Ja, så fik jeg vist dummet mig lidt igen. Bare lidt

Lørdag havde jeg en dejlig dag sammen med mandse. Han hentede mig her kl. 10 og så tog vi til Frederiksberg, da hans computer er stået af og skal opgraderes. Bagefter tog vi ud og spiste frokostbrunch på Dalle Valle i Taastrup. Derefter var vi i Maxsø for at købe mad til vuffi. Vi sluttede dagen af med at tage i City 2, da vi skulle ind i en Føtex og se på trådløst internet til min Muddi – der er vist en indbygget Telenor-butik i Føtex som har CBB som datterselskab.

I City 2 skete der noget oven i hovedet på mig – mandse skulle på toilettet og jeg fik en flygte-impuls, men jeg gjorde det dog ikke. Alligevel … da vi kom ned på etagen lige under lå der en Matas. Jeg tænkte, at hvis jeg bare havde haft nogle penge, havde jeg kunne skynde mig ind i den Matas og købe barberblade mens mandse var på toilettet … og det kørte så bare rundt i hovedet på mig resten af dagen.

Da vi kom hjem gik jeg så på toilettet og fandt sådan et barberblad til en ladyshaver – som jeg tror er lidt svært at bruge til noget. Det kom jeg i strømpen. Da mandse så igen skulle på toilettet ville jeg kigge efter en bidetang i værktøjskassen – da mig og nogle andre ville flygte Men jeg opgav hurtigt projektet, da jeg ikke aner hvordan sådan en ser ud Men så fandt jeg en hobbykniv og den røg også i strømpen.

Så ville jeg bare tilbage til afsnittet, for jeg var træt og dårlig og havde planer.

Nu kommer der så lige lidt negativt om afsnit 809, men al det positive opvejer det – tror jeg

Det var så min dårlige KP (sygeplejersken) der var på job og … well, i virkeligheden er det vel positivt afhængig af hvem der ser på det … Men altså min dårlige KP er total nazi og gør sit job meget meget grundigt – og det er jo prisværdigt … men hun glemmer bare at det er mennesker hun har med at gøre. Mennesker af kød og blod – og med følelser, stolthed og værdighed … dårlig forglemmelse i hendes fag

Hun var ALT igennem!!! Hun skulle se BH, trusser, skoene skulle af, jakken blev gennemrodet og alle syninger tjekket. Men strømperne tjekkede hun ikke

Kort efter besluttede jeg mig for at indrømme hvad jeg havde gjort. Hun ville vide hvor jeg havde gemt det og jeg fortalte det. Jeg skulle ikke ha’ sagt det, for nu kan jeg aldrig smugle noget ind igen. Ikke at jeg vil altså Men jeg skulle bare ikke ha’ svaret hende, den iskolde kost Hun sagde iskoldt til mig, at det var godt jeg havde sagt det, men det var så det. Ikke et opmuntrende ord eller … ingenting …

Jeg havde det så dårligt og jeg blev bare ignoreret. Drømte stadig om at skære armene op og havde virkelig brug for at nogen var hos mig, men hun havde sikkert travlt med alle procedurerne, alt det der ikke har med mennesket at gøre.

Det var kort før vagtskifte – og under vagtskiftet gik det så galt for mig… jeg var så blevet sat til ”SAO 15 min.”. Jeg ved ikke præcis hvad det står for, men ”SAO” betyder noget i stil med ”Skærpet Observationsniveau” og er hver halve time, men når der så står ”15” er det selvfølgelig hvert kvarter

Der hænger – hang – et billede i en glasramme ude i miljøet og det har jeg kigget længselsfuldt på længe… i de 15 minutter fik jeg så pillet det ned og smuglet det ind på mit værelse … ”Smuglet” … det er altså pænt stort, så det er ikke lige et man har i baglommen Jeg fik endnu engang barrikaderet min dør – ikke helt så effektivt, da jeg kun kunne finde to skamler og det er ikke nok – og jeg tænkte at det var at ”push my luck” at prøve at ”smugle” et bord ind på værelset også Mit værelse er lige overfor deres kontor, så de bedre kan holde øje med mig

Dør barrikaderet, låst mig inde på toilettet, glas ud af ramme… ”KLIR”! Tre store stykker glas, men de skærer ikke særlig godt… ”KLIR”… stadig ingen gode stykker… nogen banker på døren… yndlingen (hende der ikke er min faste KP, men mon ikke hun er min dagens KP?)… og så taler de, råber de, hamrer de på døren, mens jeg KLIRRER videre og finder et temmelig godt stykke som jeg får skamferet hele min arm og mit ene underben med

På et tidspunkt kommer de så ind og jeg sidder og leger med blod OK jeg kan godt høre det lyder pænt sygt men jeg prøver jo ligesom at få blodet til at blive ved med at flyde, så jeg kan forbløde… og jeg har bare ikke skåret dybt nok. Jeg skal ikke engang syes, kun have et par strips på, som de kalder dem.

