Mandag var der patientmøde og det var meget godt. Vi holder nu patientmøde en gang om måneden og jeg synes det er vigtigt. Jeg synes at det har været godt og vigtigt indtil nu. Det er os der skriver emner på og der bliver ikke holdt lange intetsigende foredrag om renoveringer fire år ude i fremtiden ligesom på de spændende møder ude på Hvidovre

Bagefter var jeg i massagestol – mmm massagestol

Vi var til SFT og vi skulle finde interesser vi kunne snakke med andre om og bagefter skulle vi finde på ”løgne” vi kan bilde folk ind at vi beskæftiger os med Det lyder nok ikke særlig hårdt for ”normale” mennesker, men jeg var ærlig talt lige ved at gå – og J havde haft det på samme måde. Det kom bare lidt for tæt på … J sagde at den ene ergo havde givet mig skæld-ud men det var vist fordi at jeg røg ned i et sort hul omkring min ”fortid” Altså ingenting interesserer mig jo – og jeg kan heller ikke bilde folk ind at jeg har lavet noget som helst … jeg tror heller ikke helt på at jeg kan bilde dem ind at jeg snart skal i gang med noget. Jeg har da håbet, men jeg frygter bare at alt vil gå tilbage til det gamle når jeg kommer hjem herfra

Andre kan f.eks. sige at de er sygemeldt fra et job som lokomotiv-fører eller at de tager et sabatår fra Uni osv. Men ergoerne mener jo man kan sige hvad som helst og det endte jeg bare med at acceptere fordi jeg ikke ville have mere skæld-ud Men når folk spørger hvad man laver (der er det altså arbejde folk mener) synes jeg altså ikke man kan sige at man går til salsa eller man kan lide at male eller whatever. Eller jeg skal i gang med at læse HF osv. Det svarer jo til at folk spørger hvordan vejrudsigten bliver i morgen og man så siger hvordan den bliver om tre uger eller man siger at man savner Voldborgs sweaters eller lignende. Jeg havde samme problematik i OPUS hvor jeg ikke engang gad begive mig ud i en diskussion. Så vil jeg altså hellere sige at jeg er en psykisk syg taber (det er altså kun mig der er det, ikke andre psykisk syge ) der ikke har bedrevet noget som helst og formodentlig heller ikke kommer til det – for så er jeg da i det mindste ærlig, og knap så excentrisk, flyvsk eller hvad ved jeg.

Bagefter var jeg en tur til Ishøj (bustræning/ ”eksponering” ). Jeg ved ikke hvorfor det skal være så klinisk. Jeg hader bare når de taler klinisk til mig. Nu er det godt nok også et udtryk min KP bruger, men jeg kan generelt bedre lide hende fordi hun taler til MIG og ikke til mit intellekt og bruger nasty udtryk som ”Blev impulserne bare for stærke?” … Og så er det MIG der er syg i hovedet? Hvad fanden har de lige røget?

Da jeg kom tilbage skulle jeg lige have foredrag om at jeg skulle give besked om hvor jeg var, så de vidste det hvis der opstod brand… ?!? Jeg sagde ellers at jeg havde bustrænet og det havde hun jo kunne se på mit skema. Hun sagde så at hun jo ikke kendte alle skemaerne … men altså, hvis hun ikke kan finde én patient, så kunne hun jo lige tjekke dennes skema, eller hur? Suk!

Så var der aftenmøde – og bagefter en tur til tanken med en af de andre patienter. Der blev så (for sjovt) nævnt noget om at vi vist skulle ha’ tjekket vores bagage når vi kom tilbage – nok noget med, at hun troede at vi købte usunde ting … så da vi gik, spurgte jeg hende da lige om hun skulle have nogle flæskesvær med … men hun sagde pænt nej tak ” … men tak for tilbuddet!” ^^

Tirsdag var vi så til dialogmøde/udviklingsmøde med udviklingschefen og afdelingssygeplejersken fra 3212 – den lukkede afdeling jeg var på (i to timer) De var mægtig søde – måske endda en anelse for overstrømmende i afd.spl.’s tilfælde men … Hun havde i øvrigt været på ferie da jeg var derovre. De undskyldte mange gange og sagde at de nu gik deres procedurer igennem og at de bl.a. havde installeret ny lås Og at de nu havde fået nye flotte reoler – jamen dog! Det var meget bla bla bla – en sludder for en sladder. Det synes Michael også, men det kunne man slet ikke mærke på ham, for han sludrede også ganske meget Michael fortalte dem også at jeg havde været vildt paranoid og ikke ville indrømme hvor jeg var da jeg kontaktede ham på Facebook og at jeg indimellem mente personalet var onde Til det sidste måtte jeg bryde ud i latter, fordi det simpelthen var for pinligt

De var også inde på noget om en uheldig formulering i forbindelse med at han havde sagt til mig at jeg var der frivilligt, men da jeg bedte om at få lov til at gå, så havde sagt at ”så må jeg nok tilbageholde dig”. Jeg burde nok sætte mig ind i de regler omkring tvang hvis jeg skulle komme ud i sådan en situation en anden gang … og så virkelig holde på at jeg IKKE vil have p.n. og IKKE vil på lukket

Men da Michael ringede ud til afsnittet så havde den ene personale også sagt at der jo altid er et element af tvang, når man kommer på lukket. Jeg sætter virkelig enormt stor pris på ærlighed!

