver der ikke meget af, jeg er simpelthen for smadret

Det værste er: I torsdags skulle jeg jo ha’ interviewet to fra personalet. Jeg havde forberedt mig SÅ grundigt og jeg havde gave med til dem fra Outsideren … og nu bliver det ikke til noget! Lortesygdom! Forhåbentlig kan vi gøre det i januar måned, men det er jo slet ikke sikkert. Jeg skal måske tale med hende den ene her i weekenden og så kan jeg evt. spørge hende der.

… OG SÅ NÅEDE MAN FANDEME KUN AT VÆRE KOST-FRI I EN UGE FØR MANDSE SKULLE PROKLAMERE AT HAN SÅ VEDKOMMENDE I BILKA!

Fredag aften fik vi arbejdet hårdt med at tømme reolen herhjemme i stuen, så vi kan få rykket om. Desværre har vi ikke rigtig haft tid til at komme videre, så nu er alt – til en forandring, tadaaa – kaos

Lørdag var vi rimelig tidligt oppe og tog i IKEA for at se på to store styks stænke til stuen, nu der skal rykkes rundt. Det endte med at blive tre styks kommoder – i lilla, tadaaa! Jeg fik overbevist mandse om, at vores hjem ikke rigtig viser tegn på, at der rent faktisk også bor en kvinde, så vi skulle have dem i lilla – og efter nogen tid gav han sig Da vi kørte hjem kom jeg så i tanker om, at det tæppe vi købte i maj/juni måned egentlig også var lilla I IKEA besluttede mandse sig for, at så måtte jeg ikke bestemme noget resten af året … men den er jo hurtigt klaret Han ændrede det dog hurtigt til, at jeg heller ikke må bestemme noget til næste år … og nu er den stensikker at jeg ikke må bestemme noget, når jeg minimum har bestemt to ting TRO PÅ DET, mandse! Det blev kommoder fordi at de ikke havde de skænke vi kiggede på – og så har man meget bedre overblik over skuffer end skabe

Bagefter var vi i Louis Nielsen i Ishøj for at betale en regning og så kunne vi lige så godt gå ind og få den pose pebernødder jeg har vundet i Bilkas pakkespil Jeg skulle også se om de havde en … min niece kalder det en halsedisse, mandse kalder det en … buff (hvis jeg staver det rigtigt) … på engelsk hedder det vist multi scarf Men det havde de ikke, så vi endte med at tage i Fields.

I Fields var vi i alle tre sportsforretninger. I InterSport for at købe en Ball-Stik (sådan står det stavet på posen ) som mandse skal give mig grounding med hvis jeg får det skidt og så var vi i henholdsvis Stadium og SportsMaster for at se på … multi scarf Dette lykkedes rent faktisk også

Da vi kom hjem var vi færdige som gade- og popsangere, selvom vi havde mange planer. Vi begyndte at se serien Under the Dome og endte med at se syv afsnit

Søndag blev også en total afslapningsdag hvor vi – mandse – slæbte reol ned og kommoder op og så så vi vist tre afsnit af Under the Dome. Søndag havde jeg lige en anelse for meget tænketid

Mandag havde jeg min første samtale med klinikchefen efter jeg er blevet udskrevet. Men hun ringede og meldte afbud – hun var simpelthen så syg, jeg kunne slet ikke genkende hendes stemme. Hun var meget optimistisk og mente selv hun ville være rask til dagen efter, så vi udskød aftalen 24 timer

Så jeg havde lidt kvalitetstid med min computer og senere ringede min mor på døren og jeg gik en gåtur med hende og vuffi. Vi var ovre på stationen for at købe buskort, på apoteket og i Netto

Jeg brugte også en hel del af dagen på at tale i telefon med en meget flink mand fra akutteamet – en teamleder. Jeg talte med ham tre gange, Michael talte med ham én gang og han var i det hele taget en meget grundig herre De kommer for at besøge mig på fredag. De er åbenbart altid to første gang, og han gjorde meget ud af at fortælle mig, at det ikke havde noget med mig at gøre, sådan gør de med alle. Jeg tror det er for at sikre sig at den de besøger ikke er en psycho der går på dem, så de skal være to til at overmande borgeren Men min KP bliver åbenbart en sygeplejerske.

Jeg startede ellers morgenen med at ringe til en der havde ringet til min søster i fredags. Jeg fik så senere at vide af ham fra akutteamet, at hun var fra det almindelige OP-team og at det var en misforståelse og at de var ude af billedet nu. Godt så!

Da mandse kom hjem kørte han mig på apoteket for at hente noget Seroquel som lægen i akutteamet havde lagt op på receptserveren. Jeg får kun 25 mg. Seroquel nu og det kan jeg IKKE sove på, men lægen kan ikke ændre det før han har talt med mig – og i øvrigt sagde ham fra akutteamet, at han mente at klinikchefen nu skulle være min læge for at der ikke var for mange læger inde i billedet.

Efter apoteket kørte mandse mig ud på Psykiatrisk Center Hvidovre, da jeg havde lovet en af patienterne – og overyndlingen – at jeg ville komme og besøge hende Det blev hun rigtig glad for og det var rigtig hyggeligt Jeg havde en sodavand med som gave og jeg lovede at tage et kladdehæfte med som gave næste gang … jeg lovede også at tage noget andet med, som jeg ikke kan nævne her, hvis jeg har uhensigtsmæssige læsere … men vi blev i øvrigt også enige om at det var en dårlig idé og at vi ikke skulle finde på nogle kunstnere Så bare rolig, hvis I læser med – vi skal nok opføre os ordentligt

Derefter hentede mandse mig og vi tog på Dalle Valle for at spise deres aftenbuffet Jeg havde vildt lyst til dessert indtil jeg så priserne Jeg tror fandeme de tog 70 kr. for et stykke æbletærte eller lignende … så kom jeg i tanker om at Oasen på PCH tager 10 kr. for et stykke æbletærte og foreslog mandse at tage derhen. Den var han med på.

Da vi var fremme kom vi så i tanker om at man ligesom skal lukkes ind af en afdeling for at komme ind i bygningen Så mandse ringede på afsnit 811 og bildte dem ind at han skulle mødes med nogen i Oasen

I Oasen stødte vi ind i to af patienterne fra 809 og et styks personale. Han havde også set mig da jeg tidligere var på besøg og sagde til mig at jeg virkelig burde få mig et liv … jeg har et liv!!! … et liv på PCH!!!

Vi sluttede aftenen af med at besøge min søster. Hun skal opbevare de Seroquel jeg havde hentet, for jeg må ikke have piller i huset … fuldstændig ubegrundet og så havde vi lige været i Netto og købe flødeboller, så vi bød på en flødeboller – og de bød på en sodavand. Vi skulle købe dadler med til dem – og pludselig havde min svoger lavet chokolademousse af avokado, dadler, kakaopulver og mandelmælk. Det smagte sQ godt!

Klokken 23 tog jeg min 25 mg. Seroquel, kl. 00 gik jeg i seng, kl. 3 eller senere faldt jeg i søvn.

Jeg havde stillet uret i telefonen til kl. 8. Jeg vågner, konstaterer at telefonen er løbet tør for batteri, står op og kigger på mandses clockradio som er … KLOKKEN ER ELLEVE!!! Jeg skal afsted kl. 11:30!!! Panik!!!

Jeg sætter telefonen til opladning og gør mig klar. Ringer til klinikchefen og sikrer mig at vi har en aftale, at hun ikke stadig er syg. Hun er rask. Jeg har travlt. Jeg når at få 25% batteri på telefonen, men tager laderen med og satser på at kunne få noget strøm hos klinikchefen Ikke en særlig optimal løsning, jeg synes ikke det er fedt at nasse strøm

Jeg har nu fået flere skemaer. Nu skal jeg ikke bare notere ugens begivenheder og nedstemthed, selvmordstanker, selvskade impuls/handling, anden impulsiv adfærd samt P.N. medicin. Jeg skal også registrere hvilke færdigheder jeg bruger (distraktion, lindre og trøste med sanseindtryk, forbedre nuet vha. opmuntring og afspænding samt reducere sårbarhed vha. søvn og mad).

