Så er det officielt. Jeg er en fri kvinde! Jeg kan gøre præcist hvad jeg lyster – næsten

Jeg var til lægesamtale i dag – udskrivelsessamtale – og han spurgte om jeg havde nogle selvmordstanker og jeg svarede ærligt, men han syntes vi skulle holde os til planen. Tror nok også jeg var blevet en kende … skuffet … overrasket … hvis de havde beholdt mig

Jeg havde ellers en plan om at jeg skulle vågne på afsnittet i dag – helt oppe at køre – og sige til KP 3/3 om det ikke var en herlig dag i dag? Nu skal vi aldrig ses mere! Men jeg vågnede jo ikke på afsnittet. Jeg vågnede hjemme hos min søster.

Jeg spiste morgenmad, gik i bad, vi gik med hundene og da vi kom tilbage ringede min søster til afsnittet og fik at vide, at vi skulle til samtale kl. 11.

På afsnittet fik jeg afleveret mit telefonnummer til den patient jeg har været indlagt med i alle 4½ måned – Beate fra 5.B. Jeg spurgte hende om jeg skulle komme på mandag og det sagde hun ja til.

Så var der lægesamtale … den læge der synes jeg skal gøre som de siger, fordi de kan tilbageholde mig på farlighedskriteriet og som mener medicinen virker, fordi jeg kan smile og derfor ikke er psykotisk. Gad vide om han er psykotisk?

Han mente i øvrigt stadig at medicinen virker, for jeg er jo ikke så selvskadende mere Han mente bestemt at jeg skulle have medicinen, for det sagde overlægen også!!! Sidst jeg talte med hende var hun meget vaklende om der overhovedet var grund til at give mig den. Jeg sagde at hun måske var blevet påvirket til at give mig medicinen af en af SSA’erne, men fy-da-føj-da sikke da noget at sige!!!

I medicinske beslutninger lytter lægen overhovedet ikke til personalet – det er suverænt lægens beslutning! Hun tager ingen med på råd!

… og der bakkede KP 3/3 ham naturligvis op!

Det jeg mente var bare, at SSA’en måske havde givet udtryk for, at det måske var en god idé at give mig medicinen, fordi jeg ikke havde det så godt eller hvad ved jeg … altså personalet har jo lidt mere kontakt til patienterne og kan bedre vurdere hvordan vi har det osv…? … men hvorfor skulle de da også samarbejde, det er da helt fjollet Silly me

Det eneste han sagde jeg – burde – kunne bruge til noget var at det med de 1-2 dage ikke var så… fastsat… men OVERLÆGEN har jo sagt det og hun er jo tilsyneladende Gud i andre situationer, så jeg ved ikke rigtig … Men nu er der ingen plan lagt for en fremtidig indlæggelse pga. det jo kunne være lige meget med mine forslag til 1-2 dage og der er ingen grund til at møde op for … hvordan skal jeg nå at fortælle dem noget på 1-2 dage, hvordan skal de nå at opdage hvad der er galt på 1-2 dage? Men men men… det er ligegyldigt for jeg er færdig med at være indlagt

Next stop… Recovery!!!

Jeg sagde i øvrigt at jeg nok skulle tage medicinen hvis det gjorde dem glad … og fik så at vide af KP 3/3 at det jo ikke var et spørgsmål om at gøre nogen glade, men at få den rigtige behandling … medicinen virker jo også helt vildt fantastisk på mig!!! Jeg er så imponeret over … nej!

Grunden til at jeg har fået det en lille smule bedre er, at der er nogle mennesker der har arbejdet fucking hårdt for at hjælpe mig og støtte mig! Det er hverken læge eller KP 3/3 dog klar over, for det er ikke dem

Derudover kunne de vist ikke lige give mig svar på noget… jeg skulle enten spørge OP-team eller klinikchefen.

Jeg spurgte om jeg kunne få en kopi af kardex og min journal – det skulle jeg spørge lægen om. Så jeg spurgte lægen og det ville de så sende, for sådan gør de det der på afsnittet. Det er så det eneste afsnit på centret jeg har hørt om har den ordning, for på 801 kom jeg selv og hentede det og på 805 ved jeg S var og hente det. Men hvis de ville spilde penge på et frimærke, så dem om det. Jeg vil egentlig også have det der var fra da jeg blev bæltefikseret, men det vil jeg ringe og bede om når jeg alligevel skal ringe og rykke for det andet, for jeg tvivler da på at lægen får sat det i gang

Nåh men 3/3 fik hentet mine ting ud fra handicaptoilettet og jeg fik nogle sække at komme mine ting i, for jeg havde glemt en masse plasticposer hjemme hos min søster. Vi fik pakket – jeg tror faktisk 3/3 hjalp og da hun lukkede os ud tror jeg hun ønskede mig held og lykke og god jul … på sådan en venlig måde …? … men jeg kan tage fejl, jeg må ha’ hallucineret…

I øvrigt siger overyndlingen at jeg ikke kan kalde dem noget de ikke er blevet kaldet før … men hun måtte alligevel indrømme at hun aldrig var blevet kaldt diplomatisk – og jeg har svært ved at forestille mig at nogen … nogensinde … er blevet kaldt 3/3

Søster og jeg ville gå i Oasen (caféen) og hygge til mandse kom og hentede os, men den var selvfølgelig kun åben for personale… heldigvis kom mandse næsten med det vuns og så forlangte vi at komme på café. Det blev så Café Victoria – selvom det også var der vi var i går, men så fik jeg mulighed for også at prøve deres chokolade milkshake, nu jeg prøvede den med jordbær i går

Så kørte vi min søster hjem, hentede vuffi, nåede lige at hilse på niecen og en veninde … og så ud i Telia i Rødovre Centrum da min telefon fucker up og jeg ved hvad problemet er. Det ved de ikke så den skal … de skal partout slette alt indhold, for at konstatere at batteriet er problemet!!! Så nu mister jeg det sidste af Joanna jeg har for man kan ikke gemme en SMS-tråd De stiller så en telefon til rådighed fra ruder konges tid, som jeg ikke kan bruge til en skid!!!

Jeg skal bruge en telefon på torsdag hvor jeg skal lave et interview med to fra personalet, på den afdeling jeg lige er udskrevet fra, om tvang i psykiatrien. Jeg skal bruge en diktafon! Heldigvis har min niece lige fået sin iPhone5 så jeg kan få min gamle telefon tilbage som hun havde lånt indtil hun fik taget beslutning om hvilken telefon hun skulle have. Så jeg har en Galaxy S2 som gerne skulle kunne bruges midlertidigt.

Jeg fortalte mandse i dag at jeg havde tænkt på ham fordi de spillede ”Du er så smuk og dejlig” i radioen – og den har jeg godt nok sunget for ham mange gange. Så fortalte han mig at han også havde hørt Anne Linnet og tænkt på mig – så prøvede han at citere fra sangen, men blev lidt for bevæget til at kunne gennemføre det… nåååh!

Du ved det sikkert allerinderst inde
selvom jeg sjældent bruger store ord
Du ved, at du er den der gennem livet,
og stadig i mit hjerte bor.

Lidt forårsvarme på en kold vinterdag hvor vi lige har sagt farvel til Bodil (stormen Bodil) – og Nelson Mandela

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6