Kære dagbog,
Nu har onde J igen sat mig til at skrive dagbog, “så Flemse kan følge med i hvad der sker”! Tsk tsk
Jeg kan jo starte med at fortælle at hun i torsdags væltede mig og lagde mig i benlås!!! Hun er bare SÅ OND, kære dagbog
Samme dag ville vi gå en tur – af uvisse årsager, vi må jo være sindssyge Vi fik så at vide af min kære KP at det var en god idé, men at vi ikke måtte købe noget spiseligt. Selv J adlyder min KP selvom hun ikke er hendes KP ^_^
Vi gik så en tur og blev enige om at det skulle min KP fandeme ikke bestemme … så modige som vi er købte vi to poser slik til min KP Dem blev hun vist glad for, for hun nævnte det også til lægen, da vi senere havde konference
Konferencen … oh Lord! (som J ville sige) … kære brormand … lægen bad din storesøster dæmpe sig. Det var noget pinligt. Hun talte da også lidt højt, men ærlig talt så er han en nar Det er bare fordi han ikke kan tåle kritik! Men min kloge KP stoppede det ved at sige at jeg så utilpas ud Mor syntes også at han havde bedt hende dæmpe sig eller whatever (altså mor, ikke KP’en )
Men socialrådgiveren lavede også øjne af din storesøster da hun kaldte Michael for ”et problem” … jeg kan ikke lige huske sammenhængen … men du kender hende jo (altså din søster )
Men nej … det var ikke orn’lig sjovt!!!
Fredag havde jeg så min Bostøtte på besøg … hun er rigtig sød, men ikke helt så effektiv som min gamle Bostøtte, som nu suger blod på Brøndbylund … hun var både sød og effektiv. Men jeg vil langt hellere have en sød bostøtte end en sur og ond én (dem har jeg nemlig oplevet rigtig mange af ) … som egentlig heller ikke var effektive Hende jeg har nu er skam også effektiv – hende der er på Brøndbylund nu, var bare fænomenal!
Kort efter hun var gået fik jeg det rigtig skidt – så skidt at jeg ville tilbage til rehabiliteringen på Ballerup … men jeg ville have et bad først, så jeg ikke også skulle have at vide at jeg lugter af onde J!!! Da jeg så havde været i bad havde jeg det egentlig bedre og jeg besluttede at jeg ville tage med de andre ud at spise alligevel. Vi skulle ud at spise fordi det var min og mandses 15 års dag* i … ja, jeg ved ikke hvornår man starter med at tælle, men han inviterede mig ud den ¼ … og så var vi ude at spise d. 4/4. Jeg ved egentlig ikke hvornår vi knaldede
* Og fordi det var min svogers fødselsdag, så vi var ude at spise med min søster, svoger, niece, nieces boyfriend og min mor
Vi fik også 15 års gave af min mor – en tur i biffen – yay!
Vi var på en restaurant i Valby der hedder Punjab – indisk mad, det eneste asiatiske mad jeg virkelig elsker. Det var også orn’lig luksus (lågsus) … virkelig god mad … buffet til omkring 140. Man kunne så få en liter juice til 30 kroner!!! Total billigt Der var mango, passionsfrugt, tropical og nogle flere mere avancerede
Men selvom de reklamerede med desserter var der ingen – kun noget underligt klamt risengrød-wannabe! Men det er jo ikke ligefrem dessertER!!! Der blev nævnt is … købe noget is og tage hjem til min søster. Jeg kom så i tanke om at J havde købt 2 Ben & Jerry’s is – og selvom jeg egentlig ikke er stor is-fan, så må jeg indrømme at det smagte som når englene synger … en med Brownies og en med peanuts – nomnomnomnomnom!!!
Nåh men … jeg havde jo tabt 9 kg. og taget de fire på igen pga. lortemedicinen. Men min KP vejede mig i dag, da hun skulle lave min behandlingsplan … og jeg har nu tabt mig lidt igen … ½-1 kg. Pga. at jeg nu får Abilify som man ikke burde tage nær så meget på af.
Ja det var jo stort set det konferencen handlede om. At jeg bare ikke skal være på Leponex og det skal lægen tage at fatte. At han ikke skal snigløbe mig når min familie ikke er tilstede. For jeg vil jo bare have fred Han havde jo sat mig på Leponex fordi J havde sladret om at jeg ikke tog al min Seroquel Prolong og så havde jeg tidligere på ugen spurgt ham hvor meget Leponex jeg skulle op i før han ville give mig fred. Så det benyttede han sig så af da jeg kom til samtale pga. det med at jeg halverede mine piller
Men jeg havde så lavet lidt research – at Zeldox og Abilify ikke skulle give den store vægtøgning og heller ikke sedere nær så meget. Her er Leponex og Zyprexa jo megaskurke. Her er en kort liste over vægtøgning og sedation:
Leponex (vægtøgning +++, sedation +++)
Zyprexa ( vægtøgning +++, sedation ++)
Zeldox (vægtøgning -, sedation +)
Abilify (vægtøgning +, sedation +)
Serqouel (vægtøgning +(+), sedation ++)
Zyprexa har jeg aldrig turde tage. Men Leponex er tilsyneladende værre. Det var dog ikke tilfældet for mig – mht. vægtøgning. Jeg var orn’lig sederet, men faktisk holdte jeg op med at kunne lide rigtig mange usunde ting da jeg var oppe på 425 mg. Leponex … så jeg tabte de kilo jeg havde taget på ved rygestop -5-7 kg. Nice!
