Nåh i torsdags var vi så til netværksmøde. Lægen, min kontaktperson, min mor, søster, mand, Bostøtte og jeg. Vi arbejder med tre fokusområder: Strukturering (af mit liv), vægttab og bustræning.

På sidste møde var også socialrådgiveren og den ”oprindelige” læge. Men nu er han kun læge for de døve pga. at han vist tager noget uddannelse. Der er jo en håndfuld døve på samme afdeling som rehabiliteringen. Socialrådgiveren var syg.

Mødet gik fint og de synes det gik rigtig godt for mig. Tror de var lidt skuffede over at jeg ikke gav udtryk for at det går lige så fint som de synes. Men det går nu nok meget godt :D

De synes bustræningen gik helt forrygende. Det gør den også. Det har nok mere været angsten for angsten – eller nå’ed :P

Jeg kan faktisk ikke huske hvad vi talte om – men måske jeg får en rapport på det på et tidspunkt. Jeg kan bare huske min søster stillede rigtig mange spørgsmål – men hun var jo heller ikke med sidste gang.

Jeg kan huske lægen sagde, at vi er en familie der griner meget. Det gør vi også ;)

Jeg kan huske at vi brokkede os over den medicinstuderende der havde skrevet jeg var aparte, og at lægen ville tale med ham om det (muhahaha). Problemet er, at så finder hun ud af, at jeg har sendt ham en sviner på Facebook :blush Eller det er faktisk mest en jeg er indlagt med som gjorde det. Hun synes det var sjovt at jeg havde fundet ham på Facebook (velkommen til IT-tidsalderen). Mens jeg lige ordnede nogle ting, så skrev hun lige en besked til ham om hans (aparte) store tænder -lmfao- Jeg havde selv blot skrevet (og i øvrigt inkognito):

“Aparte udseende.”
“Patienten er informeret og accepterer ovenstående plan.”
OK og hvornår er jeg så blevet informeret om dette og har accepteret dette?
Du kan sQ selv være aparte din snothvalp :P

Min mor sagde endda, at når man gjorde sådan mod mig ”…så få man et brev” (af mig) :pift

Men jeg har da også engang skrevet til en læge og brokket mig over det han havde skrevet i min journal da jeg var indlagt med blodprop :D Jeg husker det selv som om jeg var meget anonym og så skrev han fan’me at han godt kunne huske mig :| Eller jeg havde underskrevet mig selv som (kun) ”Sussi” men måske mit fulde navn har været tilføjet min e-mail adresse. Det er det ikke nu, men jeg har muligvis ændret den siden den oplevelse :D
Samt mit famøse indlæg om afd. 802 som min bror sendte videre i en klage til klinikchefen ^^ Min bror har skam også fået det værste af alle breve :D … da vi talte om mit indlæg (om afd. 802) på afd. 801 og at det var min bror der havde videresendt det sagde jeg også til dem, at min bror da havde fået et brev der var meget værre – så blev de helt stille :D De spurgte også om jeg havde tilgivet min bror, og jeg sagde at der ikke var noget at tilgive :)

Da jeg skulle holde netværksmøde havde de glemt at aflyse Livstilsgruppen – og de kunne ikke sige til Livstilsgruppen i telefonen at jeg ikke kom – eller ringe da de fandt ud af det med netværksmødet, så jeg måtte vandre derover selv og sige det.
Det var en som ikke er min kontaktperson, så hun vidste det ikke så hun måtte spørge mig – og hun kunne åbenbart ikke ringe tilbage til livstilsgruppen og sige det. Øv! Men hun har vist også lige haft en dårlig oplevelse med en i telefonen, så måske hun er angst for telefonsamtaler :P Men jeg har hørt man bør arbejde med sin angst :rollseyes

Men min mor ville altså med over til livsstilsgruppen og se hvad det var for noget. Så vi vadede alle 5 derover (mig, mor, mand, søster, bostøtte) og min mor fik også trykket hånd med den ene ergo ^^

Jeg har mange ting i hovedet nu, så jeg har en million dokumenter i gang som jeg skriver de forskellige ting ind i:

  • Forslag til ”ud af huset arrangementer”
  • Ting til det nye netværksmøde (om en måned :D )
  • Noter til psykologen.
  • To forskellige breve til socialrådgiveren :D
  • Fucking flink-sedler :)
  • Samt denne dagbog ;)

I øvrigt så er jeg medicinfri og har været det siden jeg blev indlagt sådan set – (altså på Ballerup). Jeg var gået ned til 25 mg. Leponex i samråd med lægen på PCH (Distriktpsykiatrien). Det er vist også nogle medicinstuderende (så vidt jeg har forstået) – men i deres sidste fase af uddannelsen. Meget ung, men virkede altså alligevel som om hun vidste lidt mere om livet end de der andre snothvalpe :D Og så vidt jeg kan se har hun heller ikke skrevet noget urimeligt om mig ;) Så tak til dig Anja! :)

