Ahhhhh… så sidder jeg (torsdag) helt alene med lukket dør på mit værelse for første gang i … 100.000 år

Nu har jeg lige været til behandlermøde (torsdag) – en slags udvidet lægesamtale hvor ikke bare ens KP er med, men også psykologen, ergoen og/eller fys’en. Jeg ved ikke lige hvad der sker for lægen, men i dag synes han bare at jeg skulle gøre hvad behandlerne sagde, fordi de kunne tvangstilbageholde mig på farlighedskriteriet… ?!? Det ved jeg godt – det har han nævnt før (sådan cirka hver gang jeg har forlangt at blive udskrevet ), men … men … men … DET HAR JO IKKE NOGET MED SAGEN AT GØRE?

Det kan man da heller ikke bare sige til folk? Det er vel et samarbejde? Han plejer egentlig at være rimelig … normal … for … en … læge … at … være … ?

Jeg har nu kun bedt om udskrivelse to gange, for jeg ved jo godt det er en tabt sag – og det er det åbenbart stadigvæk kan jeg så høre … men der er en af de andre patienter her der vil udskrives dagligt. Han er orn’lig psykotisk – men han er über dejlig – og mandse og jeg griner lidt af, at han siger ”Jeg er 24 timer foran alle jer andre!” og derefter at han vil udskrives. Mandse mener ikke man skal sige man er 24 timer foran alle andre hvis man gerne vil udskrives

Men altså min mor mener så at det er sådan noget tosser gør – beder om udskrivelse i tide og utide

Jeg har jo fortalt til nogen fra personalet at sidst jeg var her snød jeg mig ud. Jeg sad på helt troværdig vis og sagde at jeg jo den aften havde fundet ud af at jeg ikke ville dø – for jeg havde jo ringet og bedt om hjælp. Det var så ikke lige tilfældet – altså at jeg ikke havde selvmordstanker mere. Siden den udskrivelse har jeg haft de sygeste selvmordstanker og jeg gik og planlagde at tage mit eget liv hvis jeg ikke fik den rehabiliteringsplads som jeg jo ikke regnede med at jeg ville få. Jeg havde pakket en taske fyldt med piller. Men tankerne ændrede sig ikke efter jeg fik pladsen – måske fordi de ikke behandlede mig så godt til den forsamtale.

Så nu er det ikke så nemt at slippe ud herfra De tror mig ikke når jeg siger at jeg har det fiiiiint De siger at denne gang gør vi det ordentligt, så jeg ikke skal komme tilbage igen om et par måneder. Men det kan være svært at holde fokus når man hele tiden gerne VIIIL UUUD!!! … fordi der er så mange restriktioner

Der er dog bred uenighed om om jeg er helt enorm nem at læse eller jeg er helt enorm svær at læse Psykologen kan i hvert fald ikke mærke på mig at jeg er vred, siger hun – MEN DET ER JEG!!! Hun sku’ nok ha’ oplevet mig den dag de tog alle mine ting fra mig og gav mig stuearrest

Nåh men altså … tilbage til behandlermødet … jeg ”fik” en masse rettigheder tilbage. Jeg har nu ikke længere fast vagt – woohoo! Efter næsten to måneder kan jeg nu sidde helt alene med lukket dør – yay yay yay! Eneste problem er at min genbo har fast vagt og væggene her er papirstynde, så jeg har stadig intet privatliv når man f.eks. skal poopsie

Genboen … sidst han var indlagt stank han af et røgeri … denne gang stinker han af sved helt ud på gangen … stakkels stakkels vagt der skal sidde i det hele dagen, men man vænner sig vel til det … jeg gør ikke … det river i næsen hver gang jeg forlader eller skal ind på mit værelse

Sidst han var her stak han af i løbet af no time gennem verdens mindste hul i ”abeburet” … abeburet som så flot hedder rygeterrassen

Det lød ikke lovende til behandlermødet, men min KP har lige været inde og tale med mig og jeg kan gå på værelset når jeg vil, hvis bare jeg gør opmærksom på hvad jeg skal

Jeg tænker at det lyder helt hen i vejret de ting jeg skriver … at jeg bliver behandlet som om jeg er en fem årig fange … og det gør jeg også … men man vænner sig til det. De er altså meget flinke her, men ind imellem tænker jeg da også, at jeg må være offer for Stockholm-syndromet

Jeg har nu TF/terrænfrihed med følge som ikke behøver at være personale, men godt kan være familie Jeg fik udgang (hvis jeg har det godt) til mandses fødselsdag og til Joannas begravelse – hvis jeg finder ud af hvor og hvornår den skal være.

Joanna… hendes veninde har fået at vide og skrevet på Facebook at dødsårsagen er en blodprop i lungerne. Det forvirrer mig en helt del. Jeg spurgte lægen og han mener ikke at en overdosis Seroquel kan give en blodprop. Så enten er familien ikke ærlig om dødsårsagen – omkring det faktum at deres datter har begået selvmord … eller også er Joannas død af en blanding af Seroquel/p-piller/alder (38 år) … tre faktorer der jo kan give blodpropper. Jeg er så forvirret omkring det her og kunne godt bruge nogle FUCKING SVAR!!! Suk

Hvem skal jeg nu bebrejde, hvem skal jeg nu hade? Jeg var jo overbevist om at det var Ballerups skyld det hele – at de havde negligeret hende…

Nu fortæller en af dem der er indlagt derude mig at hun fra personalets side har fået samme dødsårsag at vide. Så blodproppen i lungerne er jo nok god nok. Men bør personalet fortælle de andre patienter dette? Er det ikke et brud på tavshedspligten. Jeg kan intet få at vide, men én som Joanna intet havde tilovers for kan få grunden. Flot Ballerup!

Og det er ikke første gang de bryder tavshedspligten – eller i hvert fald balancerer på kanten af den. Joannas KP havde følgende samtale med Joanna:

Personale: Har du talt med Sussi?
Joanna: Ja.
Personale: Hvornår?
Joanna: I går.
Personale: Ved du hvor hun er?
Joanna: Ja.

Hun har ikke sagt noget – men hun har alligevel sagt alt alt for meget.

Jeg har netop fået at vide via Joannas veninde at begravelsen er den 19. september og mandses fødselsdag skal jo som sagt fejres d. 20. september. Min KP ville gerne ha’ haft at der tog en personale med til begravelsen, men det kan vist ikke lade sig gøre pga. at der ikke er nok på arbejde den dag.

I dag er det så fredag (jeg startede indlægget i går) og jeg har været på rigtig udgang for første gang. Jeg var med mandse og min mor på café og få en smoothie. Det var fordi at caféen her på området havde lukket pga. sygdom og så syntes min mor at vi skulle spørge om vi måtte køre et andet sted hen på café.

Jeg har også været ude at gå i skoven med min KP og fået skideballe fordi de fandt den pincet jeg havde gemt på mit værelse, fordi jeg ikke gider bede om den hver gang jeg skal bruge den. SUK! Hun blev seriøst skide sur. SUK! Hvad fanden kan man bruge en pincet til?

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6