Jeg husker også at jeg tabte mig da jeg var på Zeldox. Muligvis var det på 160 mg. Zeldox og så højt vil jeg nok ikke igen. Jeg husker også at jeg løb på væggene i tre uger og så gik kold derefter. Men dengang var præparatet helt nyt og de havde læst at man skulle hurtig op i dosis, så de gav den gas … og det gjorde jeg så også… indtil jeg faldt i søvn alle vegne. Jeg tror det var der min mor talte med lægen om det problematiske i at jeg sov alle vegne … og jeg lå så og sov hen over bordet mens de samtalede på lægens kontor i OPUS
Jeg udviklede faktisk stærk angst for sedation i den periode … jeg var jo så træt og jeg var bare så bange for at jeg ville falde om af søvn hvor som helst
Min KP eller lægen nævnte så Invega, så det er da en tredje mulighed måske? Invega er det nyeste præparat og jeg har ikke lige sat mig ind i det – jeg er ikke up to date med medicin mere som jeg var engang … dengang jeg stadig troede at medicinen kunne hjælpe mig, fixe mig, gøre mit liv bedre. Men Invega var ved at slå D ihjel + hun fik bumser af det. Det er specielt det med bumserne jeg ikke lige magter
Jeg har læst i mine gamle dagbøger at Abilify havde fået mig til at producere synshallucinationer fordi min hjerne pludselig havde fået energi til det. Da jeg forklarede dette synes jeg min KP – og muligvis også socialrådgiveren sad og smilede stort (holdte en latter tilbage?) … så jeg sagde det samme en gang til og fik samme reaktion. Jeg skulle ha’ spurgt WTF det handlede om… om det ikke gav mening eller hvad?
Jeg sagde også noget andet på et tidspunkt hvor i hvert fald socialrådgiveren så mærkelig ud, så jeg spurgte om det ikke gav mening, men hun sagde at det gav god mening.
Men det er fordi jeg er særlig sensitiv og psykotisk/paranoid at jeg får disse oplevelser … vil jeg tro
Lørdag spillede vi så bowling på Wii-maskinen herude i rehabiliteringen. Jeg sagde at jeg ikke ville være med fordi jeg er så elendig til det og lagde ud med at lave den ene strike og spare efter den anden … jeg kom ovenikøbet på 2.-pladsen ud af 4, så det var OK. Men i anden runde kom jeg vist kun på 3.-pladsen. Og hende der er lidt nazi med p.n. og om man må tage hjem efter man har været dårlig ER altså rigtig sød … det er bare mig der er/var lidt fjollet
Bagefter kom mandse og hentede mig. Vi var hjemme og jeg så også min mor, søster, svoger og niece – yay! Jeg var vist bare i bad osv.
Søndag var rigtig hyggelig herude – både før og efter at mandse kom med Mimse og vi gik tur i Lille Hareskov/Jonstrup. Vi fik rigtig debateret og hygget patienterne imellem. Jeg var også ude og gå en tur med L som vi sluttede på tanken med at få en varm kop chokolade – mmmmm
Mandag har jeg bustrænet og været ude og gå stavgang. Jeg opfordrede de andre patienter til at gå med til stavgang og fik faktisk to af de andre med. Det var fordi at der til mandagssamling blev sagt som information at SFT var aflyst og så gjorde jeg opmærksom på at man jo kunne gå til stavgang i stedet Jeg går jo rent faktisk til SFT (social-færdighedstræning) og havde så bemærket at jeg kunne bruge tiden på stavgang i stedet. Havde nemlig ikke kunne få dovne-J med
På torsdag er der patientmøde og jeg har skrevet 10 punkter på dagsordenen Det er ikke alle mine punkter – nogle har jeg skrevet for de andre og min KP sagde at jeg ikke skulle vedkende mig alle punkterne … så det vil jeg lade være med, da jeg altid gør som min KP siger … bare spørg J
I dag har jeg også fået mail fra Outsideren om at de vil fotografere mig til deres blad fordi jeg jo har skrevet en artikel om nedtrapning Så nu skal jeg aftale en tid med fotografen Oh gys oh gru – I don’t like cameras
Jeg har også skrevet til min KP og klynket over at vi igen ikke kunne spille badminton … noget som jeg også har skrevet til afdelingssygeplejersken og klynket over Min KP svarede mig i løbet af en halv time … jeg tror jeg skal tale med hende om hendes computerforbrug, for jeg tror altså hun har et misbrug
Muhahahahahaaaaa! See ya!
Recently:
- Når facaden krakelerer
- Here we go again …
- Omsorg og inkompetence – og nye veje …
- Ikke brandbar
- Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
- … kvæler du jo barnet
- Når du strammer garnet …
- Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
- Reset – endnu en ny start
- Tre måneder lang indlæggelse – del 6