Jeg tror jeg heler pænt hurtigt, for de var alligevel imponerede over, hvor pæn armen var allerede i dag. Altså den er totalt skamferet og grim, men alligevel helet ret utroligt hurtigt.

Der er to læger med og de er rigtig søde, og forklarer mig alting, men vil ikke diskuterer mine spørgsmål om hvordan jeg skulle ha’ skåret, hvor jeg skulle ha’ skåret, hvor dybt årerne ligger og om en hobbykniv havde klaret jobbet bedre

Den ene læge er søde E, som klinikchefen mente var en der læste Harry Potter og det er en kompliment, for Harry Potter er gennemsyret med skizofreni-symptomer m.v. Og Harry Potter er i øvrigt totalt blæret

Bagefter får jeg lov til at komme ud i miljøet og hygge, med døren låst indtil mit værelse. Der er blandt andet lækker lækker amerikansk æblekage *slurp* De snavsede tallerkener stiller man på sådan et rullebord – og pludselig er der intet personale i nærheden – og haps, så har jeg en tallerken i bukserne og skal så frygtelig på toilettet Døren skal vist være åben, men jeg smækker den i hovedet på hende og smadrer tallerkenen og fortsætter hvor jeg slap. Det gør pisse nuller naller, så… ja, det er en endnu større fiasko end første gang

Da de kommer ind … hold da op hvor stresser hun ud på mig … fordi hun… ja hun troede jo hun havde læst mig rigtigt, vi havde snakket sammen og jeg virkede til at være OK. Jeg måtte undskylde mange gange

Lægerne ordner mig igen – måske er det kun søde E denne gang? – og så er det vist ved at være sengetid… jeg husker det ikke helt. Men jeg slutter aftenen af med skærpet fast vagt – som heldigvis er hende yndlingen.

Hende der lige har stresset ud på mig – er også hende der kaldte mig irriterende en dag og hun fortalte mig at hun havde kæmpet hårdt for, at jeg ikke fik fast vagt den aften jeg havde smuglet piller ind første gang. Jeg tror tit hun må slås med sig selv, for hun taler lige ud af posen – nogle gange for lige ud af posen… jeg synes jo det er dejligt befriende, men det må man jo ikke

Nåh men, jeg har skærpet fast vagt og det er noget snot, men jeg lægger mig alligevel til at sove med troen på at i morgen skal nok blive en god dag…

… men det bliver den ikke. Jeg får skærpet fast vagt, bliver skærmet på stuen, får taget ALT fra mig og jeg mener ALT!!! og så får jeg kontaktpersonen fra helvede… jeg fortæller hende også at hun er en kost Jeg bruger ikke sådan et slemt ord (selvom min søster mener at det ikke er så slemt, at hun sagtens kan finde på meget værre ord )… men jeg gør opmærksom på at alt er noget lort når hun er i nærheden og hun fortæller mig at jeg projicerer mine problemer over på hende – og om jeg ved hvad projicerer betyder? Jeg siger at ”nej det gør jeg da virkelig ikke, for så dum er jeg jo”

Koooooooooosssssttt!!!!!

Så hele dagen foregår på mit kedelige værelse hvor der er … en seng og en kugledyne uden lagen og dynebetræk, ingen hovedpude… ikke engang en skraldespand har jeg!!!

