Kære dagbog,

Så er jeg blevet udskrevet!

Lad os lige få de sidste dage før min udskrivelse på plads, for det er ligesom der vi var nået til … Jeg fik at vide (sidste) lørdag at jeg skulle flytte til dobbeltstue (en af de enkeltstuer de har lavet om til tomandsstue pga. pladsmangel) – heldigvis var det ”Beate” fra 5.B. jeg skulle flytte sammen med, men det var stadig ikke særlig fedt for nogen af os … dog fik fast yndlingsKP nr. 1 talt os lidt op i humør, for selv altid glade Beate var noget depri … Det var faktisk KP 3/3 der kom og fortalte mig om arrangementet lørdag formiddag før jeg tog på udgang … og jeg blev ikke engang skrupfornærmet på hende eller noget

Så jeg sov altså sammen med en lesbisk kvinde natten mellem lørdag og søndag – for første gang i mit liv uden at dyrke sex med vedkommende En af mine andre medpatienter tilbød mig ellers også en ”tur” i aktivitetsrummet eller på hans stue, men jeg sagde pænt nej tak, da jeg ligesom er gift og elsker mandse

Nåh anyways … (Sidste) Søndag kom mandse og hentede mig tidligt. Jeg havde brug for at køre en tur. Vi endte med at køre til Helsingør og tage turen hjem langs Strandvejen. Jeg havde det stadig dårligt da vi var ved at være hjemme og måtte indrømme at planen var at ridse mig som minimum hvis jeg kom hjem. Så jeg blev kørt tilbage på afsnittet. Det endte da også med at jeg prøvede at strangulere mig selv og fik fast vagt … mest for at observere mig, fordi de var bange for at noget i min hals ville svulme op … og her kan vi så lige få et indblik i overyndlingens syge humor …

Fast yndlingsKP nr. 1 kommer og siger at de er ved at overtale lægerne til at jeg ikke skal på ”field trip”. Lægerne på PCH er ikke bekymret for mig, men det er øre-, næse-, halslægerne tilsyneladende.

Pludselig kommer overyndlingen og siger jeg skal til Holbæk, for der er ikke plads på Riget … og jeg kigger bare på hende og siger: ”Du lyyyver!”, kigger på fast yndlingsKP nr. 1 og siger: ”Hun lyver, gør hun ikke?” og fast yndlingsKP nr. 1 siger meget alvorligt at det tror hun ikke, så jeg er bare ”fÅÅÅrk nej!” Holbæk!!! Så bryder overyndlingen vist sammen af grin og det passer naturligvis ikke, tsk! Fast yndlingsKP nr. 1 vidste også godt at det var løgn, men hun var meget overbevisende …

Men jeg får altså fast vagt og Beate fra 5.B. ryger ud på egen stue igen. Der er totalt kaos – en meget syg patient ryger på åbent afsnit og andre meget syge patienter bliver rykket sammen på tomandsstuer… det er stygt som der er pladsmangel i psykiatrien og imponerende så flot de alligevel – for det meste – får det til at glide.

Inden alt dette drama har jeg vist også semi-fast vagt. Jeg sidder og tegner mandalaer med fast yndlingsKP nr. 1. Men så ”kommer jeg til” at tegne hende på hånden og skubbe til bordet så hun tegner uden for stregerne – hun tager hævn… piv! … noget med at hendes arbejde har givet hende gode reflekser Men jeg får alligevel skovlen under hende i et ”Test reflekserne – KLASK!”-spil Den yndling der fandt mig på gulvet da jeg havde slugt for mange piller hjælper mig ellers med at tegne på fast yndlings KP nr. 1, men så kommer jeg i kampens hede til at tegne på hende og så viser hun mig det meget fortørnet – så kan jeg ikke modstå at tegne lidt mere på hende … og så bliver hun sQ aggressiv og tegner mig i hovedet Da jeg så klynker til overyndlingen får hun det til at lyde som om jeg er helt ude i hampen og er dybt psykotisk og ikke kan styre mig og har tegnet mig selv i hovedet og hvad har vi ikke … at jeg ikke kunne få lov at sidde og tegne når jeg ikke kunne styre mig!