Men jeg glemte og tale med hende om, om hun vil være min læge og om mine medicinske problemer

Efter DAT tog jeg direkte til Bragesgade for at deltage i et møde om et særnummer om tvang til Outsideren. Der var så skriveværksted bagefter, så jeg valgte at blive til kl. 20. Der kom mandse og hentede mig. Vi var i Bilka for at købe en gave, da jeg også blev inviteret til julefrokost i morgen i Outsideren – jeg havde glemt at tilmelde mig, men heldigvis var der en der havde meldt afbud, så der var plads til mig

Så så vi lige et afsnit af Under the Dome, jeg fik skrevet lidt dagbog og nu skal jeg i seng

Godnat og sov godt!

Så er det officielt. Jeg er en fri kvinde! Jeg kan gøre præcist hvad jeg lyster – næsten

Jeg var til lægesamtale i dag – udskrivelsessamtale – og han spurgte om jeg havde nogle selvmordstanker og jeg svarede ærligt, men han syntes vi skulle holde os til planen. Tror nok også jeg var blevet en kende … skuffet … overrasket … hvis de havde beholdt mig

Jeg havde ellers en plan om at jeg skulle vågne på afsnittet i dag – helt oppe at køre – og sige til KP 3/3 om det ikke var en herlig dag i dag? Nu skal vi aldrig ses mere! Men jeg vågnede jo ikke på afsnittet. Jeg vågnede hjemme hos min søster.

Jeg spiste morgenmad, gik i bad, vi gik med hundene og da vi kom tilbage ringede min søster til afsnittet og fik at vide, at vi skulle til samtale kl. 11.

På afsnittet fik jeg afleveret mit telefonnummer til den patient jeg har været indlagt med i alle 4½ måned – Beate fra 5.B. Jeg spurgte hende om jeg skulle komme på mandag og det sagde hun ja til.

Så var der lægesamtale … den læge der synes jeg skal gøre som de siger, fordi de kan tilbageholde mig på farlighedskriteriet og som mener medicinen virker, fordi jeg kan smile og derfor ikke er psykotisk. Gad vide om han er psykotisk?

Han mente i øvrigt stadig at medicinen virker, for jeg er jo ikke så selvskadende mere Han mente bestemt at jeg skulle have medicinen, for det sagde overlægen også!!! Sidst jeg talte med hende var hun meget vaklende om der overhovedet var grund til at give mig den. Jeg sagde at hun måske var blevet påvirket til at give mig medicinen af en af SSA’erne, men fy-da-føj-da sikke da noget at sige!!!

I medicinske beslutninger lytter lægen overhovedet ikke til personalet – det er suverænt lægens beslutning! Hun tager ingen med på råd!

… og der bakkede KP 3/3 ham naturligvis op!

Det jeg mente var bare, at SSA’en måske havde givet udtryk for, at det måske var en god idé at give mig medicinen, fordi jeg ikke havde det så godt eller hvad ved jeg … altså personalet har jo lidt mere kontakt til patienterne og kan bedre vurdere hvordan vi har det osv…? … men hvorfor skulle de da også samarbejde, det er da helt fjollet Silly me

Det eneste han sagde jeg – burde – kunne bruge til noget var at det med de 1-2 dage ikke var så… fastsat… men OVERLÆGEN har jo sagt det og hun er jo tilsyneladende Gud i andre situationer, så jeg ved ikke rigtig … Men nu er der ingen plan lagt for en fremtidig indlæggelse pga. det jo kunne være lige meget med mine forslag til 1-2 dage og der er ingen grund til at møde op for … hvordan skal jeg nå at fortælle dem noget på 1-2 dage, hvordan skal de nå at opdage hvad der er galt på 1-2 dage? Men men men… det er ligegyldigt for jeg er færdig med at være indlagt

Next stop… Recovery!!!

Jeg sagde i øvrigt at jeg nok skulle tage medicinen hvis det gjorde dem glad … og fik så at vide af KP 3/3 at det jo ikke var et spørgsmål om at gøre nogen glade, men at få den rigtige behandling … medicinen virker jo også helt vildt fantastisk på mig!!! Jeg er så imponeret over … nej!

Grunden til at jeg har fået det en lille smule bedre er, at der er nogle mennesker der har arbejdet fucking hårdt for at hjælpe mig og støtte mig! Det er hverken læge eller KP 3/3 dog klar over, for det er ikke dem

Derudover kunne de vist ikke lige give mig svar på noget… jeg skulle enten spørge OP-team eller klinikchefen.

Jeg spurgte om jeg kunne få en kopi af kardex og min journal – det skulle jeg spørge lægen om. Så jeg spurgte lægen og det ville de så sende, for sådan gør de det der på afsnittet. Det er så det eneste afsnit på centret jeg har hørt om har den ordning, for på 801 kom jeg selv og hentede det og på 805 ved jeg S var og hente det. Men hvis de ville spilde penge på et frimærke, så dem om det. Jeg vil egentlig også have det der var fra da jeg blev bæltefikseret, men det vil jeg ringe og bede om når jeg alligevel skal ringe og rykke for det andet, for jeg tvivler da på at lægen får sat det i gang

Nåh men 3/3 fik hentet mine ting ud fra handicaptoilettet og jeg fik nogle sække at komme mine ting i, for jeg havde glemt en masse plasticposer hjemme hos min søster. Vi fik pakket – jeg tror faktisk 3/3 hjalp og da hun lukkede os ud tror jeg hun ønskede mig held og lykke og god jul … på sådan en venlig måde …? … men jeg kan tage fejl, jeg må ha’ hallucineret…

I øvrigt siger overyndlingen at jeg ikke kan kalde dem noget de ikke er blevet kaldet før … men hun måtte alligevel indrømme at hun aldrig var blevet kaldt diplomatisk – og jeg har svært ved at forestille mig at nogen … nogensinde … er blevet kaldt 3/3

Søster og jeg ville gå i Oasen (caféen) og hygge til mandse kom og hentede os, men den var selvfølgelig kun åben for personale… heldigvis kom mandse næsten med det vuns og så forlangte vi at komme på café. Det blev så Café Victoria – selvom det også var der vi var i går, men så fik jeg mulighed for også at prøve deres chokolade milkshake, nu jeg prøvede den med jordbær i går

Så kørte vi min søster hjem, hentede vuffi, nåede lige at hilse på niecen og en veninde … og så ud i Telia i Rødovre Centrum da min telefon fucker up og jeg ved hvad problemet er. Det ved de ikke så den skal … de skal partout slette alt indhold, for at konstatere at batteriet er problemet!!! Så nu mister jeg det sidste af Joanna jeg har for man kan ikke gemme en SMS-tråd De stiller så en telefon til rådighed fra ruder konges tid, som jeg ikke kan bruge til en skid!!!

Jeg skal bruge en telefon på torsdag hvor jeg skal lave et interview med to fra personalet, på den afdeling jeg lige er udskrevet fra, om tvang i psykiatrien. Jeg skal bruge en diktafon! Heldigvis har min niece lige fået sin iPhone5 så jeg kan få min gamle telefon tilbage som hun havde lånt indtil hun fik taget beslutning om hvilken telefon hun skulle have. Så jeg har en Galaxy S2 som gerne skulle kunne bruges midlertidigt.

Jeg fortalte mandse i dag at jeg havde tænkt på ham fordi de spillede ”Du er så smuk og dejlig” i radioen – og den har jeg godt nok sunget for ham mange gange. Så fortalte han mig at han også havde hørt Anne Linnet og tænkt på mig – så prøvede han at citere fra sangen, men blev lidt for bevæget til at kunne gennemføre det… nåååh!

