Først vil jeg lige starte med at sige, at jeg angrer!!! Men at se på tingene fra den humoristiske side er jo ligesom lidt min stil ;)

Onsdag startede fint nok. Jeg skulle I motionsrum kl. 10 med personale fra afsnittet, da fysioterapien holdt temadage. Men allerede 9:15 får jeg det dårligt. Jeg ligger mig ind på mit værelse i en time og håber på det går over, da p.n. og mig jo ikke er de bedste venner (det virker fucking ikke! :D ). Efter en time har jeg fået det så dårligt, at jeg alligevel prøver at bede om noget p.n. Men der er det allerede gået så galt, at jeg næsten går direkte ind på mit værelse og tager mit gode tøj og skrider. Jeg glemmer pænt meget at give besked :D

Det er så omkring 10:30 jeg går. 12:30 melder panikken sig åbenbart – og de har glemt at få mit mobilnummer. Men min kontaktperson ved at jeg har ”skrevet” med to af patienterne før og går derfor ind og spørger J om hun har mit mobilnummer. Det er i hvert fald 12:32 at jeg får en SMS fra min KP der spørger hvor jeg er henne og om vi ses før hun tager hjem. Jeg kender ikke lige svaret på de to spørgsmål, så jeg vælger at ignorere beskeden :pift

Ved et kæmpe held tjekker jeg min mail hvor der lige er tikket en besked ind fra min KP kl. 12:57 som skriver at hun har sendt mig en SMS og at hvis jeg ikke svarer vil hun kontakte min søster. Så jeg når allerede at sende en besked 2 minutter efter med teksten ”Nu har du hørt fra mig.”

Jeg tror jeg er tilbage omkring 13:45. Min KP kommer så ind kort tid efter og jeg har ikke rigtig så meget at sige til hende. Men hun beder mig give besked en anden gang.

Jeg er bl.a. ude i miljøet og dække bord. Men jeg har ikke lige overskud til at spise med. Pludselig går det op for mig, at de tjekker mig hver time hvor de normalt tjekker hver tredje time. Den ene gang bliver jeg fandeme vækket for at få af vide, at de altså tjekker mig én gang i timen.

Jeg har jo fået at vide, at jeg skal give besked – men det kan jeg altså ikke og det skriver jeg kl. lidt over 18 til min KP – samt en forklaring om hvad der er sket den dag, for det syntes jeg ligesom jeg skyldte hende. Det er en meget ærlig mail om et meget alvorligt emne, men jeg tænker at det nok går, for jeg ved nemlig også at hun ikke skal på job dagen efter … så når hun først kommer tilbage er det hele ligesom drevet over :D Jeg er godt klar over at hun nok tjekker sin mail, men jeg tænker at hun ikke gør andet end at læse den… Mig naiv? Nooo :O

Det gør hun ikke! :| Hun svarer på den ved en 22-tiden – det ser jeg dog ikke lige med det samme, da jeg allerede har lagt mig 18:30 selvom jeg dog ikke får så skide meget søvn.

Dagen efter står jeg op og spiser morgenmad. Der er en personale der kommer ind og kigger til mig allerede inden morgenmaden, men der står jeg og taler med min mor, så hun siger ikke rigtig noget. Ved morgenmaden kommer min dagens KP og spørger om den anden personale har talt med mig. På daværende tidspunkt lyder det som om den anden personale er min dagens KP, men det ændrer sig åbenbart efter den samtale (af for mig uvisse årsager). Jeg synes allerede der at hun er lidt dramatisk og snakker meget om at vi skal tale om hvad jeg har brug for, så jeg kan komme igennem dagen. Kort efter kommer hun ind på mit værelse og siger at min KP har videresendt min mail til dem og at jeg skal tale med hende (dagens KP) og senere med lægen. Jeg spørger om jeg behøver at tale med lægen (for jeg er lidt bange for ham og hans receptblok ;) ) og hun siger at det afgøres af hvad jeg siger til hende. Men hun har lige en samtale først, så vi snakkes ved om en time.

Da hun går tænker jeg ”fuck!” Jeg kan ikke lige overskue at andre har læst min mail og at jeg skal tale med lægen. Men efter gårsdagens hændelse er jeg sikker på at jeg ikke får lov til at stryge ud af døren og både hovedindgang og havedør kan overvåges fra kontoret (der har glasruder hele vejen rundt). Smutvejen er låst pga. rengøringsassistenten ikke vil have alt det snavs ind om vinteren. Jeg går ud og tager mig en kop the at sunde mig på og kommer så på en idé. Min KP er begyndt at låse min dør ved bustræning, fordi vi nu har en ny indgang som de ikke kan holde øje med. Det er ikke en dør jeg har brugt før og jeg frygter da også den er låst og hvis jeg åbner den, at en alarm går i gang. Men jeg prøver lykken. Døren er åben og ingen alarmer går i gang :D Jeg går stille og roligt men i rask tempo ud ud ud!!! Godt nok ryster jeg pænt meget, men jeg når ud for matriklen. Woohoo!!! I’m free!!! :pift

Jeg er gået ud et sted jeg ikke plejer og jeg har ikke lyst til at gå tilbage til noget kendt, for det er også tættere på mine fangevogtere :P Så jeg okser rundt lidt på må og få indtil jeg finder en bus. Men allerede da jeg er kommer ud for matriklen sender jeg stort set en besked til min søster om min handling – og at hun skal give besked til min mand, mor og afsnittet. Hun giver sig rigtig rigtig god tid med at finde ud af hvad der er sket, før hun giver min mor, mand og til sidst afsnittet besked. Faktisk så lang tid at afsnittet når at finde ud af, at jeg er fordampet…

Min søster stiller mange spørgsmål – kun pr. SMS for jeg har sagt til hende at hun ikke skal ringe. Bl.a. om hvad jeg har tænkt mig, og jeg skriver at jeg bare vil tage hjem. Men hun synes vi skal mødes og det går jeg med til.