Jeg ved ikke hvad dag det var, men der var en dag jeg muligvis også havde semi-fast vagt, men så igen… det har jeg jo også haft siden… siden jeg blev indlagt Fast yndlingsKP nr. 1 skal et eller andet og beder mig holde øje med hendes the. Hvorfor ved jeg ikke. Nok mere en måde at sige på at hun altså lige gik kortvarigt. Men det hører en anden fra personalet. Hende jeg kender fra 801 hvor hun var studerende og nu er hun vist en lidt højere stilling mellem 809 og 811… anyways, så skal der saboteres!!! … en tredje kommer til og vi får alle tre hældt både omkring 10 breve salt og mindst 15 sødetabletter i fast yndlingsKP nr. 1′s the. Det er lige ved at blive opdaget, da jeg står og smider saltbrevene ud da hun kommer tilbage og jeg har jo absolut ingen hemmeligheder (intet privatliv) … men hun undrer sig ikke over mit foretagende… og alligevel så tror jeg hun ved noget, for indtil flere gange tager hun theen op til munden og så drikker hun ikke noget… som for at teste os, drille os. Jeg tænker flere gange at jeg vil spolere joken, for jeg er bare ved at trille om af grin, men jeg formår alligevel at holde masken. Endelig tager hun en tår!!! Og der ser man hvor kontrolleret hun er, for hun siger stort set bare ”ad!” eller tilsvarende og det er så den joke. Det har smagt helt forfærdeligt dårligt, men hun kunne vist kun smage salt. Men vi morede os meget mens vi lavede det og forventningens glæde og alt det der…!

Men jeg kan altså ikke huske hvad der skete mandag andet end at jeg opførte mig ordentligt så jeg kunne blive udskrevet tirsdag. Fast yndlings KP nr. 1 sagde nemlig søndag at jeg nok skulle prøve at styre mig lidt hvis jeg ville udskrives og jeg mente at overlægen ville udskrive mig lige meget hvad jeg lavede… jeg var da egentlig lidt forundret over at jeg ikke blev udskrevet som planlagt tirsdagen tidligere fordi jeg havde slugt piller – jeg tænkte egentlig ikke at det ville gøre nogen forskel.

Men mandag sagde jeg farvel til fast yndlingsKP nr. 2 – så meget husker jeg da!

Tirsdag blev jeg udskrevet til Kirsten Marie hjemmet og jeg fik hygget mig rigtig meget med den beboer jeg kender fra 801 og fra PCB rehabilitering. Så var mandse på besøg!!! Om aftenen var der tøsehygge og vi legede Gæt og grimasser. Én fra personalet smed sQ tøjet og jeg tænkte bare: ”Hvad er det her for et sted?!?” Så går man altså op i Gæt og grimasser!!!

Jeg fik min medicin kl. 21 for sådan gør man det altså på Kirsten Marie Hjemmet. Men jeg spurgte om jeg ikke måtte vente med Seroquel’en til kl. 22, for ellers synes jeg jeg ville falde for tidligt i søvn. Det fik jeg lov til. Jeg fik lov at vente, jeg fik pillen med mig i et bæger.

Jeg har nogle fremmede tanker der ikke altid vil mig det bedste (ja, det lyder nok som stemmer uden lyd på! ) … og de foreslog mig da også at lade være med at tage pillen. Både for at holde mig vågen, så jeg kunne gøre uhensigtsmæssige ting, men også for at spare op. Men Raske Sussi vandt og jeg tog pillen!!! Men så tabte hun lidt da Syge Sussi ville ud at gå aftentur… jeg bor lige op til togskinnerne… og til en fristende bro jeg nok bare ville slå mig frygteligt hvis jeg hoppede ud fra Men jeg stopper altid op på den bro og kigger ud, falder i staver… Jeg gik ned til stationen. Gik over til et hegn hvor jeg kunne kigge ud på skinnerne. Gik frem og tilbage. Hvad skal jeg gøre? Ringe til nogen? 809? Skadestuen? Den i Hvidovre eller den i Ballerup (hvor jeg hører til nu)? Livslinien? Nej, jeg kan ikke… Heldigvis begyndte medicinen at virke og jeg blev træt… gik tilbage. Da jeg kom tilbage ringede nattevagten til mig. Hun havde set mig, da hun havde været ude med affald. Var jeg OK? Ville jeg tale med hende? Det ville jeg ikke. Godnat.