Du ved det sikkert allerinderst inde
selvom jeg sjældent bruger store ord
Du ved, at du er den der gennem livet,
og stadig i mit hjerte bor.

Lidt forårsvarme på en kold vinterdag hvor vi lige har sagt farvel til Bodil (stormen Bodil) – og Nelson Mandela

Jeg glemte at fortælle i sidste indlæg, at vi fredag blev tjekket for tryksår, fordi … lang historie kort … man mener at det er et problem hos psykiatriske patienter … og de fandt da heller ikke et eneste på hele afdelingen, såh deeet … spild af tid og nu skal nye patienter … ud over alt det andet de skal igennem ved en indlæggelse også generes med en tryksårsundersøgelse

Jeg sidder og skriver dette hos min søster mens hele huset sover, så hvis der er flere fejl og mangler end der plejer – og forkert sætningskonstruktion – så er det derfor.

Jeg stak nemlig af fra afdelingen i går … altså på den måde at jeg blev lukket ud og jeg sagde jeg ville komme tilbage om en time. Hende der lukkede mig ud sagde “Nu ingen julelege … heller ikke selvom det er jul!” … men jeg tog altså hjem. Jeg havde desværre ingen nøgler og mandse er ikke hjemme, da han er på LO-skolen. Så jeg måtte bede min mor lukke mig ind. Det ville hun ikke Hun forlangte at jeg tog med hende hjem og så ringede hun til min søster og spurgte om de havde lyst til et feriebarn og en feriehund Mens min mor sørgede for det ringede jeg til afsnittet og … tadaaa … dagens KP som i dagens anledning var hende jeg før har omtalt som KOSTEN – ahhh! I needed that… jeg ændrede det dog til KP 3/3 i senere indlæg, da jeg tænkte det var pænere nu jeg kunne risikere at personalet på afsnittet læste med … nåh men, hun tog telefonen. Jeg gjorde hende opmærksom at jeg ikke komme tilbage og at de bare kunne bruge mit værelse. At jeg tog hjem til min søster – og at der var en tallerken i min madras… helt fjollet, hvad skal man dog med en tallerken i en madras Det ville hun sige videre lød beskeden… og så ringede hun ellers til min mor, til min søster og til mandse…

Så hyggede jeg lidt med min mor, fik en kop the og jeg fik også lige et bad inden jeg blev hentet af min svoger, som også havde hentet min niece fra efterskolen – hun var taget en dag tidligere hjem, da STORMEN Bodil (Bodil ) jo ramte Danmark.

Min søster ringede ud og talte med aftenens KP som er en af de über søde og jeg fik lige sagt farvel til hende, da hun alligevel ikke kommer på fredag (i morgen) … som hun havde lovet!!! … når jeg skal udskrives … og hun hilste også fra en af de andre über søde (hende der fandt mig på gulvet efter jeg havde taget en overdosis piller)…

Grunden til at min søster ringede derud var at fast KP 3/3 (kosten ) havde sagt til min søster, at grunden til jeg var smuttet fra afdelingen var, at jeg havde fået at vide, at der er en ledig plads på et bosted til mig ALLEREDE … Men det er ikke derfor! Det var fordi at KP 3/3 også sagde… der skulle lægges en indlæggelsesplan til hvis jeg en anden gang blev indlagt… jeg havde foreslået at max. indlæggelsestid var 1-2 uger og lavet et forslag til planen, hvad der har fungeret denne gang og hvad der kunne gøres anderledes… det har de så aldrig fået læst (fordi … ) … KP 3/3 fortalte så at lægen havde sagt at max. indlæggelsestid skulle barberes ned til 1-2 DAGE! … og det lyder da også rigtig godt, men…

HVAD FANDEN KAN MAN NÅ PÅ 1-2 DAGE?!?

Hvis man kan stabilisere en patient … mig! … på 1-2 dage, hvorfor har jeg så lige været indlagt i 4½ måned?

Nu kan jeg ikke henvende mig på skadestuen for … nu tager de mig ikke seriøst på forhånd. Jeg har ingen steder at henvende mig mere, jeg har intet sikkerhedsnet!

På den anden side behøver jeg ikke være bekymret for at være ærlig, for chancen for at blive indlagt igen er vel lig nul. Jo altså, problemet med at være ærlig er at min familie kan gå hen og blive bekymret for mig og de så laver deres egen version af en lukket afdeling

Men den snak kan jeg ikke tage med 3/3 for man diskuterer/debaterer ikke med hende. Hun udsteder ordrer som man følger.

Så jeg har aldrig fået vist dem mit forslag, for det kan jo ikke bruges … man kan jo ikke nå de ting på 1-2 dage

Men hvis jeg flytter til Lyngby – hvor bostedet ligger – så hører jeg slet ikke til PC Hvidovre mere, så hører jeg til… tadaaa … Ballerup … og de har jo sat nye låse på dørene, så chancerne for at flygte er velsagtens en hel del minimerede

Jeg skal ikke bekymre mig om dette, for jeg bliver ikke indlagt igen… men alligevel så tænker jeg at D flytter fra sin elskede lejlighed for at komme til at høre til PCH, såh… skal jeg bekymre mig? … og jeg har jo været virkelig glad for at være på PCH afsnit 809!!!

… så tænker jeg også… mit terapiforløb med klinikchefen for PCH… gælder det stadig når jeg pludselig hører til PCB? Vi har skrevet kontrakt på et år. Men det får jeg forhåbentligt alt sammen svar på i morgen… selvom min søster ringede og talte med KP 3/3 og hun lød ikke til at gide tage sig af nogle af de problemer… det kunne vi ha’ snakket om hvis jeg ikke var flygtet, sagde hun…

Jeg kan ikke lige huske hvad der ellers er sket

Weekenden var god. Jeg hyggede sammen med mandse som altid Vi var både ude at få lækker burger den ene dag og frokostbuffet den anden dag.

På afsnittet var overyndlingen og fast yndlingsKP nr. 1 på arbejde. De var så værre end de plejer og opførte sig som en slags mini-bande som trængte mig op i en krog og ville vide om de måtte ringe til mig når jeg bliver udskrevet. YndlingsKP 1 var meget imponeret over hvor god jeg er til at agere offerrolle … nok fordi jeg virkelig var lidt skræmt … pludselig kom den læge som siger jeg ikke kan formulere mig på skrift og jeg gjorde ham opmærksom på hvor skidt det så ud at personalet havde trængt mig op i en krog… men … … læger De var også mere begejstrede for at gå sikkerhedsrunde end man plejer at være – og da de var færdige var de lige ved at tage en tur til på mit værelse YndlingsKP 1 var i det hele taget lige en tand for begejstret for at være på arbejde om lørdagen… jeg spurgte nursen om hun ikke kunne få noget beroligende – men så konstaterede han bare, at han egentlig selv havde brug for noget opkvikkende

Om lørdagen i dagvagten … KP 3/3 var på job og var så ufattelig knotten over at jeg ikke havde gjort hende opmærksom på at jeg skulle ud før jeg stod med overtøj på. Jeg sagde med et smil på læben at jeg da bare kunne tage tøjet af igen – jeg overlever nok at hun siger nej, det har hun da gjort før … det sidste sagde jeg dog ikke til hende, men alligevel blev hun skide sur og sagde: NEJ! Jeg synes faktisk ikke det er morsomt! og lukkede mig så ud … jeg sagde: [Navn] det undrer mig ikke at du ikke finder det morsomt – kan du have en god dag!?

