Nu tror jeg snart ”de” er ved at få mig ned med nakken. Jeg synes ellers jeg har klaret de sidste par uger rimelig OK, men med alle de forskellige udmeldinger kan jeg snart ikke mere.

Dette er skrevet under ”tvang” (fra mig selv), for jeg har ærlig talt mest lyst til at ligge under dynen og have ondt af mig selv Michael synes også at jeg skulle gå en tur med hunden, men … not gonna happen! Eller sætte mig på altanen og få noget sol … nope!

Som sagt så er det ikke lige min dag så der er mere klynk og flere sure opstød end der plejer … proceed with caution at your own risk ^_^

Michael var jo til samtale for en uge siden, og der sagde de at vi til mødet d. 31/5 skulle tale om min henvisning. Så jeg skrev til Helle Hougaard (klinikchefen for henviste funktioner på PCB) og hun holder stadig fast i at det skal vi ikke. Nu ved jeg ikke hvad det så er der sker med min henvisning. Lægen i DPC sagde at jeg havde en samtale med dem d. 30/5, så måske dette er rigtigt og ikke hvad jeg antog, at han havde taget fejl af de to datoer.

Hun skriver det er et ”tilbud” til mig, så jeg ved egentlig ikke om jeg snart gider. Måske jeg bare skal skrive ”up yours” til hende og så gå i gang med at klage når/hvis jeg engang magter det Men der er selvfølgelig stadig et spinkelt håb for at jeg kan komme tilbage.

Jeg skal i hvert fald ha’ tjekket postkassen i dag og se om der ligger et brev fra rehabiliteringen – d.v.s. jeg skal huske at minde Michael om det, for i dag er jeg huleboer. ”Heldigvis” har vi planer i morgen og i overmorgen, så jeg kan ikke fortsætte mit huleboer-projekt

Jeg kunne også prøve at skrive til afdelingssygeplejersken, men det magter jeg virkelig heller ikke. Jeg føler mig virkelig ikke velkommen! Men jeg er jo bare paranoid

Michael prøvede jo også at ringe til SIND ang. nogle samtalegrupper og de har ingen i Storkøbenhavn og dem der er i København må man ikke deltage i. Han fik at vide, at han skulle prøve at ringe til Psykiatrifonden for de vidste nok noget, men der var ½ times ventetid på telefonen. Han syntes så jeg skulle sende dem en mail i stedet og jeg endte med bare at sige ja, for jeg gad ikke diskutere med ham, da han ikke fatter at JEG FUCKING IKKE MAGTER MERE MODGANG NU!!!

Totalt stabil og i balance med migselv

Jeg er færdig med at kæmpe nu – indtil videre… det er nok at kæmpe mig afsted til psykologi, skriveværksted og klaver. Jeg dropper spansk, for jeg gider ikke den helvedestur i mylretiden. Jeg er ellers totalt færdigbehandlet og klar til verden Resten kan DPC sikkert klare – de har jo vildt mange ressourcer… bare spørg båtnakkerne på PCB

Men jeg har da fået en psykologtid til d. 6/6, så det er da altid noget – altså bare for at tale suicidalforsøget igennem… selvom jeg skal se at komme videre og se fremad

Michael skal også ringe til Zibo for mig i dag, så jeg kan prøve en kædedyne. Efter 14 dage skal jeg sende den retur og udfylde et skema til kommunen. De skal så tage stilling til dette og forhåbentlig godkende at jeg får sådan en – weeeee! Wish me luck Men det der skema ser pænt svært ud Måske en bostøtte kan hjælpe med sådan noget? Så skal jeg bede om hjælp

Selvom jeg ikke har prøvet en nogensinde, så ved jeg det hjælper – for nogengange når jeg har haft det skidt, såh… jeg ved ikke hvorfor og det er helt uskyldigt selvom det lyder über kinky … så har Michael lagt sig oven på mig og så har jeg fået det meget bedre Det sagde han oven i købet til ergoterapeuten på kommunen i går!!! Jeg ville også ha’ fortalt det til en jeg skriver (klynker) til om mit hårde liv … men jeg synes simpelthen det lød for upassende, selvom det slet ikke er det

Jeg har fået at vide at jeg skal tænke fremad, for livet leves fremad … så lad os tage et kig på ugen der gik

Mandag skulle jeg ha’ været i urtehaven med J, men da jeg ringede kl. 15 lå mongolen stadig og sov og påstod at hun havde brug for mere søvn … Hil Seroquel!

