Søg, og I skal finde …
Nu har jeg siddet og kigget lidt på hvad folk googler når de finder min blog og nogle af dem er lidt interessante. Nogle spørgsmål kan jeg besvare og andre kan andre måske besvare. Hvis man kan, kan man jo smide en kommentar.
”vko journal”
VKO betyder ”vågen, klar og orienteret”.
”stress tegninger”
Mandala(s)
”kan man spise 25 mg seroquel i længere tid”
Det tror jeg bestemt Det er oxapax, rivotril og andre benzoer man skal holde sig fra, da de er vanedannende.
”komme gennem natten”
Sove er en god idé Evt. ved hjælp af lidt seroquel, phenergan, remeron, imovane (sidstnævnte er vanedannende). Man kan også drikke en kop fodformet baldrian the Husk ingen PC to timer før sengetid
Men hvis man så ikke kan sove, er PC’en eller andre afledningsteknikker (TV og bøger) jo nok en meget god idé
Hvis det går helt galt må man jo tage til en psykiatrisk skadestue, ringe til Alarmcentralen – 112 – eller lægevagten. som evt. kan kontakte den psykiatriske udrykningstjeneste.
”hvis man har glemt sin kode på shakes and fidget”
Så er man fucked? Eller også kan man vel kontakte supporten eller spørge i forummet?
”varmt værelse men fryser”
Så er man vel syg?
”hvad er aparte udseende”
Ja det kunne jeg også godt tænke mig at vide. Jeg mener jo det er meget negativt og at jeg IKKE har et aparte udseende, og alligevel står det to gange i min journal!!! Enten lyver alle dem jeg kender – inkl. personale på to psykiatriske afdelinger – eller også passer det simpelthen ikke. Helt ærlig, jeg havde blå cowboybukser på og en sort langærmet bluse – måske ikke det pæneste tøj, men vel næppe aparte? Og mit hår var rødt (ikke postkasserødt!!!) og langt. Det er der mange der har
Ifølge ordbogen betyder aparte:
(især om personer) som afviger påfaldende fra det normale = mærkelig, sær.
Godt så! Ikke specielt flatterende!
Men altså … de to gange det er blevet skrevet om mig har det været fra nogle unge snothvalpe, der vel sammenligner en kvinde på 30+ med deres 20-årige venner
P.S. Billedet på min Facebook profil … sådan ser jeg altså ikke ud til hverdag og da slet ikke når jeg møder op på en psyk. skadestue
”bustræning angst”
Det har jeg prøvet i OPUS, på rehabilitering ved Psykiatrisk Center Ballerup og jeg tror også en bostøtte/SKP kan tilbyde hjælp til dette.
”tygge imovane”
Det ved jeg ikke? Jeg tror det ikke. Hvis der er nogen derude der ved det, så smid en kommentar
”leponex hjælper ikke”
Det virker på de fleste, men ikke på alle desværre. Mig virker det heller ikke på. Desværre er det for rigtig mange umuligt at få lægerne til at tro på dette
”kan abilify have indvirkning på min kondition”
Det håber jeg da ikke! Det er ikke noget jeg selv har oplevet. Det ser ud til at være en ”ukendt bivirkning”, men hvis man har mistanke om at man får den bivirkning skal man indberette bivirkningen for det gør din læge m.v. sikkert ikke, selvom de faktisk skal
”dårlig oplevelse på psykiatrisk afdeling”
Klag til klinikchefen eller kontakt patientvejlederen
”du er ikke syg nok til at blive indlagt”
Og prisen for bedste skuespil går til …
”Derfor er det ikke længere usædvanligt at overdrive for at få behandlingssystemets opmærksomhed.”
”erfaring med psykiatrisk skadestue”
Det er ligemeget, hvis du har selvmordstanker, så er det bare afsted. Det er altid bedre end alternativet
”hvor ligger hvidovre psykiatrisk center 801”
Psykiatrisk Center Hvidovre, Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby.
P.S. Tillykke med fødselsdagen til min svigerinde!
Recently:
- Når facaden krakelerer
- Here we go again …
- Omsorg og inkompetence – og nye veje …
- Ikke brandbar
- Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
- … kvæler du jo barnet
- Når du strammer garnet …
- Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
- Reset – endnu en ny start
- Tre måneder lang indlæggelse – del 6