Om søndagen i aftenvagten… KP 3/3 var på job … så kan overyndlingen og yndlingsKP 1 være nok så meget på job … det er stadig en nederen aften … ej, jeg hyggede mig meget godt med to af de andre patienter som ikke er psykotiske … ind imellem generet af et par af de psykotiske som er lidt aggressive … indimellem underholdt af dem

Jeg sagde om lørdagen til yndlingsKP 1 om hun ikke kunne notere at jeg skulle på udgang om søndagen så jeg ikke skulle stå op kl. 6 om morgenen for at gøre KP 3/3 opmærksom på, at jeg skulle på udgang kl. 10. Overyndlingen og KP 1 vidste åbenbart godt hvad jeg refererede til og det var så ikke lige dagen hvor man skulle lave sjov med deres fantastiske kollega

Da jeg stak af fra afsnittet i går mødte jeg også den søde unge læge E som sagde at hun var glad for at se mig færdes på egen hånd … weee! Jeg sagde til hende, at det også var dejligt … mon jeg skulle ha’ tilføjet at jeg også var på flugt?

Nåh jo, jeg var også til samtale med fast yndlingsKP nr. 2 og KP 3/3 om mit samarbejde med KP 3/3. YndlingsKP 2 advarede mig på forhånd om samtalen og det kunne ha’ været en god idé, men det gjorde mig faktisk bare mere nervøs … tror jeg. For hun begyndte også at tale om min blog … og jeg tænkte bare: FÅÅÅrk, nu skal jeg bare have hele armen (katastrofetanker ) Jeg spurgte endda en fra personalet som har læst min blog om det var så slemt, og det var det tilsyneladende. Altså helt ærligt, vedkommende er anonym… kun hendes kollegaer kan måske genkende hende og de ved jo i forvejen at jeg ikke kan lide hende – og vel sagtens at det er gengældt Nåh nej, de er jo så professionelle at det slet ikke påvirker dem, at patienterne ikke kan lide dem… Hun ville behandle mig præcis lige så … dårligt … som hun behandler de andre patienter

I øvrigt synes jeg at man skal kigge lidt på den måde man selv omtaler folk man ikke kan lide – sådan derhjemme i privaten. Er andre mennesker virkelig så hellige at der ikke lige ryger en finke af panden engang imellem? Alle mennesker er vidunderlige og vi taler altid om dem i rosene fraser? Jaja det her er måske ikke så privat, men det er tæt på … så mange læsere har jeg altså heller ikke, kun de nærmeste Facebook venner og muligvis et par Outsideren-læsere

Mon ikke det var tirsdag at min KP om aftenen kravlede rundt på mig mens jeg sad i sådan en kuglestol. Hendes kollega kiggede noget forbløffet på hende og spurgte så om det var et forsøg på at give mig flad mave … HVAD FANDEN BILDER HUN SIG IND?!? Jeg sagde at det var endnu et forsøg på at torturere mig, men hun hævdede så at det først ville være tortur hvis hun satte sig ind på mit værelse og sang for mig hele natten Hun tog så en tur på mig senere hvor jeg sagde at der altså var vidner, men kiggede så på mine psykotiske medpatienter og konstaterede at de nok ikke havde set det store og KP’en grinede og sagde, at det var hendes ord mod deres og … damn! De kunne slet ikke bruges som vidner

Kuglestolen har været et stor hit de sidste par dage – men yndlingsKP 2 kunne ikke rigtig tage mig seriøst når jeg gravede mig helt ned i den, så man kun kunne se mit hoved … jeg lignede tilsyneladende en der sad i sådan en gammeldags svedekasse … hun burde da være vant til at se lidt af hvert ellers

Nu har jeg ikke fået udvekslet telefonnummer med den ene af de patienter som jeg har været indlagt med i alle de 4½ måneder jeg har været der. Jeg håber det bliver muligt på fredag. Ellers må jeg jo prøve at dukke op en mandag jeg alligevel skal i dialektisk adfærdsterapi og så håbe på hun vil have besøg af mig

Jeg har jo så ikke fået noget medicin med, da jeg jo ikke lige kunne sige at jeg altså ikke kom tilbage … KP 3/3 havde SÅ MEGET ikke accepteret denne ændring af FASTLAGTE PLANER SOM MAN OVERHOLDER!!! Men heldigvis havde jeg noget medicin selv – dog ingen Seroquel da jeg jo brugte den til at tage en overdosis med Så jeg måtte prøve at falde i søvn på Phenergan i nat og … det kan man sQ ikke sove på… damn

Dagen i dag har været en rigtig tøsehyggedag hvor vi har shoppet smykker og været på café

Nu skal jeg have et bad – så jeg ser troværdig ud i morgen … og ikke ligner en der spiser min egen afføring Jeg har fornyligt også fået farvet hår, jaja – men øjenbrynene ligner …

Ha’ en god dag/aften/nat! … jaja, underligt navn på indlægget, men…

At holde ud … lyt til meget høj musik … lyt til noget smukt, beroligende, oplivende eller spændende musik …  Syng med, når du hører din yndlingssang… Nyn en beroligende sang … Dette er noget af det materiale jeg har fået til det terapiforløb jeg skal igang med … Dialektisk adfærdsterapi 

Dialektisk Adfærdsterapi

Nåh, så blev det først fredag d. 6/12 at jeg bliver udskrevet og ikke mandag d. 2/12. Det er fordi at mandse ikke er hjemme i næste uge og så synes yndlingsKP nr. 2 at det er en dårlig idé, når det i forvejen er et stort skridt for mig at blive udskrevet efter fire måneder.

Jeg sov jo hjemme fra tirsdag til onsdag. Og jeg kan tilsyneladende ikke finde ud af dagene her i bloggen. Det sidste jeg skrev i sidste indlæg må ha’ været tirsdag og ikke mandag

Det var OK at sove hjemme. Lidt svært at falde i søvn – det er tilsyneladende også et problem med Xeplion, men med hjælp fra lidt Seroquel går det. Problemet er at så er det svært at komme op om morgenen. Det havde været bedre om jeg kunne undgå Seroquel, men det bliver helt umuligt uden kædedyne.

Men jeg kom da op og fik morgenmad og et bad. Så skulle jeg afsted. Fire måneder i ”isolation” har sat mig en del tilbage i forhold til offentligt transport og andre – normale – mennesker

F.eks. havde jeg lige glemt at det koster penge at bruge offentligt transport. Min kloge Åge KP spurgte om jeg ikke bare havde kunnet købe en SMS-billet… jow jow … for det havde jeg jo tid til og jeg var ikke stresset af nye indtryk i forvejen, såh deeeeet

Jeg endte med at finde 40 kroner i min pung som jeg jo ikke går med lige pt. og måtte bruge en af de fine mønter jeg ellers ikke vil bruge fordi de er ”specielle” … så der røg lige en mønt af dronningen i en fin kjole

Så stressede jeg op til stationen. Kom i tanker om at jeg ikke var gået 6 minutter før de foreslog, men 11 minutter før de foreslog… og ventetiden STRESSEDE mig bare af høwledes til. Kunne sidde og overveje om vi overhovedet kunne nå til det stoppested jeg skulle være til tiden, så jeg kunne nå den næste bus og blive total egoistisk da den flinke buschauffør ventede på en dame der kom i sidste øjeblik … argh! STREEESSSSS!

Da vi når stoppestedet åbner han ikke bagdøren og jeg råber om han ikke vil åbne, men det gør han ikke. Så råber en dame om han ikke vil, men stadig ingen reaktion. Så viser det sig … DET SKAL LIGE SIGES DER ER ÉT MINUT TIL AT DEN ANDEN BUS KØRER OG NU ER DER SIKKERT NUL MINUTTER (der skulle ha’ været to minutter at gå på, men pga. damer der kommer i sidste øjeblik og døre der ikke åbner, såh… ) … det viser sig … AT DER ER FUCKING BILLETKONTROL … WTF?!?

GUD HADER MIG FORDI JEG IKKE TROR PÅ HAM… HENDE … DEN … DET …

OK tilbage til virkeligheden!

