Lørdag havde vi besluttet at lave hjemmelavet pizza. Som jeg gik i gang med pizzadejen fik jeg det dårligt. Mens den stod til hævning besluttede jeg at tage et bad, så jeg var klar til at tage ud på afsnittet hvis det blev nødvendigt. Jeg tog min kl. 19 Seroquel Prolong (som dog ikke virker lige med det samme – først efter 1 time og efter 3-4 timer med fuld effekt) – men jeg tog også 25 mg. extra p.n. Seroquel. Da jeg havde været i bad og p.n.’en burde virke med forholdsvis fuld effekt blev jeg enig med mig selv om at medicinen mere virker som at tage deodorant udenpå sved.

Michael havde fortsat med pizza projektet og vi måtte også lige råbe ad hinanden fordi Michael havde problemer og jeg ville skide den pizza et stykke, da jeg havde det fucker dårligt.

Efter aftensmaden var det ikke blevet meget bedre og da Michael højst sandsynligt skulle ud og rydde sne søndag morgen ville jeg gerne ud på afsnittet om natten, så jeg ikke skulle være alene søndag morgen.

Det gik lidt op og ned fra vi spiste til jeg gik i seng ude på afsnittet.

Da vi kom derud gik Michael med ind, fordi vi ikke havde kunne få fat i personalet pr. telefon. Det kunne hun ikke forstå da hun havde rendt rundt med telefonen hele aftenen – jeg ved ikke om de fandt en forklaring eller om telefonen bare fuckede up. Jeg kunne ikke lige magte den samtale Men Michael syntes jeg skulle sætte mig lidt ud til de andre så jeg fik det bedre. Det gjorde jeg og jeg fik det også lidt bedre – og jeg blev endda lidt småfjollet nu og da (i hvert fald udadtil ), så jeg troede at de ikke ville tro at jeg havde det særlig dårligt. Det havde jeg men jeg troede ikke de ville være klar over det.

Men dagen efter lød det på hende som var i dagvagt som om at nattevagterne havde givet udtryk for, at jeg havde haft det helt vildt dårligt. Men de havde ellers nærmest skældt mig og L ud for at grine – det var nu kun L der grinede, men det kunne de nu ikke se

Jeg kom først i seng ved 1-tiden og sov måske først kl. 2. Kl. 8:15 kommer J ind på mit værelse og vækker mig!!! Godt nok med en formildende omstændighed, en kop the. Men jeg står så op og går ud og får noget morgenmad. Hende der hader mig siger godmorgen til mig, så hun har nok haft en god dag Efter morgenmaden ringer jeg til mandse og han siger jeg skal komme hjem. Jeg synes han skal komme og hente mig, men han synes jeg skal gøre det selv fordi det jo er lidt dyrt i benzin og jeg kan komme hjem gratis med mit mimrekort Så jeg gør mig klar og vil tage hjem. Jeg mærker en uro og lidt tanker, og tænker at det her måske er en dårlig idé – men vil ikke ringe og bede Michael om at hente mig, for så lyder det som om at jeg finder på bare for at blive kørt

Da jeg så siger at nu vil jeg gå og om de vil låse min dør siger hende der er der om det nu er en god idé når jeg havde det så dårligt i går. ”Øhhh jaaah… ?!?” (det er sikkert et trickspørgsmål) Det synes hun så ikke – og jeg har ellers besluttet mig for at jeg vil lære at sige imod, men lige her syntes jeg jo nok at hun alligevel havde ret, såhhh… Hun siger dog at jeg godt kan tage hjem hvis Michael kommer og henter mig.

Det er nemlig hende der også ”tvang” mig til at tage p.n. dagen før eller samme dag (eller begge dage) som jeg kom på lukket. Alle andre er altså helt pjattede med hende, så det er nok mig den er gal med Jeg er knap så begejstret, fordi jeg ikke synes det var så rart at hun blev ved med det fucking p.n. til jeg måtte overgive mig Hun er da også sød, men jeg husker bare den situation som meget ubehagelig.

Jeg ringer så til mandse og forklarer ham situationen – han vil komme og hente mig i løbet af ½ time. Jeg tager så min jakke af og går ud i miljøet. To af de andre (bl.a. hende der hader mig, måske det kun er periodisk?) bemærker at det da var et kort projekt. L griner en del da hun spørger til hvorfor jeg ikke tog afsted alligevel – og jeg laver fagter (en hævet pegefinger og nogle knap så flatterende ansigtsudtryk) da sygeplejersken jo kan høre os Hun kommer så ud og spørger om jeg har to minutter – vi sætter os ind i konferencerummet og hun spørger til hvad jeg synes om at hun havde bedt mig blive. Jeg siger at jeg jo nok synes hun havde ret, men at det alligevel var ret irriterende. Det kunne hun godt forstå.

Så var det hun fortalte at nattevagterne havde sagt at jeg havde det heeelt vildt dårligt og hun spurgte om jeg havde kunnet falde i søvn for tanker og hvorfor jeg havde fået det dårligt i går. Jeg fortalte så at der ikke var sket noget, men at mandse havde ment det var pizza-projektet der havde stresset mig – men at jeg ikke mente det kunne være det. Jeg har jo ligesom prøvet at lave pizza før Vi lavede det også for en måneds tid siden

Hun spurgte også om jeg virkelig havde tænkt mig at tage hjem da jeg sagde det – og jeg sagde at det havde jeg altså, men at planer jo selvfølgelig indimellem kan ændre sig hvis man får det værre

Jeg kom så bagefter i tanke om at jeg havde haft tanker i løbet af dagen. Altså tanker der udviklede sig til noget værre noget

Ellers er der vist ikke sket noget ophidsende, men der er jo heller ikke gået så mange dage siden sidst

Bladet Outsideren synes i øvrigt at jeg skal lave min kylling om til smukke kreationer – jeg ved ikke om jeg må lege med maden derude Jeg tror jeg laver ballade nok i forvejen

Jeg får kylling og frikadeller every fucking day derude – det er min diæt der driller. I torsdags var afdelingssygeplejersken min dagens KP og hun ringede til dem ang. dette. Der kommer så en diætist ud på mandag som jeg kan tale med.

P.S. Jeg får lige at vide i min øresnegl at der var en forklaring på at telefonen ikke ringede – de havde sat den på lydløs 

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6