Til mødet nævnte de også noget om at det kunne føles som et overgreb og det måtte jeg give dem ret i. Men jeg tror de glemmer det alt for ofte i situationen. At man føler man er kommet uskyldig i fængsel og hvornår får man lov til at komme ud igen? At man er fucking bange og at man har det af helvedes til – det er jo ligesom derfor man er blevet sendt derhen.

At komme på lukket føles lidt som ”Minority Report” hvor folk bliver straffet allerede før de har begået en forbrydelse.

Så at de bare ignorerede mig i to fucking timer er bare SÅ uacceptabelt – og så kan de undskylde fra nu af og til juleaften. Det er jo hverken udviklingschefens skyld eller afdelingssygeplejerskens skyld, men det personale tilgiver jeg bare aldrig. Jeg var der og jeg så deres arrogance, deres ligegyldighed og deres irritation – de fleste af dem kiggede mig dybt i øjnene og jeg så det! Så kan de kalde mig paranoid fra nu af til dommedag. At hun så tror hun har noget passioneret og engageret personale er i mine øjne hendes svaghed. Psst… personalet ER onde

Tirsdag talte jeg kort med lægen og fik lov at gå hele 25 mg. ned – woohoo! Sikke dog en gave Michael synes jeg er ond ved lægen … jeg spurgte ham bl.a. hvor meget Leponex jeg skulle op i før han ville give mig fred og så sagde Michael at lægen var blevet helt forvirret, men min KP synes altså at nu skulle vi fortsætte den behandling vi var startet.

Jeg har også lige tjekket et gammelt blogindlæg hvor jeg skriver at jeg er helt rundt på gulvet på kun 50-125 mg. Såh, mon ikke jeg skal holde mig fra det stads… ?!?

Tirsdag måtte jeg så ønske min KP god ferie – i øvrigt en kvinde der har været i psykiatrien siden 1979 og stadig er engageret og passioneret, noget de snothvalpe på 3212 kunne lære – og jeg måtte gøre opmærksom på at jeg virkelig synes det er noget pjat med al det ferie, når nu hun elsker at arbejde Hun kommer først tilbage den 25/3 -piv!-

Tirsdag var jeg også lidt hjemme – blandt andet for at farve hår fordi jeg jo ikke har været rigtig hjemme i weekenden. Jeg fik også bestilt tid til frisøren.

Og jeg er allerede utilfreds med min nye KP – surpriiise! Onsdag sov jeg over mig og hun kom ikke ind og vækkede mig. Jeg vågnede først kvart over 11 og var først ude i miljøet lidt før frokost. Jeg synes da ellers det hedder sig at man skal tjekkes til hver 3. time, men åbenbart ikke i dagtimerne? Jeg tror slet ikke jeg talte med hende den dag – ikke engang ”Hej” eller noget. Men hun går vist også på ferie synes jeg hun sagde til en og jeg tænkte at det kunne jo også være det samme Men jeg gider ikke gøre mere ved det nu, for jeg tror bare ikke at jeg kan være tilfreds med andre end min anden KP

Onsdag var jeg til pulstræning for tredje gang. Første gang var for hundrede år siden – før alle mine flugtforsøg, og jeg har så været forhindret af ”sygdom” og at være indespærret m.v. Men jeg har været der de sidste to gange og jeg glæder mig til ikke at have ondt i hele kroppen Første gang kunne jeg ikke sove om natten fordi jeg havde så ondt i maven – sidste gang havde jeg også ondt her og der og denne gang har jeg ondt i måZen Av! Noget J selvfølgelig kunne få meget sjov ud af

Jeg er også begyndt at løbe frem og tilbage fra fysioterapien. Ham der har pulsgruppen siger så optimistisk at det må være pulsgruppen der har inspireret mig til det. Jeg sagde så at det var det absolut ikke, men synes ikke rigtig jeg vil give ham grunden Han ved jo nok næppe at jeg er så slem Men jeg har jo fundet ud af at det kan betale sig at have energi og luft nok til at kunne løbe ud fra området – hvis jeg skulle ryge på den lukkede en anden gang – for jeg har ladet mig fortælle at ude for matriklen må de ikke gøre mig noget Og hvis folk er vant til at se mig løbe virker det heller ikke mistænkeligt

Men efter pulsgruppen fortalte jeg en af de andre deltagende patienter om mit flugtforsøg – for han skulle udskrives fra en anden lukket afdeling om fredagen. Hvis han havde sagt til pulsgruppen at han skulle udskrives fra 3212 havde jeg altså udbrudt fnisende … ”Jeg hører de har fået ny lås på døren!” Muhahaha

Efter pulsgruppen sad jeg og fik en kop the i miljøet og hende der hader mig sad og pralede med at hun var i et ondt humør og havde lyst til at diskutere med den og den og den … Hyggeligt Min KP siger godt nok at hun ikke hader mig, men altså … det er da ret svært at tro på

Nåh men onsdag aften havde jeg det ikke så godt. En fra personalet var så inde og spørge til mig og måtte konstatere at jeg ikke ville se hende i øjnene Kudos til hende for at tale lige ud af posen – det er en sjældenhed.