Tror nok man har tid til selvmordstanker når man ligger og kigger ind i en mur hele fucking dagen lang

Jeg husker ikke helt dagvagten så godt andet end at jeg havde et par flip – og min gode KP var der også for at berolige mig … hun var så sød og omsorgsfuld Jeg tog bl.a. bad med tøj på og endte egentlig med at more mig gevaldigt indtil jeg kunne høre hvor ked af det og skuffet – og slet ikke vred – min gode KP blev. ”Det var ikke det vi aftalte! Det kan du ikke være bekendt!” Så stoppede jeg. Den onde KP – KP’en fra helvede – holdt sig sjovt nok på lang afstand da der var fare for at blive våd…

Tænk at den gode KP er hende jeg havde det første flip over her på afsnittet – man skal altså give folk en chance og det gjorde jeg jo så også Jeg har også givet hende fra helvede en chance, men hun er og bliver bare en kost

Der var også en episode med et håndklæde men den gik ikke, for toiletdøren skulle først åbnes med min fingerring – da de jo låser døren udefra fra mig – og så langsom var den kære lille FADL-vagt altså heller ikke…

KP’en fra helvede ville også have min fingerring – min vielsesring!!! – men der stejlede jeg altså, selvom hun jo taler til én så man ikke tør andet end at adlyde, men der skulle hun altså slås med mig hvis hun ville have den … og hun fik den da heller aldrig! Muhahahahahaaaaa

Jeg spiser og drikker ikke hele dagen i protest mod at jeg ikke må forlade mit værelse. I dag har jeg heller ikke fået morgenmad, fordi jeg ikke vidste hvad dagen bragte og frokost skulle jeg ikke have noget af, da det var kosten der serverede

Den faste vagt om aftenen var en fra 811 som var mægtig sød, da jeg endelig kom i snak med ham. Det er jo ikke noget jeg lige gør som det første Jeg bad ham hilse flinke H (hun er tilsyneladende pædagog) som var hende der var med da jeg fik min… hmmm… tror det var min første sprøjte (jeg har skrevet om episoden tidligere her i bloggen). Jeg fortalte ham også om min elskede prinsesse-søster Joanna, som har været indlagt længe på afsnit 811.

Der lavede jeg så sniger-tricket. Altså det kunne aldrig lykkedes, men man er vel naiv Jeg smuglede et håndklæde ind på maven, som lå på gulvet, bad om at få min telefon opladet og blive låst ind på toilettet. Han havde tidligere tjekket at der ingen håndklæder var derude. Så smækkede jeg døren i hovedet på ham og begyndte ellers at strimle håndklæde og lave løkke

Da de endelig kom ind sad jeg med løkken om halsen og rundt om ”bruser-håndtaget” (altså der hvor man tænder for vandet) og de kunne ikke få den af mig, så de klippede den af. Netop som hun klipper – eller før… i hvert fald mens hun står inde under bruseren tænder jeg for vandet og hun bliver plaskvåd… jeg kan høre hendes kollega knække sammen af grin… en meget lattermild person og jeg er også ved at dø af grin … måske ikke lige der men kort efter

Vagten kunne jo ikke lige forstå hvordan jeg havde tryllet et håndklæde frem ud af ingenting – tadaaa!

… og så skal man jo tale med lægen igen Det var ham (S.S.) som skriver i min journal (yndlingen udpegede ham for mig dagen før): ”Pt. har skrevet et længere brev, hvor hun fortæller om sin indlæggelse og aktuelle situation. Som jeg forstår, ud fra brevet, er hun fortsat præget af selvmordstanker, og har tanker om at springe ud foran et tog. Enkelte af sætningerne dog svære at forstå pga. forkert sætningsopbygning”.

”Enkelte af sætningerne dog svære at forstå pga. forkert sætningsopbygning”!!! Fuck dig din …

Så det sagde jeg til ham… altså ikke ”fuck dig”, men at ”Det er jo dig der skriver at jeg ikke kan formulere mig på skrift”!!! Det gad han så ikke lige diskutere – tsk

Så kom hende jeg havde givet brusebad ind i en fin hvid hospitalsundertrøje og så begyndte jeg at grine umotiveret – og så sagde jeg til lægen at han måtte huske at skrive at ”Pt. griner umotiveret” og det ville han vist også gøre, for det syntes han jeg gjorde Jeg endte så med at bilde ham ind at jeg hører stemmer og at de fortalte mig vittigheder – jeg ved ikke om han eller nogle andre troede på det altså

Men nu havde jeg altså behov for noget p.n. Stestolid – basta! Jeg sagde jeg ville tage det i pilleform under tvang. De kom med det og jeg smed det på gulvet. Så kom de hmmm … otte mennesker og gav mig det med sprøjte. Jeg gjorde vild modstand – synes jeg selv. Det er utroligt hvor … jamen det blev bare gjort så ordentligt, så menneskeligt, så … altså… de mener jo jeg skal have det lort og … det er vel forståeligt nok, når jeg lige har prøvet at strangulere mig selv. Selvom jeg gør vild modstand, så bliver det gjort og det bliver gjort uden at jeg kommer fortræd. Det er ret vildt at jeg skulle ende mine dage med at blive pro-psykiatri… altså når man lige ser bort fra kosten og hendes lige :-P

Jeg kan i hvert fald ikke klage!!! Altså jeg har muligheden for at klage men det er der altså ingen grund til

Derfra forløb aftenen vist OK. Jeg kunne dog overhovedet ikke mærke det Stesolid jeg fik – tsk!