Jeg faldt hurtigt i søvn. Tak til Seroquel

Næste morgen kom fast yndlingsKP nr. 1 for at tale med personalet. For at fortælle om mig Hun var ikke særlig begejstret for at høre om at jeg havde fået medicinen med i et bæger, men havde ikke ville løfte sin pegefinger. De havde så (heldigvis) spurgt om jeg kunne finde på at spare medicin op og hun havde så kunne svare ja. De havde været imponeret over at jeg bare var sprunget ind i Gæt og grimasser fra day one og hun havde sagt at sådan var jeg på mine gode dage … hmmm, der er jeg nu egentlig ikke enig. Men jeg følte mig bare tryg ved at jeg kendte en af de andre beboere Hun havde gudhjælpemig også fortalt dem at jeg kalder hende isdronningen… jeg ved ikke lige hvad det skulle gøre godt for? Jeg har i øvrigt kun gjort det en enkelt eller to gange, for i virkeligheden er det nok det der er så morsomt ved det… at det bare er langt fra hvad hun er

De havde også spurgt om én KP var nok og det havde hun sagt nej til, så nu har jeg en ekstra KP. To fra personalet ude fra 809 har begge påstået at bostedet har indkaldt ekstra personale i forbindelse med min indflytning – hold da op!

Så sagde jeg farvel til fast yndlingsKP nr. 1 og nu er det så slut med mig og 809 Helt og aldeles slut! Hvis jeg får det dårlig og skal indlægges igen bliver det på Ballerup! Eventuelt 3212 hvor jeg engang er stukket af fra Hvor de ikke var særlig søde ved mig – fast yndlingsKP nr. 1 mener at det kan være godt på den måde at det vil holde mig fra at blive indlagt, kæmpe ekstra for at holde mig fra indlæggelse, holde kontrollen/fokus.

Resten af dagen havde jeg det sygt dårligt, men heldigvis havde jeg fået kardex kopieret af fast yndlingsKP nr. 1 så jeg havde det som afledning. Jeg lå hele dagen i sengen – under kugledynen som jeg har lånt at PCH!!! – og læste kardex… det var lidt risky business, for havde der været noget der havde gjort mig rasende, er det ikke til at sige, hvad jeg kunne finde på. Heldigvis så jeg det fra den humoristiske side denne dag – der står bl.a. i kardex at en patient har spurgt mig hvad kardex er, og at jeg så har svaret, at det er der hvor personalet skriver deres løgnehistorier Det var jo også derfor jeg fyrede en løgnehistorie af den dag jeg var ved at ryge i bælte, for der kommer alligevel til at stå at jeg er truende og så kan jeg da ligeså godt selv være med til at finde på …

Jeg fik senere besøg af Michael hvor vi havde det vildt sjovt, men samtidig havde jeg det også vildt dårligt… jeg kunne skrige af grin med Michael, men indeni var der en knude der gjorde ondt… eller nå’ed Da Michael var gået gik jeg op og fik PN – det var ikke det nemmeste i verden … men det lykkedes da efter mange spørgsmål. Men det endte alligevel med at jeg skar mig

Torsdag fik jeg lidt stress fordi altmuligmanden skulle sætte nogle ting op for mig, og jeg skulle også afsted til mit DAT-forløb. Til DAT lavede vi en ny liste med ”hold-ud” færdigheder, bl.a. som en af de sidste muligheder at gå i bad med tøj på. Det var jo noget KP 3/3 endte med at spørge mig hvorfor jeg gjorde, hvad godt det gjorde mig? Og vi blev enige om at det var fordi at tøjet blev tungt – ligesom at ligge under kugledynen f.eks… men også at vand er beroligende. De fleste har jo ikke tænkt andet end at jeg gjorde det i provokation, fordi det som regel altid var beskrevet sådan. Men hold-ud-færdighederne består også i at lave selvskade (som trods alt er bedre end at tage en overdosis piller eller at hoppe ud foran et tog) og her er alternativerne til selvskade at bruge elastikker rundt om håndleddene og så hive ud i dem. Det nye er at indtage noget citron eller chili, så jeg skal altså til at være den nye Chili Klavs eller hvad fuck han nu hedder

Vi talte også om det med at jeg kan have det så sjovt at jeg er ved at trille om af grin og samtidig have det vildt dårligt indeni og hun talte om at køre i to spor og at det var rigtig svært at komme bort fra, hvis man har gjort det længe… hvilket jeg har.