Nåh men efter en evighed åbner han døren og jeg løber over i den næste bus og viser min krøllede billet, som han så brokker sig over at jeg holder for det han skal tjekke… nu han absolut skal tjekke den eller hvad fuck han lige siger

Jeg siger: ”Nåh UNDSKYLD” meget indigneret og sætter mig så og lytter til HØJ HØJ musik… der er ingen verden med onde sure mennesker og stress og jag, ting man skal nå og PANIK!!! … kun musik … beroligende musik…

We don’t need no water let the motherfucker burn
BURN MOTHERFUCKER BURN!!!

Nåh ja, og så hjælper det jo også at jeg havde taget en Rivotril inden jeg tog hjemmefra … well, egentlig ikke

Ja, jeg tog p.n. frivilligt … p.n. som man kun må få når man ikke vil ha’ det Tak til min flinke alm. praktiserende læge og mandse der ikke havde smidt medicinen ud

Tilbage på afsnittet… min yndlingsKP nr. 2 var her heldigvis og vi er nået dertil hvor hun vælger at tro på mig, såh… ikke alt muligt pjat Kort efter kom min Bostøtte og vi fik bl.a. sendt ansøgning af sted til Samleren, som er et værested her i Hvidovre. Ikke lige min kop the, men bedre end alternativet … nemlig ingenting at foretage sig. For Outsiderens skriveværksted blev til et blogværksted som blev til ingenting pga. for lav deltagelse … og Kofoeds skole har vel vinterferie, så ingen psykologi … og ingen Joanna

KP og jeg blev enige om at nu er jeg stor nok til at få sengetøj Woohoo! Og jeg har halstørklæde og støvler med snører i og alt muligt sygt … jeg kan jo… nåh nej! Jeg er Raske Sussi

Security har lige været her og tjekket at snoren på mit lagen stadig var der (men jeg får ikke uploaded dette i dag, da der ingen forbindelse er )

Jeg fik Grounding af Ergo’en og min KP var bare efter mig hele dagen med det fandens sengetøj – om jeg havde fået lagt det på … hun tror åbenbart jeg er sådan en type der springer over hvor gærdet er lavest og at jeg ville bede aftenvagterne om at lægge det på for mig Som om! Det ville for det første betyde at jeg skulle BEDE OM HJÆLP!!! og for det andet mindede mandse mig om at jeg tit tog til fucking Ballerup for at lægge sengetøj på for min elskede prinsessesøster Joanna

Men jeg tog hævn ved at grine af hende da hun skulle til personalemøde … fortælle hende at nu ville jeg hygge mig med en god bog mens en anden skulle til et langt kedeligt møde Muhahahahahaaaaa!

Mens de holdte deres lange kedelige møde kom mandse og hentede mig. Jeg løb ud af døren og ud i friheden … weeeee! Vi var i Silvan – yay! – og i Vestegnens Bazar og købe kød til oksebryst med peberrodssauce Så hentede vi svoger og … jeg gik en tur med vuffi da vi kom hjem, stødte lige ind i min Muddi… svoger borede et hul i vores skab (så vi kan have både vaskemaskine og opvaskemaskine) og mandse lavede lækker mad

Torsdag var en noget underlig dag. Jeg havde KP 3/3 så planen var at sove længe, men så kom de fra akut OP-team og vækkede mig. Så kunne jeg ikke sove mere Derefter … kedede jeg mig gevaldigt … var ude at gå tur med de andre tosser der har TF med følge, spiste frokost og spurgte så om jeg måtte komme i haven. Helt belejligt kom en af min KP’s kollegaer forbi, så jeg ikke behøvede spørge hende … men så sagde vedkommende gudhjælpemig at jeg skulle spørge min KP og jeg kiggede så på tavlen, for jeg vidste da slet ikke hvem min KP var

Da det nu alligevel var hende spurgte jeg så om jeg egentlig havde TF eller udgang. Det havde jeg ikke. Jeg gjorde så på en virkelig pæn måde opmærksom på det fjollede i at jeg jo selv tog til PCH hjemmefra alene dagen før, men fik regelrytter-agtigt at vide at man godt kunne have udgang efter aftale Det var egentlig ikke pointen i det jeg sagde, men det kom nu ikke bag på mig, at vi også her ville gå skævt af hinanden …

Kender i det der gamle eksperiment fra 70′erne hvor nogle mennesker skal læse nogle ord op for en forsøgsperson – som i virkeligheden er en skuespiller – og han skal så svare rigtigt ud fra de ordrækker. Hvis han så svarer forkert skal de give ham stød? Nogle af dem bliver i tvivl da de hører ”forsøgspersonens” smertensskrig, men de fleste går videre når de hører ham der leder eksperimentet sige ”Det er meget vigtigt for eksperimentet at du fortsætter” eller tilsvarende…

Der er vist en enkelt der går hele vejen uden at stille spørgsmål. Det kunne være KP 3/3

Lægen siger!!! Basta!!! Reglerne siger!!! Basta! Sådan har vi altid gjort! Sådan har jeg lært…! Det står i lærebøgerne!

I don’t give a fuck! Fuck lægen!!!

Men hun gik dog sidenhen til lægen og fik det ændret til at jeg måtte få UDGANG. Hun sagde fucking UDGANG og ikke TF (terrænfrihed)!

Det ændrer stadig ikke på, at det ikke havde slået hende ihjel, at give mig ret i det latterlige i, at jeg den ene dag må tage alene hjemmefra og hertil og den anden dag ikke må gå rundt om bygningen …

Men men men … … hvis man ikke har noget godt at sige om folk, så skal man lade være … eller nå’ed

Nåh men, hun sagde så udgang og jeg tænkte ”Yay!” og sagde jeg ville være væk en halv time. Det fortrød jeg hurtigt, for det er jo næsten hvad en tur rundt om bygningen tager og jeg skulle jo på udgang, så jeg skulle ha’ sagt en time. Jeg tænkte … jeg tager chancen… og hvis det går galt må jeg ringe og sige at tiden er løbet fra mig.

Jeg går ind i skoven … og … pludselig står jeg og kigger op på et af højhusene i Brøndby strand hvor mandse arbejder… ?!?

Hvad der er sket … ?!? Jeg har spist nogle sjove svampe inde i skoven…? Jeg blev virkelig beamet op af aliens og probet og hele schweinereiet…?!? I don’t have a fucking clue…?

Senere husker jeg glimtvis at jeg var inde på Brøndby Rådhus og tisse, at jeg muligvis er gået forbi Hovsa bodega, at jeg gik mod højhusene og jeg kunne høre mine egne skridt men alt omkring mig var bomstille indtil – zooom – der kom en bil bag mig men da den var i mit synsfelt forsvandt lyden igen…? Jeg kunne høre det der var bag mig, men alt jeg kunne se – pånær mine skridt – var lydløst…? That’s psychotic … De mener jeg har været psykotisk – og ud fra den sidste hændelse kan jeg godt selv gætte det, men hvorfor kan jeg ikke huske noget …? … og kære Invisible Pink Unicorn, lad mig ikke ha’ lavet noget pinligt! Og kære Invisible Pink Unicorn, hvis jeg har lavet noget pinligt, så tak fordi det ikke skete i min egen by!

Jeg husker også at min telefon har genstartet og genstartet i en uendelighed, jeg tager batteriet ud og sætter det i igen og så begynder den at genstarte i en uendelighed igen. Jeg tager så batteri og hørebøffer ud og endelig stopper den. Men så er der kun 30% strøm på eller lignende.

