Blogindlægget har fået den titel jeg engang gav en artikel om nedtrapning, men som bladets journalistiske konsulent ændrede

Tirsdag d. 4/3 var jeg til psykologi på Kofoeds skole. En af de andre elever… jeg har været indlagt med hende på den lukkede Jeg talte aldrig med hende, for hun talte kun med personalet
Derefter tog jeg hjem til Lyngby … men på stationen… jeg havde set om søndagen at der lå en Matas… så jeg gik ind og købte barberblade. Tilbage på bostedet var jeg til afslapning, så vaskede jeg tøj og var med til at spille banko. Jeg vandt ikke noget, men en af de ansatte lod mig vælge en gave, da hun havde vundet

Om aftenen fik jeg det dårligt igen og gik en tur. Jeg skrev til mandse, men han svarede mig ikke lige til at starte med. Jeg overvejede at tage til døgnapoteket i Glostrup eller Steno apoteket ved hovedbanegården, men så googlede jeg døgnapoteker og gudhjælpemig om der ikke ligger et døgnapotek i Lyngby Så brugte jeg ellers resten af aftenen på at gå frem og tilbage mellem dette apotek og bostedet, mens mandse talte mig til fornuft i telefonen… jeg talte også med bostedet og de var inde i min lejlighed mens jeg sad ude på toilettet med barberbladene, men så råbte jeg at jeg var ude på toilettet og at jeg havde det fint og så gik de igen

Om onsdagen d. 5/3 var jeg ude på Brøndbylund til Dialektisk AdfærdsTeapi. Der var en fremmed dame – ung kvinde – der spurgte mig om jeg havde fået farvet hår… hun kendte mit navn, så det var ikke en misforståelse… mit hår ser forskelligt ud i forskellig belysning, så jeg sagde bare ja. Det var da lige blevet frisket op, men det er den samme farve jeg har haft siden hmmm… maj måned sidste år. Jeg tror det var en af lægerne og hun syntes i øvrigt det var pænt

Til DAT fik jeg lektier for, jeg skulle finde nogle positive minder og nogle fremtidsdrømme. Minderne skulle helst være nogle hvor man havde alle fem sanser i brug Hun gav et eksempel med en appelsinlund, så jeg kom til at tænke på en oplevelse jeg havde sammen med mandse i en citronlund Som fremtidsdrøm kom hun med et eksempel hvor jeg får min bog udgivet Jeg er jo ved at skrive en bog og det er da altid noget at andre kan finde drømme for mig, for der havde jeg nok – også – været helt lost

Da jeg kom tilbage – var jeg på apoteket… denne gang helt lovligt, uden numre, sammen med min KP. Der skulle ordnes noget med en PBS-odrning og hvad har vi ikke

Derefter fik jeg og KP’en ordnet min lejlighed med at støvsuge og tørre støv af. Jeg fik vasket mere tøj og så var der fastelavnsfest. Jeg var en fin missetat Det var en hyggelig fest og der blev kåret de bedste udklædninger, som var Abe Lincoln og en sommerfugl

Torsdag fik jeg NADA-akupunktur. Det var vist tredje gang jeg fik det. Jeg beder til … … mig selv om at tro på skidtet … at det skal virke!!! Men jeg ved altså ikke lige hvad jeg tror om det. Jeg synes måske ikke lige der er så meget virkning, hvis nogen overhovedet…? Måske hjælper dem man får i knolden en anelse… men jeg har under alle omstændigheder tænkt mig at give det en fair chance – så fair den nu kan blive når jeg er skeptisk af natur

Jeg havde en læge der mente at antidepressiva jo ikke ville virke når jeg ikke troede på det. Kære læge, hvis det var et spørgsmål om tro kunne du bare give mig placebo, hvis jeg så bare troede på skidtet Men det var også samme læge der ville lade mig tegne en tegning, som han kunne analysere og han ville også sætte mig i trancehypnose

De følgende dage har jeg brugt på at skrive på min bog – det går laaangsomt – og lytte lydbog. Jeg lytter til Lars Keplers Ildvidnet, da jeg ikke kunne få nogle af de andre bøger jeg var interesseret i og min KP siger at den sidste Lars Kepler bog (Sandmanden) er vildt god. Jeg har læst Hypnotisøren og Paganini-kontrakten. Hypnotisøren synes jeg var lidt kedelig, men Paganini-kontrakten synes jeg var fantastisk spændende!

