Jeg villle ellers ha’ ladet gårsdagens indlæg stå lidt længere nu det var så positivt, men jeg tror faktisk jeg kan fortsætte i samme gænge… :-O

Jeg har haft skrevet ned i min telefon, at jeg for alt i verden aldrig ville indlægges på afsnit 809, at der var frit sygehusvalg og bla bla bla – og så ender det med at… det her!?! Hvad er det?

Min veninde havde nemlig advaret mig om dette sted, men altså… og jow, jeg har da oplevet tvang, men øh… den ene gang havde jeg lige slugt en masse piller og så tvangstilbageholdte de mig – og det er måske i grunden meget fair … fornuftigt To gange har jeg så fået en sprøjte Stesolid og deeer… hmmm… ja, det ved jeg sQ ikke rigtig hvad jeg skal sige til. Den skal jeg lige tænke lidt over… jeg skal jo beslutte om jeg vil klage

Apropos min veninde … jeg har lovet hendes yndlings, at jeg ville skrive noget pænt om ham hvis han gav os ostemadder… og det gjorde han, så… hmmm… noget pænt… han er lige så god til at råbe højt og uhæmmet som patienterne Muhahahahahaaa!

I dag var min yndlings så på job – hende der er ved at uddanne sig, men nu er hun vist tilbage, fordi hun er tilbage på skolebænken og ikke i praktik. Woohoo! Min mor siger jeg lyser helt op når jeg ser hende

Hun – yndlingen – havde læst indlægget om 802 jeg skrev i sin tid, da det ligger i min journal eller whatever, da det jo er noget min brormand har sendt videre som en klage. Big fucking flovmand! Hun sagde det pænt – som altid – men hun mente ikke hun ville ha’ fundet det så morsomt… hun mente noget af det såkaldte sjove – sarkasmen – var druknet hvis det var blevet skrevet om én selv

Men jeg kunne fortælle hende at jeg havde skrevet et pænt indlæg om afsnit 809 i går – så pænt at jeg havde måtte undskylde. Hun mener også jeg skal vælge at fokusere på det positive

Hun brugte som sædvanlig rigtig meget tid på mig – så vi havde nogle lange lange samtaler om … pyha, ja huskeren har altså taget lidt skadet af ECT’en. Jeg kan ikke genfortælle det, men det sidder derinde et sted… bl.a. nogle råd jeg skal prøve at bruge i diverse situationer, bl.a. i forbindelse med afvisning.

Hun undrede sig over at hun følte hun kunne sige nogle … hmmm alvorlige … ting til mig uden at jeg virkede til at tage det til mig … altså at jeg blev ked af det. Men der måtte jeg fortælle hende, at diplomati nok er en af hendes spidskompetenser og altså… nogle mennesker kan man bare lide så godt at de næsten kan tillade sig hvad som helst. Pga. kemi og pga. man føler de gider én, fordi de tager sig så god tid til én

Vi talte meget om kemi og om kontaktpersoner og personaler og forholdet mellem personale og patienter osv. osv. osv. Jeg fortalte at jeg ud af de tre KPer man får tildelt kun havde kunne lide den ene til at starte med… eller muligvis ingen af dem, men som tidligere nævnt så fik jeg hurtigt et godt forhold til den ene… på trods af jeg troede hun var fucking 18 år og at hun ydmygede mig på det groveste… men det var kun en kort barrierer der lige skulle passeres og nu er hun bare totalt yndlings-KP De to andre … den ene startede jeg jo ud med at have den vildeste kontrovers med ude i miljøet efter jeg havde forladt en lægesamtale … men det gik langsomt fremad … og nu er hun også en jeg bestemt er glad for jeg har beholdt. For en anden patient har da fået udskiftet sin ene KP og det prøvede jeg jo selv på PCB. Den sidste … ja, det bliver nok aldrig godt … der er bare manglende kemi, end of story. Men alligevel har hun jo også sine gode sider – hun sørger bl.a. for morgenmad når man har været til ECT, hvilket mange/de fleste af de andre ikke gør … og det er da også et positivt træk… hun har også lavet den der kognitive-diamant-tingest med mig, så hun laver da i hvert fald sit arbejde … om end hun taler ned til mig eller hvad det lige er hun gør… hun har i hvert fald ikke den mest opmuntrende måde at tale til folk på… arrogance… hun er arrogant! Og det er som sagt ikke altid en dårlig ting i min bog, men i dette tilfælde er det.

I dag kom klinikchefen så lige et smut forbi for at tale med mig. Hun havde et tilbud jeg ikke kunne sige nej til… altså det havde hun da accepteret, men så havde jeg jo været idiot. Jeg har vist nævnt før at min mand og jeg … hvis vi var teister ville vi forgude og tilbede PCH’s klinikchef… så selvfølgelig tog jeg imod hendes tilbud. Der er stadig lidt tvivl om det helt præcise tilbud, men i store træk vil hun tilbyde mig noget psykoterapi en gang om ugen efter min udskrivelse. Så vidt jeg ved er det efter min udskrivelse, muligvis starter det under min indlæggelse, men det ved jeg altså ikke. Jeg mente jo det var i stedet for OP-team (Opsøgende Psykose-team), men min yndlings mente altså at det var sideløbende med OP-team – og det er også fint nok. Men engang i næste uge skal jeg til samtale med hende og lave en kontrakt – hvad sådan en kontrakt så går ud på…?

Grunden er at jeg er blevet nævnt en del til deres lægekonferencer som en patient der ikke kom sig – som patienter vel plejer at gøre – og så måske fordi hun jo kender mig i forvejen, så har hun tænkt at her kunne hun måske sætte ind…?

Så der blev intet behandlermøde i dag, som der ellers skulle, men alligevel talte jeg en del med lægen og min gode KP brokkede sig – for sjov – en del over, at hun havde brugt hele fucking dagen på mig Behandlermøderne er nu droppet til fordel for to lægesamtaler om ugen. Hvorfor … jeg ved det ikke…?

Men jeg havde psykologsamtale. Jeg er sat til en halv time to gange ugentligt, efter eget ønske, da jeg synes to gange en halv time er bedre end en gange én time. Men i dag endte vi altså med at tale i 1½ time… og det undskyldte hun meget. Det var nu helt fint med mig

Vi talte om mine problemer med ikke at kunne tåle afvisninger – om de negative automatiske tanker der opstår i forbindelse med sådanne afvisninger. Hende yndlingen talte også med mig om dette.

Jeg brugte også dagen på at undskylde overfor hende jeg i sidste weekend omtalte som ”individet”, fordi jeg jo sagtens kunne se at hun havde opført sig kompetent og næstekærligt – og at jeg havde været en fucking provokativ kost Hun viste mig sin arm og hårene på armen strittede … så en undskyldning betød jo nok et eller andet.

Nu gider jeg ikke skrive mere, men alt i alt en god dag. Godt nok er hende den fantastiske SSA fra den nat jeg slugte piller taget på ferie i tre uger – skam dig! :-P – men heldigvis er yndlingen så kommet tilbage … Min gode KP kommer vist tilbage allerede søndag og yndlings-KP’en er tilbage mandag, så hvem gider egentlig bekymre sig om hvornår den sidste KP er tilbage? Der er masser af gode ting der venter til mig i fremtiden… hjælp til lejligheden, bosted, OP-team (måske), psykoterapi med verdens bedste klinikchef… og hmmm… en fantastiske kærlig familie, mand og vovhund … hehe, en af sygeplejerskerne siger ”tre grunde at leve for” og så peger han på billederne af min mandse, Muddi og vuffi

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6