I ugens løb var jeg et smut nede og hente håndklæder på den ene gang. Jeg møder en af de døve og han tilbyder mig et chokoladeæg som jeg tager imod. Tre andre sad og spillede kort i stuen og da jeg passerer dem spørger de mig hvad jeg laver. Glad som jeg er fortæller jeg dem at jeg lige har fået et chokoladeæg af S. Så siger de at han altså ikke er der. Så griner jeg og siger, at så må jeg jo være psykotisk. De vil gerne se ægget så jeg prøver at åbne munden, men det er vist ikke til at se. Jeg sagde at det ellers havde smagt godt 
Heldigvis kommer S så forbi og tilbyder også de andre chokoladeæg.
Jeg siger til ham at de andre siger han ikke findes og at jeg er psykotisk – med ord og fagter. Men han forstod det vist ikke helt, fordi han jo er døv og vist ikke helt forstår psykose – i hvert fald forstod han heller ikke helt min enhjørning efterlysning.
Min mand mener at S aldrig vil give mig et æg igen, for sidst han gjorde det sagde jeg til ham at han var bimlende tosset ^_^
Recently:
- Min kronik før den blev redigeret
- Man kan ikke klage over deres dårlige opførsel til nogen?
- Uoverensstemmelse
- Nordstjernevej afsnit 168
- Da fire dage blev til fire uger
- Velkommen til virkeligheden!
- Må jeg være her?
- Remains of the day…
- Så er jeg her igen…
- Politiets brutalitet mod psykisk syge