Da jeg står der i Brøndby Strand … jeg tager telefonen op ad lommen og kigger på den … jeg genstarter den for at være sikker på at der er dækning og at jeg er på netværket, for der er ingen opkald eller SMS’er kommet og det er en time eller halvanden siden jeg har skullet være tilbage. Jeg bliver i tvivl om mandse er ”for real” og hvis han er, så er han nok godt træt af mig Jeg sender ham en SMS:

Hej

Går så mod hans gård med telefonen i hånden og pludselig ringer den, jeg tager den straks. Det er mandse. Han spørger hvor jeg er og om jeg har overtøj på, for han har fået at vide at jeg skulle være mødt hos psykologen, men aldrig var dukket op…? Så bliver jeg lidt i tvivl. Var det hvad der var sket? Nej.

Mandse klæder om og kommer og henter mig. Jeg vil helst ikke tilbage, for jeg er bange for at de er sure og det skal KP 3/3 da nok være – og ja, hun skuffede da så absolut ikke

Han beder mig ringe til min mor, og hun græder – er gået en tur med vuffi, men jeg beder hende gøre som hun plejer, tage til de ting hun plejer og ikke være bekymret – alt er fint nu.

Så ringer mandse til 809 og taler med 3/3 som forlanger at vi kommer tilbage STRAKS! … og det havde han da også tænkt sig, men fik formuleret sig forkert.

3/3 mener jo at jeg er ligeglad med en aftale og bla bla bla … I forget her long and boring lecture … hun forstår ikke hvad vi siger og vi forstår nok heller ikke hvad hun siger. Men hun er bekymret over at jeg har fået et black out og det vil hun lige trække sig tilbage med sine kollegaer og diskutere … [ventetid] … og ind kommer overyndlingen!!! Jeg griner og siger at hun er blevet sendt for at jeg vil tage deres afgørelse pænere … hun siger at hun har meldt sig frivilligt.

Afgørelsen er at de alle er blevet enige om at jeg skal blive en times tid, for at se om der sker mere. Det er en fair afgørelse, men 3/3 havde nok kunne formå at sige det på en sådan måde at det pissede mig af … med hendes iskolde, drevne stemme

Overyndlingen siger at jeg opfører mig som en der lige er faldet ned fra månen – og jeg føler mig også sådan! Jeg er så forvirret. Det har jeg været lige siden jeg ”vågnede op” i Brøndby Strand. Hun vidste ikke om alle ville lægge det samme i udtrykket som hun gjorde, så i kardex har hun skrevet at jeg var desorienteret, apatisk og vist nok en tredje ting… I forget …

Mandse kører så en time for at købe raflegave og da han kommer tilbage syntes overyndlingen at jeg virker til at have fået det bedre og (vi ) beslutter så at jeg tager med hjem til kl. 22 og så kører mandse mig tilbage til centret. Den oprindelige plan var ellers at jeg skulle ha’ været hjemme at sove.

Mandse havde planer om at vi skulle have Carpaccio til forret. Han har købt en pose studentermix som jeg er i færd med at vold-fortære da vi når Netto … jeg siger ”fuck carpaccio, I need food” og kigger sultent på Mc Donalds … Mc Donalds it is Og de søde Mc Donalds-piger laver ballondyr til de søde små unger

Hjemme ser vi Venner og jeg går i bad – mere bliver det vist ikke til. Jeg er en af dem der stadig ikke har set alle afsnittene

Da jeg kommer tilbage bliver jeg visiteret helt overfladisk. They trust me Overyndlingen spørger så om der er en tallerken oven på skabet – damn her! … for det er der … og jeg kan jo næsten ikke lyve overfor hende … og jeg skal fandeme også selv hente den ned!!! Men jeg har noget back-up som de ikke spørger om, så … muhahahahaha!!!

… og forleden dag måtte jeg hente en gaffel og sætte en stol ind for min faste yndlingsKP nr. 2 – how rude! Jeg ville ellers bare give en besked til hende via hendes kollegaer om at hun ikke havde sat hendes stol ind, men så sagde den ene gudhjælpemig om hun ikke så tit havde gjort ting for mig, så det kunne jeg da sagtens gøre for hende … jeg havde lige hentet en gaffel til hende!!!

Nåh men tilbage til torsdag… overyndlingen skal så se min kontrakt med klinikchefen og kigger så også på noget af det materiale jeg har fået af hende … og på mine DAT-skemaer hvor jeg registrerer ugens begivenheder. Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle være 100% ærlig der, men tænkte at det kunne jeg sagtens, for ingen skulle jo se skemaerne før efter jeg var blevet udskrevet og alt dette var et overstået kapitel.

Hvad fanden gør jeg? Hiver jeg mappen ud af hænderne på hende og siger nix pille? Så ved hun jo at der er noget på færde. Jeg lader som ingenting og håber på hun ikke ser det. Men damn hun er det hele igennem… Så kommenterer hun på det… ”Nåh du havde en hobbykniv med ind?” … Ja … ”Var der så nogen der fandt den?” … Nej Rødme rødme rødme … finde den frem og aflevere

Goddammit!!!

Hov… jeg fik i øvrigt ros for at jeg havde haft tallerkenen fra fredag til torsdag uden at bruge den

Rosen kom også fra en anden fra personalet som var … er … total ond!!! Jeg viste hende mandses skæg og spurgte om han ikke ligner Mr. Potato Head (svogers lyse indfald) og hun sagde jo og så sagde mandse om hun ikke kunne gå ind og foretage sig noget ubehageligt … OG SÅ PEGEDE HUN PÅ MIG (som hun skulle visitere) OG SAGDE AT DET SKULLE HUN OGSÅ TIL!!! How rude!

… vi snakkede også efter at jeg havde afleveret hobbykniven og jeg fortalte at jeg havde lyst til at bruge den nu hvor jeg ikke havde den længere.

Så mandse … eftersom dette er anden hobbykniv-episode og det var den sidste i pakken jeg tog … jeg tror vi mangler hobbyknive

Så har nursen lige været her med medicin og så mit baggrundsbillede som er religiøst-ish, så hun var dybt chokeret … nu står verden ikke længere! Hun har været total streng hele dagen og skældt mig ud fordi jeg larmede og løb på gangen – og mente at jeg skulle på værelset … MEN DET VAR ALTSÅ OVERYNDLINGEN DER LOKKEDE ALLE GANGENE!!! Den ene gang var det ovenikøbet overyndlingen der larmede, men påstod at det gjorde hun da bestemt ikke, for det vidste hun jo godt at man ikke må

I dag har jeg haft det af H-til både fysisk og psykisk, så jeg har fået p.n. beroligende og smertestillende gange flere.

Jeg smadrede en tallerken og skar mig. Jeg havde sat sengen foran døren da jeg smadrede tallerkenen i tilfælde af at de hørte det, men det gjorde de slet ikke, så jeg skyndte mig at køre sengen tilbage. Ingen opdagede noget. Jeg skar mig. No problem!

Så snakkede jeg lidt med ergoen om at Hvidovre Kommune ikke vil give mig en kædedyne og ankestyrelsen giver dem ret – og hvad man så kunne gøre… for JEG har fucking ret!!! Det siger DUKH også.

Og så ville jeg i haven. Men først skulle min KP (fast yndlings nr. 2) lige tale med mig. Hun var mopset for hun havde fundet tallerkenen og vi havde en aftale om at jeg kom til hende, så hun kunne hjælpe mig med at finde alternativer.

Jeg angrede!!!

Fik min tur i haven og besluttede mig så for at give hende resten af tallerkenen, jeg havde gemt nogle skår andre steder Det skulle lige fejres med endnu et knus – mon det var fire måneder siden denne gang? … at jeg råbte ”JEG KOMMER ALDRIG TIL AT SAMARBEJDE MED DIG?”

I aftenvagten kom overyndlingen og da vi skulle have is pga. en patient havde fødselsdag havde hun arrangeret plastiktallerkener, så jeg ikke behøvede bruge min energi på det Og hun har lige været inde på mit værelse for at spørge om der var noget oven på skabet… jeg sagde nej, men at hun skulle være velkommen til at tjekke … hun spurgte så om jeg ikke lige selv kunne gøre det … [larmende stilhed] … SÅ GIVER DET JO INGEN MENING!