Torsdag var det heller ikke skide godt. Jeg havde nogle alvorlige op- og nedture. Da så jeg fik sagt noget upassende til J, som vi altså taler til hinanden for sjov og som ikke skulle ha’ været sagt så alle kunne høre det, får jeg kigget over på hende der hader mig og hun sender mig bare det mest hadske blik. Så jeg tager mit tøj og taske og smutter ud af min flugtdør Så starter alle tankerne igen og jeg ender med at tage til Hovedbanegården. J sender mig et par SMS’er som jeg ikke lige får svaret på da jeg har det noget stygt – så hun panikker vist og ringer til min mandse. Så begynder mandse også at ringe. I toget begynder jeg så at indse at det er ret ondt overfor mandse og J – så jeg skriver tilbage. Jeg taler også med J – og mandse og J snakker også sammen, så der er vist heeelt styr på mig I hvert fald slipper jeg ikke for nogen af mine aftaler

Jeg er så ikke videre begejstret for at skulle tilbage til afsnittet, for jeg frygter lidt at de har opdaget at jeg er væk uden at give besked – og det er de jo nok ved at være pænt trætte af efterhånden. Men mandse mener jo så at det er jo det jeg ligesom arbejder med at blive bedre til – og en anden mener at det skal de bare finde sig i for det får de penge for

Min dagens KP når så at finde ud af at jeg er væk og er inde og spørge J hvor jeg er. Hvis noget er væk går man åbenbart til Oraklet J … første gang jeg forsvandt var de også inde og bede J om mit mobilnummer

J når dog at advare mig pr. telefon.

Og så vil min dagens KP jo gerne snakke med mig. Jeg siger så ikke så meget. Michael siger dog en hel del – alt aaalt for meget Heldigvis ved han jo ikke alt

Og så tog vi hjem. Woohoo!

Vi måtte dog lige et smut tilbage for at hente MIN zenbook da jeg havde gemt mit blogindlæg på dropbox inden vi tog afsted, men havde lige glemt at jeg ikke var på nettet Jeg havde så en ny ”Efterlysnings” flyer med da J og L havde saboteret den gamle Jeg efterlyser min enhjørning og hvis folk finder den … så har de glemt at tage deres medicin Jeg har det også med at skrive en lille hilsen her og der på alle tavlerne – blandt andet den med ”Just because you’re paranoid doesn’t mean they aren’t after you!” og sidste nye var så ”Cogito, ergo doleo!” og afd.spl. kom så og spurgte til hvad doleo betød, men huskede det så alligevel. Men jeg sagde at det vidste jeg da virkelig ikke noget om for jeg kunne da ikke finde på sådan noget men det troede hun vist ikke på og sagde noget om hvorfor hun mon spurgte mig – ved da ikke liiige hvad hun antydede

Jeg brugte også aftenen på at skrive en fem A4-siders lang klynkemail til min KP – og den bliver hun da sikkert rigtig glad for nu hun er på ferie Men jeg skrev at det var hendes egen skyld, hvis hun tjekkede sin arbejdsmail i hendes ferie Og i øvrigt sagde hun også at hun regnede med at høre fra mig i hendes ferie men tilføjede dog at jeg virkelig burde bruge min nye KP Når jeg brokker mig over at hun skal på ferie plejer hun også at sige, at hun jo besvarer mine mails. Jeg tror snart at afd.spl.’en tror hun betaler os for at lovprise hende, for Michael måtte også lige fortælle afd.spl.’en hvor fantastisk min KP er

I dag har min Bostøtte så været her og vi har fået lavet lidt. Hun kommer ikke i næste uge fordi hun skulle tage SKP-uddannelsen, så nu er det snart rigtigt når min KP kalder hende dette på mine skemaer Men nu frygter jeg da at hun så stopper med at være Bostøtte, for der er godt nok ikke mange af de Bostøtter jeg kan lide. Den sidste jeg kunne lide holdt også op, og så troede jeg ærlig talt ikke at jeg ville finde en jeg kunne lide igen

Vi har også været med mig til frisøren, og fået klippet spidserne og ordnet ”cigarerne” J har også allerede kritiseret min klipning, så alt er som det plejer Jeg fik også allerede bestilt tid til at få ordnet ”cigarerne” til den 3. april så jeg kan se præsentabel ud til min konference med de normale behandlere

Vi måtte jo også ordne mit hår i tirsdags så jeg så troværdig ud og ikke lignede en der åd min egen afføring når jeg skulle til møde med udviklingschefen og afd.spl. fra 3212

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6