Fredag var det min fødselsdag – hurraaa! Så kom min mandse, mor, søster, svoger og tilmed min bror og svigerinde helt ovre fra Fyns land af – for at fejre mig, yay! Vi havde det rigtig sjovt og hyggede os gevaldigt Svigerinde synes også at fast yndlingsKP nr. 1′s to (tre) bud er nogle svære nogle, så vi må ha’ lavet nogle plancher til hende også Det startede med et enkelt bud: Tænk dig om! Men da vi lavede planchen (jeg skrev og hun klippede blomster ud ) mente hun at der skulle tilføjes: Bed om hjælp! Og så har jeg jo en tredje som jeg lavede mens jeg gik og ventede på at komme i rehabilitering igen: Jeg må gerne bede om hjælp!

Svææææært!

Min Bostøtte kom og sagde farvel fredag og havde lilla tulipaner med. Jeg fik en lilla orkidé fra bostedet, jeg fik en lilla … OK jeg kan godt li’ lilla

Min søster havde malet et maleri af mig i bedste Andy Warhol-stil – det var virkelig flot

Fredag til lørdag sov mandse hos mig og lørdag tog vi hjem til os, hjem til mandse Søndag tog jeg tilbage til mit nye hjem i Lyngby… jeg kom sent, men fik det hurtig skidt… gik en tur med uhensigtsmæssigt formål, ned til skinnerne, op på perronen, hvordan kommer jeg til Valby? Er det nødvendigt at tage til Valby? Skulle man tage på det døgnåbne apotek inde ved hovedbanegården eller i Glostrup? Har Matas på Hovedbanegården åbent? Bus 200S kører om 1 minut, jeg savner mandse… skulle man stige på og tage hjem…?

Så sendte mandse en SMS: Hvad laver du? Jeg fortalte ham at jeg var lige ved at tage hjem fordi jeg savnede ham. Han ringer. Jeg svarer ikke. Han sender en SMS og beder mig ringe. Jeg ringer. De er i panik på Kirsten Marie hjemmet og har efterlyst mig hos politiet (de har også ringet til mig nogle gange hvor jeg ikke har svaret) Okay … jeg skal tage tilbage. Det er lidt svært for mig at forstå. Men til sidst tager jeg tilbage. Tilbage på Kirsten Marie hjemmet får jeg et knus, en kop the og NADA-akupunktur … hmmm … ?!? Jeg kunne ikke mærke nogen forskel, men jeg gentog succesen dagen efter til deres NADA-café og det endda med flere nåle. Jeg sad og bad mig selv for høwlede da at tro på det, så det kunne virke!!! Jeg har tænkt mig at fortsætte…

Udover NADA er der ikke sket det store i dag. Jeg har fået ordnet køleskabet og mandse kom og frelste mig fra klister på nogle IKEA-flasker og min computer, hjalp mig med den nye tandbørste jeg fik af min mor i fødselsdagsgave og så kom han med mit medicin-grej (doseringsæsker og selve medicinen). Så kørte vi en tur til Ballerup – vi ville ha’ været i Behindsword (Bagsværd), men kørte forkert Jeg fik handlet en ny citron og noget husholdningsfilm – jeg har allerede prøvet at ”skade” mig selv med citron og chili og det hjalp heller ikke Jeg prøver også elastikkerne næste gang, hvis de altså passer om håndleddet.

Min nye KP siger hele tiden at jeg bare skal sige hvis der er noget, bare brokke mig osv. Jeg tænker at fast yndlingsKP nr. 1 har sagt noget om at jeg er et orn’ligt brokkehoved Men jeg kan jo ikke sige noget… ikke endnu … altså hverken brok eller hvordan jeg har det… Men hun har også bedt mig skrive det ned, så det skulle jeg måske overveje.

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6