Så jeg fik lokket mandse med i Jonstrup skov (Lille hareskov). Dejligt at prøve den om foråret Det er en noget mere behagelig oplevelse… Den lille hund hyggede sig også gevaldigt med at løbe efter hendes elskede bold <3

Tirsdag skulle jeg til psykologi på Koefoeds skole. Jeg havde besluttet mig for at cykle for at undgå myldretiden når jeg skulle fra Koefoeds skole til skriveværkstedet på Nørrebro. Men da jeg skulle afsted … jeg havde bare det sygeste angstanfald – dog uden at hyperventilere. Jeg ville virkelig ikke afsted og prøvede at overbevise mig selv om, at det behøvede jeg altså heller ikke Men samtidig ville jeg heller ikke give op … og det gode vandt!!! Det er helt nyt for mig, det ”onde” plejer at vinde ^_^ Men jeg måtte altså tage en Rivotril … courtesy of my doctor (min praktiserende læge)

Lægen i DPC fortalte mig at man ikke må give p.n. til folk der ikke er indlagt mere pga. alle de der overmedicineringstilfælde i Glostrup, på Bispebjerg m.v. Det er i virkeligheden helt vildt latterligt, for … for det første fordi at man sQ da netop har brug for p.n. når man er ude i den virkelige skræmmende verden

Godt nok har jeg næsten aldrig brugt p.n. hjemme og kun når jeg var indlagt, men det var dengang jeg kun var hjemme og aldrig foretog mig noget … det skulle jo gerne ændre sig lidt nu og mere hvis jeg bliver færdigbehandlet i rehabiliteringen…

Hospitalet har jo også udskrevet oxapax til mig, så nu har jeg kun vanedannende p.n. og ikke noget alm. Seroquel, som er forholdsvis harmløst!

Tak til lovgiverne og deres helt igennem teoretiske beslutninger! ^_^ I sku’ prøve den virkelige fucking verden!!! *suk!*

Men altså… jeg skulle bare ha’ bedt om at få det fast, men så klog var jeg ikke lige i situationen – det skulle han jo ha’ hjulpet mig til at forstå… jeg får 50 mg. alm. Seroquel til natten og 50 mg. Prolong, så jeg tager bare noget af det hvis det bliver nødvendigt – og så må jeg jo bede om noget fast Seroquel hvis jeg løber tør

Tirsdag tog jeg så en Rivotril (kun 0,5 mg. og der står jeg kan tage 1 mg.) og kom ud af døren. Jeg tog toget til Hovedbanegården og skulle så cykle derfra til Kofoeds skole på Amager. Det er jo ikke myldretid når jeg skal dertil, så der kan jeg sagtens tage toget. Det er åbenbart gratis at tage cyklen med hvis man har en gyldig billet

Da jeg så skulle til at cykle havde jeg ikke fået sat Google Maps ordentlig til, så den sagde ikke noget til mig, så jeg fór vild Da jeg så fik sat den ordentlig til begyndte hun at sige jeg skulle køre nord, sydvest og hvad har vi ikke – LIGNER JEG ÉN DER HAR ET KOMPAS INDBYGGET?!? *suk!* Jeg var grædefærdig indtil jeg kom på sporet og hun begyndte at tale om højre og venstre igen

Efter to forrygende timer til psykologi var det tid at cykle mod Nørrebro til skriveværksted. Det klarede jeg vist uden store problemer. Men læreren var syg, så vi måtte klare os selv. Rigtig ærgerligt når vi ellers skulle ha’ lært at skrive mere billedligt – eller jeg skulle i hvert fald Men det var stadig hyggeligt at være der og jeg blev færdig med min artikel – sådan da … vil nu gerne ha’ hun kigger den igennem og ser om den overhovedet er brugbar. Den artikel jeg skrev til det blad der udkommer om 2-3 uger redigerede de lidt i, så det ville jo være fint, hvis hun kan hjælpe mig med sådan noget

Jeg tog vist hjem en halv time tidligere og der regnede det pænt meget. Der var 10-11 km. hjem og jeg var en druknet mus da jeg kom hjem. Alt var gennemblødt, helt ind til kroppen.

Det endte med at jeg havde cyklet små 25 km., forbrændt 3 burgere, sparet 4 kg. CO2 og 1,73 l. benzin den dag, ifølge Endomondo Sports Tracker Weeeee

Onsdag var min bostøtte her og vi fik ordnet en del i vores ”kontor”. Bagefter var jeg ude med en kinky BH til J som hun havde bestilt gennem mig Muhahahahahaaaaa! Så hyggede vi lidt og bagefter tog vi indtil byen, fordi hun er ond og synes jeg skal bustræne (eksponere mig selv Gud/Knud forbyde at man talte som almindelige mennesker ) i myldretiden