Men Ildvidnet… handler om… tada… en gruppe unge selvskadende piger Jeg overvejede at droppe projektet, men … det skal da ikke stoppe mig

Lørdag blev jeg gudhjælpemig vækket kl. 8:30 for at tage min medicin, og de skulle se mig tage den Så jeg får lov at sove til kl. ??? … ja, ingen tjekker mig før jeg selv er ude af døren kl. 10 i hverdagene… men lørdage skal jeg stå op kl. 8:30…??? Tror nok jeg ikke skal være der i weekenden mere!

Lørdag var jeg til håndboldkamp med bostedet – vi var kun tre beboere og to fra personalet. ”Vi” tabte… Michael siger det hedder DE tabte og VI vandt… DE tabte!!! Bagefter hentede mandse mig og vi var til middag hos hans bror – god mad, mmm… og så så vi Melodi Grand Prix – what a load of …! Hvis vi vinder det internationale, så bliver jeg altså pænt meget overrasket, for den sang var da… pænt nasty! Virkelig dårlig!

Søndag var mandse og jeg i Næstved Vi skulle lige et smut i Bilka og det blev altså Bilka i Næstved Så prøvede vi lige en ny burgerkæde, som hedder Carls’ Jr. Det var i hvert fald en sød ung dame der arbejdede der – og man kunne få fucking portobello-svampe i sin burger *slurp*

Jeg blev kørt til Lyngby.

Mandag var der lægesamtale med min nye læge. Hun fjernede mit sikkerhedsnet – seponerede min p.n.-medicin. Fordi jeg ikke kan argumentere for mine synspunkter. Hvor tit sker det? Hun mente også der skulle være en kontakt omkring min tur til Brøndbyøster station, når jeg skal til Brøndbylund. Der kommer jeg forbi Valby station. Så nu har jeg skrevet under på at jeg ikke står af og hopper ud foran et tog

Senere havde jeg et blackout i mindst 1 time. Jeg var ligesom sidst ude at gå en tur, og ”vågnede op” på en kirkegård. Nasty sted at vågne op, men det var ikke sådan at jeg lå ned altså… jeg gik bare rundt der og blev så klar i hovedet. Jeg vågner heller ikke brat op, men sådan i stadier, så det ikke er så skræmmende.

Men man tænker da lidt på om man har en hjernesvulst eller et eller andet?

Tirsdag tog jeg til Frihedens station, til apoteket. Men jeg gik ikke ind og købe noget, da bostedet opdagede det. Jeg havde vist en aftale med min KP, som så ringede til mig, sidenhen til mandse (da jeg ikke svarede), som ringede til mig. Han bad mig tage retur til Lyngby.

Jeg tog retur til Lyngby, hvor jeg spillede Petanque sammen med de andre, så kom mandse på besøg og om aftenen hyggede jeg med den beboer jeg kender fra andre psykiatriske tilbud

Onsdag tog jeg til Frihedens station, til apoteket, og købte Phenergan. Men jeg havde en aftale med en fra personalet om at forny mit buskort, så de begyndte at ringe. Jeg bad dem om ikke at kontakte mandse, men det gjorde de altså. Mandse ringede så 57 gange til mig i hvad der svarede til, jeg tror han sagde 1 time eller måske halvanden Jeg var taget hjem (til mandse) for at skrive afskedsbrev til… hmmm… well… Nu skal det ikke lyde som om at jeg ville gøre det, fordi jeg ikke kunne få min p.n.-medicin. Men jeg tænkte at når jeg alligevel gjorde det, at jeg så kunne prøve at hjælpe dem der ikke kan få deres p.n.-medicin. Så jeg skrev bl.a. at de nu kunne rapportere til sundhedsstyrelse et dødsfald som skyldes manglende brug af benzodiazepiner, nu sundhedsstyrelsen har så travlt med at lægerne ikke må give det pga. dødsfald i forbindelse med benzodiazepiner.

