Nåh men så har min svoger igen formået at ødelægge min jul. Surprise surprise!
Han ringede for et par dage siden og spurgte om han kunne komme og bo hos os et par dage, da det sted han bor skal sælges og de skal flytte ud pr. 1/1-2012. Han tror i hvert fald selv på, at han kan få noget at bo i i løbet af et par dage. Jeg håber naturligvis, men bliver da godt nok meget overrasket, hvis det sker. Det drejer sig om et forsorgshjem på Fyn. Så er han også tættere på sin søn (som jo heller ikke gider ham pga. druk).
Michael sagde han lige skulle tale med mig om det, og jeg sagde at jeg var ligeglad, for jeg er ikke hjemme. Jeg bor jo ligesom i Ballerup fra søndag aften til torsdag aften.
De aftalte så at han kunne komme herhjem i går og passe hjemmet juleaften samt muligvis nytårsaften (husker det ikke helt, måske vi først talte om nytårsaften i går).
I går havde svoger så glemt aftalen og gad vist ikke komme, da han skulle spille poker. Michael sagde at han havde bare at komme, for nu havde han købt ind til aftensmad. Jeg sad og tænkte, at han da ikke behøvede tvinge manden, for … ja, jeg viste jo nok inderst inde hvad det kunne ende med. Og jeg fik da også ret!
Vi havde engang en aftale om at han ikke skulle drikke her, men så så vi ikke svoger og så gav vi os. Det skal så ændres igen kan jeg godt se, og vi skal ALDRIG afvige fra den plan. Konsekvenserne er for høje til at give efter.
Så de drak. Og her er alting jo gratis (for ham!), så svoger giver den gas. Men han var selvfølgelig ikke fuld. Fuld i hans termer er når man ikke kan stå på benene og skider i bukserne.
Det endte så med at de blev uvenner, fordi han ikke kan formulere sig ordentlig og er pisse påståelig.
Han kan jo ”smadre folk verbalt”. Han elsker selv at fortælle om dette, og han skulle bare vide hvor meget vi gør grin med det, når han ikke er tilstede.
Da de så endelig nåede en forståelse, startede de bare på noget nyt at diskutere. Jeg gik så ind og tog min medicin samt 100 mg. Seroquel at sove på. Michael havde lovet at dette ikke ville ske, og jeg havde allerede skrevet et brev til ham om hvilken idiot jeg synes han var. Jeg ved ikke om han så at jeg tog Seroquel eller at jeg rystede, men pludselig gjorde han svoger opmærksom på, at han skulle tage den med ro og lade være med at råbe – og at jeg ikke kunne tåle det. Det er måske heller ikke det fedeste, at jeg bliver syndebukken på den måde (”for Sussis skyld”).
Min svoger mener jo også, at fordi han ikke er voldelig, så er der ikke noget at være bange for.
Jeg lagde mig så til at sove – eller prøve på det i hvert fald. Pludselig kunne jeg så høre at jeg fik det glatte lag. At jeg var svag, ynkelig, eller tilsvarende. At jeg altid bare lagde mig ind når der var nogen problemer.
Jeg har på intet tidspunkt deltaget i samtalen, for jeg sad heldigvis ved min computer, da det begyndte og efter nogen tid gik jeg i seng (det var ligesom efter midnat).
Det er nu sjovt at skulle høre det fra en alkoholiker der altid er bedøvet at sprut.
Han sammenligner jo også mit forbrug af antipsykotika, antidepressiva og benzodiazepiner med hans alkohol. Jeg har i øvrigt aldrig taget særlig meget benzodiazepin, for jeg bryder mig ikke specielt om ”effekten”. Nu tager jeg så ikke psykofarmaka mere – kun lidt Seroquel (100 mg., som er antipsykotika) til natten evt. et par gange om ugen (for jeg sover jo dårligt hver nat jeg ikke tager det) og evt. 50 mg. Seroquel hvis jeg får det helt af H til (her taler vi én gang på 3 måneder indtil videre).
Jeg tog så mit tøj på – hold kæft hvor er det svært at tage tøj på når man ryster vildt over hele kroppen! Jeg gik så ind og tog mine støvler på. Michael stoppede mig. Jeg sagde jeg ikke gad finde mig i det og at han havde lovet det ikke ville ske. Jeg spurgte om han ville komme ud med noget tøj til mig i morgen. Men han sagde at nu skulle svoger gå. Det tog jo en evighed før at svoger gik og jeg var da lige ved at gå igen.
Under forløbet fik han også lige fortalt min mand at han aldrig ville få ham at se, hvis han ikke måtte drikke.
Jeg har sagt til Michael at svoger ikke skal komme mens jeg er her. Hverken jul eller nytår. Michael har sagt, at han ikke må drikke og hvis han har mistanke til det, så ryger han ud. Så det bliver da spændende at se, om han hellere vil bo på gaden end at bo her uden at drikke.
Det er lidt trist at få at vide, når man selv synes man er blevet ret god. Når man selv er begyndt at tage bussen alle mulige steder hen, kan gå i forretninger alene, er begyndt at lave en del i hjemmet osv. Det svarer vel lidt til at man lige har tabt sig og så får af vide at man egentlig er ret fed 
Sjovt nok får vi altid at vide at vi ikke gør en skid for ham. Vi kører ham til Lænken når han har brug for det, vi sørgede for han fik et sted at bo, vi kører ham på skadestuen når han er kommet til skade pga. druk. Vi holder ham ud, lukker ham ind i vores hjem, han får alting gratis her, han har boet her i lange perioder. Og så sidder han og brokker sig over at han skal lave ditten og datten. Min mand burde bare sige at han jo bare kan lade være med at komme så.
Når vi så beder andre hjælpe os, bliver han nærmest fornærmet over at vi har bedt om andres hjælp. Han gør opmærksom på, at vi jo skal ringe til ham – og hvis man fortæller at andre er gode til noget, så er de bare nogle idioter.
Han mener ikke selv han har ødelagt vores bryllup, og er meget fornærmet over den anklage. Men der mødte han (også!) stiv op, svinede vores gæster til – og sad og råbte og skreg til langt ude på natten, fordi han var sur på os.
Så må vi håbe det forsorgshjem er bedre end Lænken, for det er da helt latterligt. Jeg tror ikke en af deres beboere i det hus nogensinde har været ædru. Folk får bare lov til at bo der uden nogen konsekvenser. Men godt for os, for så slap vi da for at have ham boende 
Brormand don’t tell mom please! Jeg gider ikke også slås med hende 
Nok for nu. Hav en ædruelig jul
Recently:
- Når facaden krakelerer
- Here we go again …
- Omsorg og inkompetence – og nye veje …
- Ikke brandbar
- Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
- … kvæler du jo barnet
- Når du strammer garnet …
- Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
- Reset – endnu en ny start
- Tre måneder lang indlæggelse – del 6