Det var nok også lidt fordi at hun ville ind og kigge på kinky l*der-sko Hun fik sine sko, og vi mødtes med mandse. Mandse skulle ha’ ordnet noget med hans mobile internet til arbejdscomputeren og så stod jeg inde i forretningen og fjollede med J der stod udenfor i regnvejret med sin gay parade-paraply… så er det jeg får tanken at jeg er orn’lig psykotisk og at hun slet ikke findes Det virkede sådan lidt… psykotisk! Tror det er fordi at J er sådan lidt som en fantasiven ville se ud og paraplyen var lige prikken over i’et ^_^

Bagefter tog vi ud og købte aftensmad – J ville gerne have spejlæg, for det har hun ikke fået i to år grundet indlæggelse. Vi fik så hotwings og pommes noisette m.v. til Der var et æg med dobbeltblomme og pga. de to år syntes vi at J skulle have det. Det har hun faktisk aldrig prøvet at få før Og hun er oven i købet fra landet Det var sådan nogle æg Michael havde fået af en beboer som lige havde hentet dem på en bondegård

Derefter kørte vi J hjem … vi ville ikke med ind og have the for den var over 22 og mandse ville hjem og sove … tror altså også kun besøgstiden er til kl. 22

Torsdag skulle jeg så til lægen i DPC – første møde med ham og han hed P. Jensen Ja det minder jo lidt om en anden læge som jeg er heeeeelt vild med og som jeg naturligvis har helt vild meget tillid til når jeg skal til samtale om en henvisning til PCB rehabilitering

Manden var 15 min. forsinket *suk!* men var i øvrig meget sød – lidt kort for hovedet og arrogant – og samtidig følte jeg han nogen gange bare talte mig efter munden Men det er fint nok. Han nævnte godt nok Leponex men da jeg stejlede lod han mig fucking være!!!

Tilsyneladende er de eneste to præparater man stadig må mixe Abilify og Leponex. Nu er jeg jo meget tillidsfuld men hvis jeg ikke var det ville jeg få tanken at det var derfor at den anden P. Jensen havde valgt Abilify frem for Zeldox, da jeg gav ham de to valgmuligheder som de eneste præparater jeg ville ha’

Hvad er det nu det hedder når man medicinerer med to eller flere antipsykotika? Det er jo ikke tilladt mere, men det har et smart ord … ?

Han sagde at Abilify kun virkede mod de negative symptomer og ikke mod de psykotiske symptomer. Medicin har aldrig haft den store virkning på mig, men… manden har ifølge min ”min medicin” ikke ret… tsk!

”Midlet har således en beroligende og antipsykotisk virkning uden at virke helbredende.”

Kilde: Min Medicin Abilify

Did someone say … retaaardo!?!

Anywhooo… han havde faktisk læst en hel del i min journal og det troede jeg egentlig ikke rigtig at de gjorde…

Bagefter skulle jeg til klaverspil og kom jo for sent pga. at andre ikke kunne holde tiden

Klaver var stadig svært for jeg kan slet slet ikke noderne Jeg ved ikke om min medicinhjerne er i stand til at lære dem

Færdig med klaver, videre til Henriette (hende der engang hed Risle, som nu hedder solsikkens-sang ). Det var hyggelig – vi fik luftet kat og jeg fik set hende flette tasker – og så fik vi sludret en hel del Jeg fik også noget af hendes lækre spaghetti og vi fik ærter og vindruer (jeg fik ) …

J ringede i øvrigt mens jeg var til klaver og fortalte at hun selv havde ringet til der hvor hun havde bestilt den kinky BH (fordi de havde trukket hende for den to gange) Hun havde godt nok fået et angstanfald og haft behov for p.n. Men hun klarede det!!! Og det er det vigtigste – du er SÅ dygtig J!

Mandse kom og hentede mig hjemme hos Henriette, for jeg var helt igennem færdig – vi fik så lige handlet ind til sund mad (grøntsager og laks ) … vi sluttede så aftenen af med at dele en plade Marabou og spise en masse andet slik Men det var altså ved at blive for gammelt! Chokoladen var alt for gammel, men det sagde jeg ikke til mandse

Så nu er det 1-1½ kg. jeg havde tabt da helt sikkert kommet på igen og måske yderligere kilo Men man må jo betale prisen for sine svipsere har jeg lært

Enten kan jeg ikke komme ud – eller også kan jeg ikke komme ind…

P.S. Min blog hedder nu ”Prinsesse Sindssygs psykotiske dagbog” med undertitlen ”Paranoia er mit speciale” … jeg kan dog ikke lige finde undertitlen nogen steder…? About-siden er i øvrigt langt om længe blevet opdateret – ligeledes har jeg opdateret Søg, og I skal finde-indlægget

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6