En af de andre patienter fortæller mig, at hun har hørt fra en anden patient, at min dagens KP panikkede pænt meget og at diverse personaler var nede på mit værelse for at tjekke at jeg virkelig ikke var der.

Hun ringer også til mig 3-4 gange og lægger bl.a. en besked på min svarer. Men jeg afviser alle opkald. Jeg sku’ nok bare ha’ taget den og sagt hvad der skete, men … jeg var ligesom flugtfange, såh … ku’ sQ ikk’ lige overskue det. Tror også at hun havde insisteret på at jeg kom tilbage og at jeg så havde måtte lægge på og så var vi nok lige vidt ;)

Min dagens KP ringer til min mand og fortæller ham at jeg har tænkt mig at gøre skade på migselv :| Så pludselig ringer både hun og så ham. Jeg afviser begge opkald. Faktisk har jeg allerede på daværende tidspunkt skrevet til ham og sagt at jeg mødes med min søster, og min søster har vist også ringet til ham og sagt hvad der sker, men han går pænt meget i panik ovenpå beskeden om at jeg vil gøre skade på migselv :|

Da jeg mødes med min søster … min mand har ringet og flippet på hende også tror jeg. Jeg får også en rimelig sur besked fra ham ;) Også derfor jeg skrev til min søster, for min mand ville blive sur, min mor bange – og min søster tog den sQ i stiv arm :D

Men ”vi” skal så ringe til afsnittet – altså min søster skal. Hun taler bl.a. med lægen, som er meget insisterende og beder os tage en taxa tilbage til afsnittet straks på deres regning. Men min søster beder om mere tid. Lad os få lov at tage hjem til hende og så ringer vi derfra. Det får vi så lov til.

Min søster ved ikke om hun kan ordne det, men hun vil prøve at få lov til at jeg bliver hos hende natten over og vi så tager derud næste morgen og taler med dem. Hun klarer den fandeme. Vi skal derud næste dag kl. 10:00. Jeg skriver til min kontaktperson og fortæller hende hvad der er sket og om hun vil tage med til den samtale, for hun har sagt at hun kommer fredag. Men lægen siger hun ikke kommer og at det er dagens KP fra om torsdagen der skal med. Selvom hun da er meget sød, er jeg ikke videre begejstret for hun kender mig slet ikke og vil ikke lige bakke mig op på samme måde. Men min KP skriver at hun selvfølgelig tager med. Jeg skriver så, at lægen siger hun ikke er i dagvagt den dag. Hun har så kigget forkert på skemaet, men skal alligevel mødes med den nye studerende, og kan altså komme med. Yay!

Jeg har så en god hyggelig dag og aften med min mand, niece, svoger og søster. Min niece skal godt nok til gallafest, og jeg skal hjem og i bad m.v., så det er ikke så meget vi ser til hinanden.

Om aftenen gør jeg noget helt vildt. Jeg tager imod en Labre Laver-drink :O Og jeg tager også dobbelt dosis-Seroquel at sove på. Hele 50 mg. :O Så da jeg endelig falder i søvn får jeg orn’lig sovet igennem ^_^

Vi kommer lige 5 minutter for sent til mødet, bare lige for at teste dem :P Ej, jeg havde bare virkelig brug for at gå turen fra stationen i stedet for bussen ;)

Vi får en fin samtale og jeg siger ja til at blive på afsnittet weekenden over og til at tage imod en lille daglig dosis Seroquel Prolong (50 mg.) og så 25 mg. alm. Seroquel at sove på ;) Jeg siger også ja – sådan da :P – til at give besked når jeg får det dårligt. Jeg kan ikke sige det, så jeg skal bare lægge en papirlap :D Også når de holder deres åndssvage møder :| Jeg må anskaffe mig noget tape, så jeg kan klistre det på døren i forbifarten.

Min søster og jeg gik bagefter i Ballerup Centret og fik os en burger :D Så kom min mand og kørte mig hjem efter noget mere tøj og andet.

Resten af fredagen skete der ikke så frygtelig meget.

Lørdag måtte jeg tage min KP med på gåtur, for jeg måtte ikke gå alene :/ Da aftenvagterne kom og jeg havde glemt min fiskeolie i bilen, måtte jeg ikke engang gå med ud og hente den og så gå alene tilbage til afsnittet :| De gav allernådigst lov til at min mand kørte mig tilbage og jeg så gik 2 meter alene ind på afsnittet :| Jeg håber altså det her fis ophører på mandag, så jeg ligesom kan følge mit skema.

Det var alt for denne gang.

Escape

 

 



Recently:


Comments


Name (required)

Email (required)

Website

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Share your wisdom