Men jeg er faktisk ret umulig at få til at tage p.n.-medicin. Den nye læge har givet mig Seroquel i stedet for de benzodiazepiner jeg plejer at få, fordi at sundhedsstyrelsen … bla bla bla. Problemet er at jeg så slet ikke vil tage p.n., for Seroquel … først tager det op til 2 timer at virke… derefter slår det mig ud i hvad der svarer til en nattesøvn. Så begynder jeg at tænke… enten har jeg det ad helvedes til, eller også sover jeg mit liv væk… så kan jeg lige så godt droppe det hele – livet!

Det skyldes at lægerne ikke kan finde den gyldne middelvej. På de psykiatriske centre – på de lukkede afdelinger – hælder de det i dig… selvom de er blevet bedre og bliver bedre hele tiden… og lige så snart man er udskrevet, så må man INTET få!!!

Den nye læge mente i øvrigt at der måtte være nogen der har valgt at se igennem fingre med at jeg tager benzodiazepiner… tjah, kunne det være nogen der kendte mig en anelse bedre end hende?

Jeg ved ikke lige hvad der skete, men mandse fik psyket mig til at stoppe projektet igen. Så jeg lagde mig og stirrede lige ud i luften Pludselig skrev mig mor, og hun fandt ud af at jeg var alene hjemme hos mandse, så hun spurgte om hun måtte komme. Jeg havde også lovet mandse at være sammen med nogle mennesker – min mor eller søster. Min mor ringede til min søster, men hun kunne ikke rigtig. Så vi tog selv ud at spise på café

Om aftenen var vi til generalforsamling, men gik før tid, for de begyndte at gennemgå regnskaberne… da vi var igennem regnskabet for én afdeling – hvilket tog en evighed – og det så viste sig at der var to eller tre regnskaber tilbage, såh… så kiggede mandse og jeg på hinanden og sagde … farvel!

Men vi skulle til Lyngby for at hente medicin til mig, for jeg blev hjemme hos mandse den nat Jeg havde det stadig skidt, så jeg ridsede mig i låret og gik i bad med tøj på … det hjalp ikke rigtig, men jeg faldt da alligevel til ro.

Torsdag kom min mor gudhjælpemig og vækkede mig kl. 8:30. En af hendes kollegaer havde sagt at det ville jeg nok blive sur over, og det var min mor meget fornærmet over, men… hun havde nok lidt ret

Da jeg var vågnet op lavede vi en aftale med min søster om at mødes på café. Det var hyggeligt Jeg lavede en aftale med min søster om at sove hjemme hos hende.

Men jeg skulle lige ud at køre med mandse – vi var vist blandt andet i Lyngby og hente medicin m.v. Problemet var vi glemte DAT-mappen, så min svoger og jeg måtte afsted igen senere Mandse var depri pga. dumme mennesker og misforståelser, så det påvirkede mig rigtig meget – stakkels mandse

Fredag var jeg til DAT. Min terapeut ville skrive til min nye læge angående benzodiazepiner, så jeg kunne få dem som p.n.-medicin… bare så jeg har til to gange om ugen, det skulle være rigeligt

Derefter var jeg hjemme hos min søster og svoger til kl. 19:30, hvor jeg blev kørt hjem til mandse. Mandse var til fest, men min mor kom og vi gik tur med vuffi og så film. Mandse nåede lige at komme hjem før jeg gik ud som et lys.

I går var vi ude at spise

Da vi var i Lyngby var der også brev fra forstanderen, som var uforstående overfor at jeg havde sagt i telefonen, at de ikke kunne hjælpe mig. Det var da jeg købte Phenergan. Jeg var pænt depri der og mente at ingen kunne hjælpe mig, så det var ikke noget med at jeg ikke føler bostedet kan hjælpe mig. Men mandse ringede også og svinede en fra personalet til, fordi de to dage i træk havde ladet mig gå, når jeg havde det skidt. Men de tror at bare jeg har øjenkontakt så er alting godt. Men det er det jo desværre ikke. Så nu skal der vist arrangeres et møde ang. forventninger

Og jeg får at vide at jeg skal være sød ved min mor, og ved mandse og ved… Jeg gør altså ikke de her ting for at være ond ved nogen! Jeg gør det fordi jeg har det rigtig svært, har det rigtig skidt og det er den eneste måde jeg kan handle på. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, føler ikke jeg har andre muligheder!

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6