Jeg bliver overvåget igen Af min slemme niece Totalt strengt ikke at sige det. Så ringer ens søster og spørger hvordan man har det og så siger man at man har det fint… hvilket hun ikke tror på fordi hendes datter har fortalt hende hvad der står her i bloggen Rude!

Nåh men altså … jeg har det heeeeelt vildt fint

Jeg gruer ”lidt” for samtalen på fredag Egentlig ved jeg pludselig ikke hvad jeg skal sige, for jeg vil jo gerne have de tager mig ind og det lader ikke til at man må klage Det siger de, men jeg tænker der er en grund til, at der pludselig er de mærkeligste regler for at blive godkendt.

Altså jeg skal have tillid til dem… haaalllooooo, hvilken del af PARANOID skizofreni er det I ikke forstår? Jeg er paranoid.

En af definitionerne på paranoia på ordnet er:

2. følelse af at være forfulgt, ofte uden ydre anledning.

Lyder det ærlig talt til at være en person der er særlig tillidsfuld?

På psykiatrisk Center Ballerups hjemmeside står der at rehabilitering f.eks. kunne være:

”Støtte til adfærdsændringer”: Her tænker jeg at de kunne hjælpe mig til at bede om hjælp, ikke at flygte, sige fra, åbne mig for andre behandlere m.v. Det er jo hvad de forlanger for at jeg kan blive indlagt.

”Særlige fokusområder kan være … symptomer, der generer eller som gør, at han/hun undgår bestemte situationer”: Her tænker jeg igen … paranoooiiiaaa?!? Ikke nok med at jeg undgår bestemte situationer, så undgår særlige situationer jo tilsyneladende også mig (altså igen rehabiliteringen).

”… forebyggelse af yderligere komplikationer”, ”… støtte til personlig udvikling”: Det vil blive fortsat mere kompliceret for mig ikke at kunne sige hvordan jeg har det, have tillid til behandlere, at jeg flygter m.v. Jeg kan jo ikke få hjælp nogen steder – og har aldrig fået noget ud af hjælpen pga. alt dette. Så det er noget jeg gerne vil udvikle.

Disse notater – til samtalen om min henvisning – skrev jeg faktisk FØR de kom med alle deres mærkelige krav, for det er jo noget jeg gerne vil have hjælp til og noget der er endnu mere vigtigt for mig end for dem.

Og nu til ugen der gik

Fredag meldte min bostøtte afbud fordi hun var syg. Da mandse kom hjem fik vi hentet medicin til mig og hårtørrer på posthuset. Bagefter fik mandse ringet til Zibo ang. en kædedyne. Man skulle lægge et gebyr på 500 kr., for at låne den i 14 dage og det blev så sat ind til dem desværre efter kl. 16, fordi jeg glemte det. Måske jeg har dynen tirsdag – jeg håber, men tvivler… for det var også Sydbank og jeg er blevet fortalt at det tager tre dage at overføre penge til en anden bank

Mandse fik også ringet til PCB for at høre hvornår jeg skulle til samtale ang. min henvisning, da klinikchefen jo havde skrevet til mig igen og gentaget at vi ikke skulle tale om henvisningen eller evt. indlæggelse. Men afdelingssygeplejersken som han skulle tale med var gået. SUK!

Henvisningen blev sendt d. 6/5 og så tager det vel næppe mere end en uge før den er fremme. Dvs. der er gået de 14 dage de sagde til min nye KP det ville tage at tage stilling til henvisningen. SUK!

De skal da bare holde mig hen. For dem er det bare et job, men for mig er det mit liv. Håbet om at få et bedre liv – at blive bedre til at leve et godt liv. Så tak for al den ventetid i uvidenhed om jeg er købt eller solgt. SUK!

Senere ringede J og sagde at hun havde to valgmuligheder. At gå ind og købe Ben & Jerry’s is eller at gå ud og spise sushi med mig og mandse (for hendes sidste penge). Mandse og jeg havde heller ingen penge, så vi måtte ringe til min mor og låne.

Det viste sig så at det kostede 200 kr. om fredagen og J havde kun 200 – heldigvis havde vi lidt flere penge, så vi kunne give en sodavand – weee!

