Egentlig er jeg i gang med to gode bøger (1q84 af Haruki Murakami og Den 7. sans af Morten Monrad Pedersen), så jeg har slet ikke tid til at skrive. Men på den anden side er det også meget rart at kunne gå tilbage og se hvad der egentlig er sket, når man er så glemsom som mig

Hele aftenen har jeg jo også måtte bruge på at se X-Factor ”I Luv Jan” og ”Den sorte Madonna” ^^

Mht. mit sidste indlæg, så fik jeg da en undskyldning – vistnok dagen efter – af min svoger. Jeg ved ikke helt hvor meget jeg lægger i det dog – når det sker så tit og man så bare slynger en undskyldning afsted. Men hvad skal man gøre? Han kom så først hjem til os om onsdagen (i onsdags d. 2/1-2013), hvor jeg ikke var hjemme. Dagen efter fik han at vide, at han kunne komme på forsorgshjem i dag (fredag 4/1-13). Men inden da havde de sagt at han måtte vente 14 dage, og så blev han da så deprimeret at han drak sig stiv -suk- Min mand havde så skældt ham ud til han begyndte at græde og de blev enige om at han først kom kun for at sove. Men så fik min mand bondeanger og fortalte mig at så stiv var han altså ikke og om han ikke kunne komme og spise med os alligevel. Det sagde jeg desværre ja til, for han var pænt stiv og ofte på grænsen til at blive ubehagelig. Men det gik og dagen efter tog han afsted. Pyh!

Desværre er jeg bange for at det ikke går så godt igen I hvert fald har jeg haft nogle episoder med lidt selvmordstanker og i nat da jeg ikke kunne sove kom de for fulde drøn. Så jeg fik ingen søvn OG jeg havde selvmordstanker. Øv Åbenbart så skal jeg enten lide af dødsangst eller selvmordstanker. Jeg troede egentlig at dødsangsten var det værste, men nu er jeg meget uenig

Rigtig ærgerligt når jeg har haft det så godt i lang tid på trods af dødsangsten.

Ude på Ballerup har det været lidt op og ned. Jeg blev fulgt ned til 500S i tirsdags og tog så bussen til PCB frem for at blive kørt = bustræning

Da jeg kom frem var det OK og jeg så Borgen og Uendelige verden. Men en af de andre patienter – som godt nok lider af humørsvingninger virkede rimelig sur på mig. Måske var hun bare sur som hun ofte er. Bare svært at finde ud af når hun kan være sød indimellem. Dagen efter var hun stadig sur på mig og jeg kunne ikke lige finde ud af hvad hendes problem var, så jeg blev skide ked af det og måtte have Seroquel – selvom hun ikke betyder det fjerneste for mig, men der var også andre årsager der spillede ind.

Jeg er så sidenhen kommet i tanke om hvorfor hun er sur på mig. Fordi en af de andre patienter er ret hård ved mig – hun ved det måske ikke selv, for hun er også meget sød ellers – men hun får mig så til at sige nogle ting jeg ikke altid burde sige. Men jeg sagde altså at alle patienter burde lave en miljøopgave om dagen, men det magter hende med humørsvingningerne altså ikke og så er hun nok blevet skide sur.

Helt ærlig! Man kan få hjælp af personalet og det drejer sig f.eks. om at lave kaffe og the eller vande blomster eller whatever. Der er naturligvis også andre opgaver som er lidt hårdere (opvask efter frokost og aftensmad). Rigtig mange af dem – det drejer sig om at de er pisse dovne og ikke gider. De magter ikke engang at skylle deres lorte tallerken og bestik af. De fleste bor nydeligt i deres hjem (det gør jeg jo f.eks. ikke) og kan sagtens magte at tage i byen og shoppe hver dag. Men at gøre noget for fællesskabet – nej, så er jeg altså alligevel ret syg. Bvadr! Det er altså ikke en akut-afdelingen. Folk er i rehabilitering. Hvornår kommer de nogensinde ud hvis de ikke kan magte det? At lave kaffe og the? Hvordan skal de så få mad på bordet mv.? De fleste har været der længere end jeg. OG det er sådan en indstilling til de syge der har gjort at jeg har ligget i dvale i 11 år! For hvis man får af vide at man bare skal slappe af, så er vi altså nogen der ikke har selvdisciplin (Fuck dig Birthe fra adf. 802) til at komme videre Og hvilken sviner skal den sygeplejerske (Birthe fra afd. 802 ) så lige få i min blog når hun gør mig opmærksom på dette?