Jeg vil jo interviewe hende til Outsiderens særnummer om tvang i psykiatrien. Men procedurerne siger at de skal være to. Hun foreslog så min faste yndlingsKP nr. 2 og jeg sagde så frækt – og synes selv det var skideskægt – om der så ikke skulle være én iblandt de to jeg interviewede der skulle kunne huske den første gang de udførte tvang

P.S. Hvis du spørger mig om jeg kan finde til Brøndby Strand herfra når jeg er ved mine fulde fem, så nej…

Siden sidst i korte glimt

Den søde trisse fra da jeg lå i bælte gik forbi mig en aften og sagde ”Ai, et lille smil. Hvor dejligt at se” og gav så min skulder et klem. Flink fyr!

Fredag fik jeg til opgave af psykologen, at jeg skulle fortælle Michael, om mine problemer omkring det, at jeg ikke ved om folk, steder og oplevelser er virkelige Men han vidste det godt, så det slap jeg let over

Jeg var hjemme fredag aften og jeg var hjemme at sove fra lørdag til søndag – weee! Al magt til Raske Sussi

Jeg så fjernsyn – sodavand ud af næsen af grin over et afsnit Venner

Jeg fik and – mmm, and

Jeg havde mulighed for at gå i tøj med snører i – jubihuuu! Jeg har så meget tøj med snører i, som jeg ikke har kunnet gå i i fire måneder. Næste gang tror jeg, jeg skal have bælte på – weee!

Hmmm… jeg havde en idé om, at jeg skulle have vanter og halstørklæde med herud, men øhm… mon jeg får lov at gå med halstørklæde? Jeg har stadig ikke sengetøj og den slags LÅGSUS – kære Gud, lad den hovedpude jeg ligger og kysser med være ren … (Gud? )

Vi var i biografen og se ”Hunger Games: Catching Fire” og nu tror jeg, jeg vil lytte til bøgerne på lydbog Jeg har hentet den. Men jeg har også hentet ”I morgen var jeg altid en løve” og jeg er faktisk i gang med ”Kvinden der forsvandt”, men jeg synes altså den virker lidt kedelig, hvis jeg skal være ærlig?

På vej til biografen fik jeg hmmm… selvskadende impulser og suicidaltanker… og så blev jeg rigtig ked af det Min søster, svoger og niece havde været inde og se forestillingen lige før os, så de blev og ventede, så vi lige kunne hilse på hinanden mellem forestillingerne. Jeg havde stadig disse impulser og tanker under filmen, så jeg sad og tudede Men det jeg så af filmen, den var god Efter filmen skulle mandse tisse og så stak jeg af fra ham, men jeg kom rimelig hurtigt til mig selv og gik tilbage til ham… han var meget i tvivl om han skulle køre mig tilbage til 809, men jeg tror vi begge var besluttet om at dette skulle lykkes. Det gjorde det så ikke helt, for derhjemme endte jeg med at sidde og skære mig i benet – og jeg sov skidt uden kugledynen, damn dem der har taget beslutning om, at jeg ikke kan få en kædedyne

Lørdag SMS’ede jeg til min søster om de havde tid til et lynvisit, men det var så der hvor de skulle i biffen. Vi snakkede så sammen og vi blev inviteret med til sund brunch om søndagen, hvor de havde inviteret min mor. Så vi var til sund brunch søndag og det var bare nomnomnom *slurp!* Omeletpandekager lavet af æg og skyr og med skyr og bær på, kardemomme, kanel osv., knækbrød af alle mulige kerner, hjemmelavede sunde boller, rødbedejuice og hvad har vi ikke

Så fik jeg da også lige en hjerneblødning på min mor og forlod etablissementet uden overtøj og sko, så deeet…

Søndag da jeg kom tilbage blev jeg enig med min KP om, at det havde været en succes at være hjemme – men at jeg nok lige skulle chille lidt omkring udskrivelse, fordi det altså er lidt sværere end først antaget … fordi jeg stadig har de impulser og tanker Men det er virkelig svært når man bare rigtig gerne vil hjem og ikke er så begejstret for ”at blive bestemt over” I dagens anledning skulle jeg have et knus – måske vi fejrede at det var fire måneder siden at jeg skreg efter hende ”JEG KOMMER ALDRIG TIL AT SAMARBEJDE MED DIG!” Jeg ved ikke om det var fire måneder siden, men der var én der fornylig mindede mig om den lille episode

… og så diskuterede vi bøger. Min KP og D’s yndling har også læst alle de gode af Jussi, Follett, Ildefonso Falcones osv. og jeg blev anbefalet at læse ”Den røde løve”, men den kan jeg ikke finde som lydbog på e17.dk … men jeg gik allerede og overvejede at læse ”The Hunger Games” bøgerne …

Efter en hård weekend valgte jeg så at sove til kl. 13.30-ish tror jeg. Jeg havde … mareridt … jeg drømte at jeg sprang ud fra højhuset i Friheden. D havde ellers sendt en besked om hun skulle komme og besøge mig kl. 13, men den så jeg jo så først kl. 13.30, så det blev ikke til noget.

Jeg havde også KP 3/3 og det er stadig pænt svært for mig at henvende mig til hende hvis der er noget, og man har ingen problemer når man sover så det var nemmere at sove sig fra det hele

Senere snakkede jeg med S som lige er blevet udskrevet. Hun skulle hente sin journal og ville så mødes i Oasen. Men den var lukket, så det blev kun kort at vi lige sludrede lidt desværre.

Min psykotiske veninde tegner og skriver meget. Jeg kunne ikke lade være med at studse over denne her:

Respect my choices.

Det er der så ikke nogen der gør. At hun vil ryge sig vind og skæv og fra sans og samling er vel et valg. Hun gør ikke nogen fortræd. Hun er bare orn’lig psykotisk. Jeg spurgte hende en dag hvordan hun havde det og hun sagde at hun havde det godt.

Jeg tænker tit på… jeg er jo bange for at jeg er psykotisk og at det jeg oplever ikke er virkeligt. At jeg sidder og taler med mig selv osv. Jeg er bange for at folk vil grine af mig. Der er også nogle der griner i ond mening.

… men hvad så hvis de griner? Hvis bare jeg er lykkelig?

… så er det ikke ”min psykotiske veninde” de hjælper, men hendes familie … de hjælper hendes familie med at få hende tilbage. Hvis de ikke kan acceptere hende som hun er. En anden veninde jeg har, fik at vide af hendes søster, at hvis hun blev ”sådan” igen, så kunne de ikke have kontakt mere

Nu er jeg jo ikke så skide begejstret for religion, men i princippet må det samme jo gælder der. Nok er det en gang bullshit fra ende til anden – men hvad så? Hvis det gør den enkelte lykkelig OG det ikke skader andre… og det er jo der at problemet med religion opstår, for det skader som regel andre med deres fjollede regler om at to af samme køn ikke må elske hinanden og bla bla bla

Men psykologen kunne godt lide min udtalelse om at man ikke behøver være mere syg end nødvendigt til hendes spørgsmål om hvorfor det var så vigtigt for mig at opleve verden som den er… det er i den grad problematisk for en ateist og skeptiker at have en sygdom der rammer dig på realitetssansen

… skeptiker i den rigtige forstand, ikke en konspirationsteoretiker der har valgt at kalde sig skeptiker, fordi de stiller ”kritiske” spørgsmål til 9/11, månelandingen, psykofarmaka og hvad har vi ikke

Mandag var vi i Bilka og så fik vi resterne af den lækre spaghetti med kødsauce fra i søndags

En af sygeplejerskerne spurgte mig om de måtte kontakte mig i fremtiden ang. når de skulle uddannes i recovery… da jeg jo er vildt god til at udtrykke mig og specielt i store forsamlinger Nåh men… det gjorde han altså – og jeg sagde ja. Jeg sagde til ham, at jeg desværre havde alt for mange positive ting at sige om det her sted – og så åbenbart ud på en sådan måde, at han blev forvirret omkring min udtalelse. Men så sagde hans kollega, at han jo bare kunne lave en eftersamtale på mig, for det var rigtigt, men havde også været noget af et chok for hende.