Bagefter kørte vi mongol Klumse hjem og hun bød på the eller vi ville have en kop som kompensation for den hele kande the vi måtte efterlade derhjemme

Efter en kop the var klokken blevet 21:50 og vi ville gå, for vi kunne jo ikke nå en kop nr. 2. Men J sagde at vi sagtens kunne blive, for hendes KP var ligeglad med reglerne. Så vi blev og fik en kop mere. Det skulle vi så ikke ha’ gjort, for det var hendes KP så ikke. Nok fordi hun hader mig, fordi at jeg har sendt hende en sviner på mail Hun havde selv bedt om den, for den sidste dag jeg var på rehabiliteringen svinede hun mig til – men der er jo tilsyneladende forskel Jeg er jo bare en fucking patient

Nåh men, kl. 22:01 (muligvis 22:05 men det andet lyder sjovere) banker det på døren. J beder dem ikke komme ind, men det gør DE så alligevel. Ja begge fra personalet skal fortælle os at nu er kl. altså mange og vi skal gå. Jeg kan ikke finde på andre forklaringer på at de begge kommer og fortæller os det, end at de er bange for at vi skal overfalde dem. Jeg har aldrig gjort et andet menneske fortræd! Det har de garanteret når de har arbejdet i psykiatrien (ved tvangsfiksering og tvangsmedicinering).

Bagefter havde J så fået at vide, at hvis hun fremover skulle have gæster, så skulle det aftales med personalet. Det tror jeg ikke andre patienter før har fået at vide på den afdeling. Jeg har i hvert fald aldrig, men mine gæster har jo aldrig været psykisk syge. Jo en enkelt og hun kunne så heller ikke få lov at tage med mig på den lukkede, da de spærrede mig inde der.

Lørdag var vi så til PsykInfo et arrangement i forbindelse med dir dage. Wow, det var ringe. Der var kaffe & the og brochurer. Der skulle også ha’ været noget psykolog test fra kl. 10 af, men de kom og stillede det op kl. 11 og var ikke færdig 11:15 da vi gik. Jo, man kunne vist også få taget sit blodtryk og vejet sig – som om! Vi havde betalt 60 kr. i parkering for at deltage i det crap

Bagefter var vi så i Netto og da vi kom hjem gjorde jeg noget jeg ikke længe har gjort – jeg sov til middag Og naturligvis lidt for længe, så jeg gik først i seng kl. 2 (og det var jeg i øvrigt helt ligeglad med) og faldt først i søvn efter kl. 4 den nat

Og så var vi i Bilka og sælge flasker Jaja, I skal da ikke gå glip af noget i hvert fald

Søndag var vi så til orn’lig blæret danseshow på Bellevue Teatret – og det bedste af det hele var at min niece optrådte Det var helt vildt! Jeg var jo imponeret over det de lavede i den ungdomsklub hun gik i, men det her var jo über professionelt Blærede kostumer og blærede dansetrin – Madonna go home

Fucking fantastisk!

Aiii OK, jeg tager alligevel den med Madonna i mig, men … you get the picture

Og mandag var jeg så i DPC og tale med min nye KP for anden gang. Jeg fortalte hende om mine problemer med PCB og deres krav om at åbne mig samt mit arrangement med min KP der – så jeg fik hendes mailadresse hvis der nu var noget jeg alligevel ikke kunne sige, som vi skulle tale om Det var da meget sødt

Men hun ville ikke ringe til dem igen og hun lavede et helt urealistisk skema for mig. Hun spurgte om det var OK og jeg sagde jaaa – men det var det ikke Jeg skal arbejde to timer hver dag i hjemmet med oprydning og rengøring … når min bostøtte har været her en time og vi har ryddet op er jeg helt rundt på gulvet – nogle gange efter ½ time.

Da mandse kom hjem skulle vi ordne noget med bilen og bagefter kørte han mig til en frisør, så jeg kunne lave en aftale om at få ordnet øjenbrynene med voks. Få ordnet øjenbrynene (og farvet hår) til på fredag så jeg ser troværdig ud og ikke ligner en der spiser min egen afføring Men den frisør havde lukket, så nu er jeg fucked Ellers må jeg finde den første og bedste og få det gjort ”the hard way” – av!

Og så var vi sørme i Bilka igen og købte en computertaske til mig – weeeee!

Morgendagen bringer psykologi på Kofoeds skole og skriveværksted i Outsiderens tilholdssted

Hold jer muntre!

P.S. Billedet er faktisk fra det danseshow vi var til, venligst bøffet fra deres Facebook-side

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6