Der må gerne stilles spørgsmål, hvis der er noget man ikke forstår. Klik på Comments og scroll ned til efter dette indlæg

Onsdag ringede en af de andre patienter og sagde at hun kom ud på Ballerup og om vi skulle spise frokost sammen i Ballerup centret, så det gjorde vi. Hun fortalte mig så at to af de andre patienter – to som hun har været indlagt med i et år og betragter (den ene af dem) som hendes bedste veninde – var blevet sure på hende pga. hun er som hun er (en opførsel de jo har syntes var fin nok i et år nu). Hun prøvede at komme i tale med dem uden held og den ene grinede oven i købet af at hun græd Men bedsteveninden fik hun da i tale til sidst, men valgte så alligevel at tage hjem igen, fordi hun var deprimeret.

Jeg måtte servere aftensmad for hende på hendes værelse og det opdagede personalet heldigvis og gik ind og talte med hende også Og så fik jeg selv en orn’lig syg tartarmad af hende der ellers kan være ret hård ved mig. Hun viser nok kærlighed ved at give ting

Og så var det at hende den humørsyge blev skide sur på mig og jeg blev så deprimeret (oven i alt det andet) at jeg bad om Seroquel og gik i seng kl. 20. Jeg vågnede godt nok kort ved en fra personalets skingre stemme ude på gangen – jeg kunne ha’ kvalt hende – men så faldt jeg i søvn igen og sov helt til kl. 7 næste morgen. Ah! Dejlige dejlige søvn som jeg kun får når jeg har taget Seroquel. Åbenbart lader det alligevel til at 50 mg. er nok selvom jeg fik lægen til at give mig en ordination på 100 mg. til natten. Jeg tror jeg vil prøve at eksperimentere med 25 mg.

Torsdag skulle jeg ha’ været til livsstilsgruppe, men jeg var den eneste der mødte op, så vi besluttede at udskyde det til næste torsdag. Så kunne jeg komme med til torsdagssamling som de havde udskudt pga. at mange skulle ha’ taget blodprøver. Godt de gjorde det for kun en enkelt der var til blodprøver mødte op. Godt at jeg droppede livsstilsgruppen, for torsdagsmødet var fuldstændig intetsigende. Hyggesnak om tilbud og en afsluttende runde med ens nytårsfortsæt. Sheesh! Efter frokost tog jeg selv hjem ( = bustræning) og der var det alt det med svoger som tog til Fyn på forsorgshjem fredag.

Jeg overvejede i nat om jeg skulle tage tilbage til Ballerup når jeg har så mange selvmordstanker, men jeg har det bare sådan lige nu at jeg føler alle de andre patienter er … jeg har det skidt med dem og personalet kan jeg i grunden ikke bruge til noget i den forstand. Slet ikke i weekenden. Hvis jeg tog derud ville jeg først have lyst til at hænge migselv

Men jeg skal nok overveje at undgå tog-træning lige indtil jeg får løst mit selvmordsproblem så jeg ikke spriiiiingeeer!

Juleaften var i øvrigt hyggelig selvom min søster og mor var lidt anstrengende fordi de åbenbart bliver fandens religiøse ved denne højtid. Jeg sang ”I dag er det Jesus fødselsdag, hurra hurra hurra!” og fik min bror og mand med på den – men det var OVERHOVEDET ikke morsomt og der blev nævnt ting som at vi var fundamentalister osv. Min bror fortalte mig nytårsaften at han var noget chokeret over deres opførsel. Det er så latterligt at være religiøs når man absolut INTET ved om kristendom

Jeg ville ha’ læst nogle udvalgte Bibel-citater op til vores julefrokost med dem, men jeg måtte ikke tage Bibelen med for min mand Jeg tænke bare det ville være en god aktivitet nu vi er så fandens kristne

Nytårsaften var vi hjemme hos et vennepar til min bror og svigerinde. De bor i Odense. Vi kørte til Langeskov og så kørte min nevø os frem og tilbage. Det var en hyggelig aften med god mad, dejlige mennesker og familieudgaven af Bezzerwizzer Heller ikke særlig meget alkohol da min bror og venneparret slet ikke drikker, min nevø og jeg fik et glas Raspberry Sparkletini (hed det vist), en single-ven, min mand og svigerinde fik vist lidt rødvin og min mand fik nogle øller – de små (på 8 og 11) fik naturligvis intet og resten af de unge mennesker fik vist lidt mere at drikke og min niece fik vist så hatten passede, men ellers stille og roligt

Så kan jeg ikke huske mere – og det må også være mere end rigeligt

Til slut skal jeg dog sige, at jeg åbenbart heller ikke selv er så sød ved folk For min kontaktperson beklagede sig til en studerende over at jeg mobber hende Bare fordi jeg gør honnør når hun udsteder dagens ordre Fnis

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6