Jeg har aldrig fået skrevet slutningen af min indlæggelse ned, fordi jeg bliver træt af, at folk tror jeg skriver om det, fordi jeg er en “drama queen” eller fordi jeg “praler” af det (så derfor mistede jeg modet).

I hvert fald fik jeg forståelse af, at der var nogen der mente, at jeg ikke skulle være så dramatisk. Jeg ved ikke om det er når jeg skriver om det, eller når jeg er indlagt.

Hvis det er når jeg er indlagt:
Hvorfor i alverden skulle man dog prale af at være indlagt, af at have det psykisk dårligt, at man ikke kan håndtere livet og vil begå selvmord?
Min mor sagde også engang til min bror, da han fortalte om sit liv som misbruger, at han ikke skulle prale. Først forstod jeg det ikke, men det er måske fordi jeg forstår min brors adfærd så godt, da jeg gør præcis det samme. Når jeg skammer mig over noget, så prøver jeg at lave lidt sjov med det. Det har så også resulteret i, at en læge mente, at jeg “pralede” med et selvmordsforsøg??? Spændende tilgang til psykisk lidelse må jeg sige.

Jeg ville sådan ønske at jeg kunne være ærlig og vise hvordan jeg havde det, for denne her måde at takle tingene på skaber så mange problemer for mig. Folk tror jo f.eks. at jeg har det godt, og at jeg f.eks. gør de her ting “for sjov”.

Jeg fortalte bl.a. mine bostøtter om mine problemer med at jeg ikke må være ”svag”. Det er bl.a. derfor at jeg laver “sjov” med mine selvmordsforsøg. Det er derfor de skriver at jeg er ”negligerende” og bagatelliserende.

Det er længe siden jeg har tænkt på det, men da jeg fik min diagnose var det også meget svært for mig, for det er jo et ”svaghedstegn”. Men det var selvfølgelig også en lettelse at nogen i det mindste kunne se/høre at jeg havde det svært, selvom jeg dengang ikke lavede selvskade og var suicidal.

Da jeg var indlagt, var der bl.a. en anden patient der sagde noget meget groft til mig (noget der virkelig sårede mig, for det er et meget ømt punkt for mig). Han fik “skæld ud” af de andre, og det synes jeg var synd for ham (han sagde det ikke i ond mening). Så jeg sagde, at det skulle han ikke tænke på, for jeg er ikke så sart. Jeg sagde det også for at beskytte mig selv.

Men jeg ER sart, jeg er MEGET sart. Jeg indrømmer det bare helst ikke, for at være ”sart” er det samme som at være svag, og jeg må ikke være svag.

Og at være psykisk syg (ikke kunne håndtere psyken) er at være fucking SVAG. Ja, undskyld til alle psykisk syge, men I har sikkert haft tanken selv, eller i hvert fald fået smidt den i hovedet af andre (og ellers så ekstra meget undskyld, og i øvrigt “betragt jer selv som meget heldige” at I ikke har hørt det før).

Men jeg skriver om mine ”oplevelser”, for bedre at kunne huske tingene og jeg deler dem, for at andre måske kan lære et eller andet. Enten ikke at være så fordømmende (selvom jeg frygter at det modsatte er tilfældet?) eller for at lære om psykiatrien, og hvad der sker i psykiatrien.

Hvis det er når jeg er indlagt:
Fordi jeg har det som jeg har det – at jeg ikke kan bede om hjælp – fordi jeg er bange for at blive afvist. Så ja, så ender det i ”drama”. Drama jeg absolut ikke ønsker, fordi jeg virkelig gerne bare vil kunne sige at jeg har det dårligt, vise det/give udtryk for det, bede om hjælp – få den. Men det kan jeg ikke, for jeg er så bange for at blive afvist. Og så ender jeg med at skade mig selv, ved at lave et eller andet ”stunt”

Jeg har ikke en RSD-diagnose, men det er noget andre har/noget der rent faktisk ”eksisterer”, og det kan man læse om her, hvis man har lyst:

https://psykologmaiken.dk/blog/hvad-er-rejection-sensitivity-dysphoria

Selvom jeg hverken har en ADHD-diagnose (eller RSD), så er det en præcis beskrivelse af mig. Men jeg kan ikke have ADHD, da jeg har skizofreni, og det ”overruler” alt andet.

Så jeg kommer til at skrive om resten af mine indlæggelse, og også mange andre ting. Jeg er ligeglad hvad andre mener (nej, jeg er ej!), men jeg har lov til at være her (det tror jeg ikke selv på!). Men husk på, at hvad der er nemt for dig, kan være virkelig svært for andre.

Fortsættelse følger …

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6