Ja så vil jeg prøve at få skrevet lidt dagbog igen. Der er nok gået mange ”vigtige” (for mig) ting tabt fordi jeg ikke magtede at skrive i al den tid jeg har været her.

Jeg har nu været indlagt i næsten to måneder og jeg har stadig fast vagt. På nuværende tidspunkt kun når jeg er på mit værelse. Men jeg har også haft skærpet vagt. Skærpet vagt er når der skal være visuel kontakt døgnet rundt. De vil altså også sige når man skal tisse, skide, bade og eventuelt ha’ sex med sin mand for det er også når man har gæster

Men det meste af tiden har aftalen heldigvis været at det kun var når jeg var alene på værelset.

I lørdags fjernede de dog alle mine ting og skærmede mig på mit værelse. Dvs. jeg lå alene på et helt tomt værelse og jeg måtte ikke forlade det. Så kan man sQ tale om stuearrest der virker!!! Og jeg er 38 år goddammit!!!

Jeg havde gjort noget dumt og jeg var blevet advaret om konsekvenserne – dog havde én personale kun sagt ”vi fjerner alle dine ting” og en anden truet med skærmning – men det blev altså begge dele og jeg var godt nok knotten de luxe.

Jeg havde en fast vagt som jeg ikke kendte (en vikar) – og jeg hader vikarer og FADL-vagter – og han spurgte hvad jeg syntes om min situation og han fik et tvært svar. Han prøvede at være venlig et utal af gange og jeg ignorerede ham eller gav ham muggen respons.

Men til sidst overgav jeg mig og vi fik en rigtig hyggelig aften sammen.

Men hende der udførte udåden mod mig var én jeg ikke kunne lide i forvejen. Hun … jeg havde faktisk sparet godt og grundigt sammen til at give hende den helt store gang lak her i bloggen, men nu er det sådan at mit syn på hende har ændret sig, så jeg tror jeg springer den del over. Men jeg har dog sagt til en anden fra personalet, at det var fint det var hende (som jeg ikke kunne lide) der altid kom med de dårlige nyheder ”for jeg kan ikke lide hende i forvejen”.

Men Michael kom på besøg og han blev selvfølgelig skide sur på mig – fordi han var så ked af det. Og jeg brokkede mig til ham og kaldte hende fra personalet en kost. Det gik han så lige ud og fortalte hende at jeg havde sagt. Tak for den mandse! Men nu er luften da renset

Faktisk sagde han at jeg havde kaldt hende en møgkælling og det er i min terminologi meget værre, så jeg fortalte hende senere at jeg altså havde kaldt hende kost og ikke møgkælling

Da mandse er gået kommer ”kosten”, en fra personalet jeg godt kan lide og verdens sødeste læge (russeren Olga) ind på mit værelse og efter lægen har talt lidt med mig siger ”kosten” at de har en opgave til mig. Jeg får den kun hvis jeg på forhånd siger ja tak til opgaven. Det gør jeg selvfølgelig ikke når det kommer fra hende. Så går de igen. Huh???

Dagen efter får jeg så at vide, at jeg må vælge fem af mine ting tilbage. JEG ER IKKE INDLAGT PÅ DEN LUKKEDE MEN JEG ER TILSYNELADENDE PÅ FUCKING ROBINSON EKSPEDITIONEN!!! Jeg mener… udfordringer jeg ikke kender og skal takke ja til og man må kun have fem ting med sig osv. No wonder jeg ikke gider æde – ellers hænger det jo ikke sammen med resten af oplevelsen

Nåh men allerede dagen efter var jeg ikke skærmet mere og to dage efter havde jeg igen kun fast vagt på stuen. Jeg har dog stadig ikke fået mine ting tilbage. Dem skal vi gennemgå i morgen for at se hvad der er nødvendige

Jeg har heller ingen lagener – det må jeg heller ikke få. Men det er der så også en grund til altså

”Kosten” talte så med mig dagen efter om bl.a. at mandse ikke skulle skælde mig ud og om hun skulle tale med ham om det. Det gjorde hun så og han erklærede sig så offentligt uenig med mig. Jeg havde allerede på daværende tidspunkt ændret mit synspunkt lidt og nu er jeg vist helt ude over den med ”kosten”. Hun er sød nok. Faktisk rigtig sød.

Jeg ville ellers ha’ spurgt hende hvorfor hun arbejdede med (psykisk syge) mennesker når hun ikke kan lide dem osv. osv. Det spurgte jeg hende nu aldrig om, men hun sagde til mig dagen efter at hun ikke var noget ondt menneske

Det var faktisk også hende der i sin tid tog den første beslutning om at jeg måtte gå en tur med min søde veninde D som er indlagt på en anden afdeling her på PCH. Patienterne må ikke besøge hinanden indbyrdes.

Men jeg må gå tur med en personale og så fik jeg lov at gå tur med D og mandse. Det var bare brandhyggeligt. I dag må jeg f.eks. ikke gå tur med D fordi det er en anden der sidder og tager beslutningen, så ”kosten” er nok sødere end jeg lige gik og troede – i hvert fald ikke et ondt menneske Jeg takkede hende da også den dag at jeg fik lov

Den aften jeg blev skærmet kom hun også ind med medicin til mig og det skulle jeg bare ikke have – det besluttede jeg mig for – og det var jo ikke så godt, så det ville hun lige tale med lægen om. Hun prøvede så at få en kollega til at gå ind med medicinen og ja… så gled den lidt lettere ned

Det var vist nok for nu … Min time er næsten gået (endnu en Robinson ekspeditionen-oplevelse just for me)

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6