KP nr. 3/3 sagde jo også, da hun lavede eftersamtale på mig, at hun aldrig havde hørt mig sige så mange positive ting … hun er jo nok også den fra personalet der har hørt mig sige flest negative ting og set mig fra min værste side

Lægen sagde også til mig i dag, at det aldrig var til at vide hvad jeg tænkte … lige efter vi var blevet enige om at udskrive mig JEG BLIVER UDSKREVET PÅ MANDAG – AL MAGT TIL RASKE SUSSI!!!

… og en af sygeplejerskerne spurgte så hvad de så skulle tage sig til… ?!? Som om jeg er særlig meget arbejde eller nå’ed … strengt

Observeret i aftenvagten:

”[Navn]” (min psykotiske veninde) hæver stemmen en anelse i glæde … et eller andet af det sædvanlige sludder

Personale: [navn], skal du lige ned og slappe af inden der er mad?
Patient på 18+: Nej.
Personale: Så skal du være helt rolig.

En halv time senere under aftensmaden:

[Navn], jeg vil ikke sige det flere gange.

Her havde hun slet ikke hævet stemmen – jeg havde i hvert fald slet ikke hørt hende – så jeg ved ikke lige hvad hun så har lavet, men så stor gene kan hun da ikke ha’ været til?

Mandag aften har jeg bedrevet med at knække sammen af grin et utal af gange over min über sjove mand, som bl.a. havde stort dilemma om han måtte ofre 2,50 kr. på et kilo salt Og så gjorde han lige min ”Cuntie Cunt and the Cunts” så meget sjovere ved at tilføje et ”Furious”:

Cuntie Cunt and the Furious Cunts…!!!

Så pruttede han i Bilka og det er bare så flovt!!! Så jeg blev ved med at sige ”Gider du lige!” og så blev han ved med at prutte og sagde så til sidst ”… jeg kan jo ikke blive ved … ” som om at mit ”gider du lige” var en bestilling på flere prutter … man sku’ nok ha’ været der … eller det skulle man faktisk ikke

Øv, så døde min elskede prinsessesøster også på Facebook. Nu har jeg ikke engang vores samtaler der som minde De var ellers sygt sjove, men dem som læste med da hun levede kan nok forestille sig præcis hvor sjove

Heldigvis var min faste yndlingsKP nr. 2 på job da jeg kom tilbage, så hende snakkede jeg lidt med om det. Hun spurgte også om mandse har fået fjernet pillerne derhjemme og så sagde jeg, at det ved jeg da virkelig ikke, for det har jeg da ikke tjekket og så var begge styks personale (jeg blev visiteret) ved at falde om af grin

I dag skulle jeg ikke smide tøjet eller befamles. Men jeg kiggede hende også dybt i øjnene uden at grine, da jeg sagde at jeg ikke havde noget med ind … og så er der faktisk nogen der vælger at tro på mig

… jaja OK det er der så også nogle der fortryder at de gjorde

I dag har jeg bagt med hende jeg også bagte med sidst, da hun var vagt på mig. Det blev drømmekage-opskriften men med kakao og banan i stedet for kokossnask Der står vist i en behandlingsplan at jeg profiterer fra strukturen på afsnittet eller lignende … måske er det en gammel journal fra 801, but still … Struktur … jowjow … mere KAOS OG STRESS

Men den blev fandeme god … i hvert fald det jeg smagte … men kanterne var sikkert tørre … pst, vi kan ikke li’ kanterne, så dem ”prøvesmager” vi

Så var jeg til lægesamtale og fik UDGANG!!! Og jeg skal hjem at sove lørdag til søndag!!! Woohoo!!! Og jeg er SÅ tæt på at være en fri kvinde Det er altså også på tide efter 4 måneder. Godt nok er jeg lige kommet tilbage på afsnittet og har fået en tre dage gammel behandlingsplan hvor der står at jeg overhovedet ikke er klar til at komme hjem

MEN DET ER JEG!!!

Mit forløb har været lidt mærkeligt tilsyneladende … hende jeg bagte med i dag sagde bl.a. en dag at hun aldrig blev klog på mit forløb, såh… Jeg synes jo det har forløbet meget normalt – lidt for langt, men …

De har hele tiden snakket OP-team (Opsøgende Psykose team), men nu siger lægen at jeg jo sagtens selv kan møde op i DPC?!? Så kan de ærlig talt rende mig… jeg skal så meget ikke til at tage derind igen … bruge 45 minutter på at komme derind og så sender KP’en mig hjem efter 15 minutter fordi jeg ser ud til at have det dårligt eller fordi jeg ser ud til at være træt … og så bruge 45 minutter på at komme hjem igen. Halvanden fucking time for et kvarters sludder for en sladder? Nej tak!

Det var også noget med at OP-team havde mere tid til mig, fordi jeg måske ikke … fordi jeg … kan være lidt ustabil og DPC har et kvarter hver anden uge. Men så dropper jeg bare psykiatrien igen. Har da forhåbentlig stadig mit terapiforløb (dialektisk adfærdsterapi) med klinikchefen.

Min yndlingsKP nr. 1 ser jeg nok ikke mere, for hun kommer først i næste weekend og der satser jeg på at være udskrevet, så det er jo trist … men hun bad mig tænke over om jeg kunne ringe her til afsnittet hver anden weekend hvor hende og overyndlingen er på arbejde. Det er noget overyndlingen har udtænkt, fordi … … at jeg skal lære at ringe, at de gerne vil vide hvordan jeg har det, at øhm… hvis jeg har det dårligt er de kun et telefonopkald væk og … Mommy! Jeg er bange! Fordi så er jeg jo ikke deres job mere og så…!!! … så … alle ved jo at folk kun kan lide mig fordi de får penge for at være sammen med mig… min mand og mor m.v. får jo også penge for at være sammen med mig

… det troede jeg engang Velkommen til min psykose!

Min psykotiske veninde her på afdelingen havde lige en gudebemærkning i dag … ikke særlig mærkelig, bare virkelig … upassende:

Hej [navn] med de flotte patter!

Noget i den stil

En anden patient som ikke er psykotisk, men som til gengæld husker som en hullet si har også spurgt vedkommende om hendes bryster var ægte. Det sjoveste var dog at hun jo husker som en si, så nogle dage senere fortalte hun mig at hun havde sådan en lyst til at spørge om hendes bryster var ægte

Jaja, hver sin lyst

Men jeg kommer virkelig til at savne det ”unormale” … altså det unormale der ikke er mit

Da mandse kom og hentede mig var vi i den der biograf i Rødovre og bestille billetter til Hunger Games-filmen (2′eren) og sidenhen var vi i El-Giganten og bestille opvaskemaskine, køleskab, Smart TV og surroundsound/anlæg. Nu har vi sat os i gæld i over tre år, men vi får så også nogle sygt fede ting til hjemmet Weee!

Al magt til raske Sussi!!!

Gary Golf stops all the clocks
With night nurse slippers and socks
He tries to keep this thoughts clean
By washing with Listerine
A little peck on the cheek
In dazed pajamas and sheets
Keep the light on, I’m not tired
I want to read my Dick Francis
Dirty Frauleins and nasty Nazis

There are no monsters in me

Car alarms letting off steam
Gary hears them in his dreams
Panic outside is seeping in
Just easy-listening to him
Turns in his sleep and smiles to himself
There are no monsters in me
Cause Garry’s out on the Green
No growing pains for him
Gary Golf Ball Eyes is not in