Jeg fik en god lang snak med vagten fra 811 og jeg fik at vide, at jeg var en spændende patient af hende jeg havde givet brusebad, fordi jeg ikke passede i en boks.

Jeg fik 100 mg. Seroquel at sove på. Sygeplejersken sagde jeg skulle sende forvagten en god tanke. Jeg sagde, at hvis jeg ikke havde været ateist, var han kommet med i min aftenbøn. Hun sagde så, at det havde hun netop ikke sagt, da hun havde bemærket mine kommentarer om Bibelen

Det er nogle meget observante mennesker her på stedet – en af de andre SSA’er vidste også at jeg ikke spiste sild, rullepølse og en tredje ting … hvordan kan man opdage og huske sådanne ting om så mange mennesker?

Hvis jeg ikke har nævnt det måtte jeg heller ikke få besøg i går – i dag må jeg få besøg, men ingen udgang. I morgen må jeg forhåbentlig få besøg På onsdag skal jeg selv gå hen til klinikchefens kontor og tale med hende, lave den der kontrakt og på torsdag kommer min Bostøtte og henter mig. Vi skal tale med ”Rengørings John” om at få ordnet lejligheden

Alt dette blev så skrevet før jeg havde en latterlig oplevelse her på stedet… kosten … KP’en fra helvede gik i aktion. Michael havde købt en is med til en medpatient ”K” som denne havde bestilt. Han har ingen til at komme at besøge ham – og det is man kan købe på pizzariaet er 12 kr. taber-is som de vil have 55 kr. for + udbringning. Jeg går ud med isen til medpatienten ”K” som står på rygeterassen – og kosten kommer og siger at det må jeg ikke. Jeg ignorerer hende. En masse postyr … alt personalet stimler op omkring mig (som om jeg ville gå amok eller lignende – eller også er de bare pisse nysgerrige 8-|) … og kosten ”S” taler til mig… siger mit navn – tilsyneladende fire gange – hvor jeg kigger i fire forskellige retninger … ikke en eneste gang i hendes retning. Jeg ignorerer hende totalt! Hendes kollega ”C” (hende jeg gav brusebad i går) siger så at de nok skal lægge isen i fryseren og jeg siger ”tak ”C””, så de ved at jeg kun takker hende og absolut ikke kosten ”S”. ”C” siger at jeg også skal tale med ”S”, at hun også er en del af plejepersonalet og også er her for at hjælpe mig – og jeg siger så at det mangler jeg bare at se beviser på!

Pludselig måtte jeg ikke gå rundt i miljøet mens der var rapportgivning, for der skulle være personale til stede hvis jeg var i miljøet?!?

Whyyyyyyyyyy?

Jeg tog så en snak med ”C” senere og selvom jeg havde mange gode argumenter – at Michael tidligere er kommet med is til mig og tre andre, at vi tidligere har givet is til hele afsnittet osv., så viser det sig altså at man ikke må udveksle penge. Så jeg må godt give min is væk og så er alt jo godt – der kan jo hurtig smutte lidt penge fra hans lomme til min uden at nogen opdager det

”C” fortæller mig at hun aldrig havde set mig så uhøflig før som ved vagtskiftet med kosten ”S” og at hun havde sagt til ”S” at det sQ ikke var i orden.

Men efter sådan en episode som den ved vagtskiftet tænker jeg om jeg er offer for Stockholm-syndromet, men det har jeg måske nævnt før

Men jeg fik kredit for at tage den i enerum og ikke ude i miljøet og jeg roste hende og hendes kollegaers arbejde til skyerne – og hun ville vist gerne have det skrevet ned, for det er en sjældenhed Jeg var lige ved at henvise hende til min blog, men øh…. nok en rigtig dårlig idé

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6