Nåh men, nu har jeg vist fået otte ECT behandlinger ud af ti og det virker ikke til at have den store gavnlige virkning

… og ja så opgiver de mig altså.

De mener at det er blevet en kampplads for mig hvor det handler om at finde ting at skade sig med Så jeg bliver udskrevet den 29/10-2013, men så har jeg også været her pænt længe … tre måneder-ish

En af de über blærede fra personalet fik indført at jeg selv skrev kardex, fordi dengang hun startede i faget var på en afdeling hvor patienterne selv skrev kardex og så syntes hun altså at det skulle jeg da også.

Det var så også meget godt, men så valgte jeg en dag at være ærlig … og det var ikke nogen god idé Jeg kom til at nævne at jeg havde selvskadet og det var jo nok den dårligste idé i verdenshistorien…

… men min kontaktperson den aften … han lod mig fucking være. Altså han tog en kæmpe lang snak med mig og prøvede da også at finde det jeg havde skadet mig med… sådan meget overfladisk, for jeg havde sagt til ham at han ikke ville finde det.

Da nattevagterne så møder ind … ja den hopper de så ikke lige på. De kommer ind og lader mig vide at de rydder hele mit værelse hvis jeg ikke indrømmer hvor det er. De er ikke glade for situationen og ved godt at jeg nok vil synes at de er nogle koste … men det er faktisk to jeg rigtig godt kan lide, så jeg indrømmer det straks.

Jeg får så en bemærkning om at … noget i stil med at jeg da vist skal med i Tivoli og smadre porcelæn med de talenter jeg har.

Den fortrød hun så sidenhen for i dag undskyldte hun hvad hun havde sagt. Hun mente den måske var over stregen selvom jeg jo havde humoristisk sans. Jeg synes ikke der er noget at undskylde, jeg synes da det er meget skægt og ikke så røvsygt som så meget i denne verden er

Nogle dage senere… jeg ved ikke helt hvorfor … jeg tror bare det var en straf … men jeg måtte ikke komme ud. OK jeg havde det heller ikke skide pisse godt … i hvert fald fik jeg lavet snor af både håndklæder og sengetøj … og jeg havde da også lige et skår jeg ikke havde givet dem som jeg også havde skåret mig med

Hun truede mig meget med fast vagt, men det blev det nu aldrig til… men hun tjekkede til mig hvert kvarter.

… og hun kaldte mig irriterende! To af hendes arbejdskollegaer synes tilsyneladende at det var helt OK … nærmest helt og aldeles rimeligt … men hun trak dog selv i land, det var sQ da altid noget.

Til sidst låste jeg mig ude på badeværelset … men de fik kæmpet sig vej derind desværre og jeg fik 15 mg. stesolid … og så var det nok også der de ryddede hele mit værelse inkl. tog mit sengetøj … altså jeg har nu et tomt værelse og en seng uden lagen samt en dyne og hovedpude uden betræk

Well… jeg har da fået min computer, mine toiletting og så har de ikke taget det tøj min mor kom med dagen efter

… i dag var jeg så også ærlig, selvom jeg jo ikke havde de store gode erfaringer med at være ærlig. Men det gik … jeg fik ingen problemer – weee! Men det er jo også fastsat at jeg skal udskrives den 29/10 og well… jeg tror egentlig de har droppet at tage mig seriøst … eller de tager mig nok seriøst, men men men … jeg kan jo heller ikke være her forever. Det kan jeg seriøst heller ikke. Jeg må videre. Jeg er ved at få fnat af at være her – mere end jeg havde i forvejen

Hvis der er stavefejl, tastefejl, grammatikfejl m.v. så beklager jeg, men jeg gider ikke gøre noget ved det

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6