Det er første gang jeg er medicinfri i måske 11 år :O Eller faktisk tager jeg jo en del hjertemedicin pga. blodproppen – SOM JEG HAR FÅET AF DEN FUCKING PSYKOFARMAKA!!! Eller overvægt, rygning, antipsykotisk, p-piller m.v. En jeg er indlagt med har fået en blodprop i benet, og selvom han er ryger så sagde de at blodpropper var jo en bivirkning af medicinen. Men det sagde de ikke til mig, for jeg er jo fed :(

Der står oven i købet i min journal, at de skal holde øje med mig, fordi medicinen kan give blodpropper og diabetes). Men ham lægen som jeg sendte en sviner var jo også bare en båtnakke. Jeg citerer fra hans brev:

Jeg har derfor i notatet listet op de faktorer, der tale for og imod at du skulle fejle noget. Imod talte jo at du er ung (som jeg husker det) og kvinde, da kvinder sjældent får hjertesygdom i ung alder. For kunne din rygning og vægt over gennemsnittet tale. Som sagt beklager jeg min fejlfortolkning af dit cola-forbrug. Jeg har altså prøvet at skrive de faktorer, der kunne betyde for sandsynligheden af hvad du fejlede. Det var ikke nedværdigende ment, og journalen er jo vores arbejdsredskab til at finde den bedste mulige behandling for den enkelte.

Og han må udmærket være klar over at jeg tager psykofarmaka (som kan give blodpropper!), for han skriver i journalen ””Ung kvinde med relativ velbehandlet skizofreni hos egen læge” (det ved han ikke en skid om efter 5 min.). Men er det (antipsykotika) måske ikke en faktor der skal på listen over ting der taler for at jeg kunne fejle noget? Det var det jo hos ham jeg er indlagt med (som fik en blodprop i benet)?!? Men den kom ikke med på listen. Kun at jeg røg og var fed :( Jeg måtte også selv gøre opmærksom på det med p-pillerne, for det var de heller ikke interesseret i (for jeg var jo storrygende og fed)!

Men de der gamle journalen på sundhed.dk kan altså ikke bruges til noget. Der står bare ”ukendt kode” ved alle sammen eller ”hjemmebesøg” ellerr andre småting der ikke siger meget om noget som helst. Det er ikke rigtig journaler, bare en gammel kalender over møder eller endnu værre de ”ukendte koder”. De er som de askebægre man lavede som barn i forming. Eller faktisk værre, for de kunne i det mindste bruges (de var bare for grimme til denne verden) :P

Dagen efter var min mand, jeg, kontaktperson og en studerende til møde om resultatet af den neuropsykologiske test. Han sagde noget om at jeg sagtens kunne presses mere end jeg blev (hvorfra ved han egentlig hvor meget jeg bliver presset?) for jeg ville ikke bryde sammen. Ikke lige de ord han brugte, men noget i den stil.

Det der blev talt mest om var min manglende selvtillid :D Men mine præstationer lå fra middel til over middel. Testen har vist kun under middel, middel og over middel. Nok fordi det måske ikke er så hensigtsmæssigt i en psykologtest og skrive folk er ringe ;) Men man kan komme helet op på 19 og min højeste scorer ligger kun på 14 – øv :S

WAIS III testen siger jeg er dårligst til (præstation i den lave ende af middel):

  • Hovedregning (belyser basal regnefærdighed og koncentration) <— no kidding? :hmm :lol Min hjerne var bare ved at bryde sammen under hovedregningen. 
  • Blokmønstre (belyser visuo-spatial evne og konstruktion, samt arbejdsform og stil) <— Visuo-spatial, ja det skal da nok passe :lol  
  • Billedordning (belyser evnen til at fatte og forstå en totalsituation, samt koncentration og opmærksomhed).

Præstation indenfor middelområdet:

  • Talspændvidde (belyser umiddelbar hukommelse, opmærksomheds- og koncentrationsevne).

Præstation i øvre middel:

  • Ordforråd (belyser indlæringsevnen og forestllingsvirksomhed).
  • Tal-Symbol Kodning (belyser koncentration og indlæring, hastighed og akkuratesse samt visuomotorisk færdighed <— Again with the fancy words? :D
  • Information (belyser alment vidensniveau).

Over middel:

  • Ligheder (belyser evnen til begrebsdannelse og abstraktionsevne)

Troede egentlig jeg var virkelig dårlig til at tænke abstrakt.

De andre prøver:

  • Trail Making (belyser koncentration, opmærksomhed, tempo samt evnen til at danne overblik og skifte mellem to alternerende begrebslige kategorier). Øvre middel og indenfor middelområdet. <— nåh jo den kan jeg godt huske!!! :D Grunden til jeg var så dårlig var altså fordi jeg ikke kunne finde tallene/bogstaverne på papiret (tror ikke det helt var det man blev målt på) :S
  • 15 ordpar (belyser sproglig indlæring og hukommelse). Lave ende af middel for personer med en boglig uddannelse <— men det har jeg jo ikke? I reproduktionsfasen 1 time senere noteres 3 fej, hvilket er en middel præstation.
  • Visuelle gestalter (belyser indlæring, hukommelse og perceptuel forarbejdsning på det ikke sproglige område). Patienten har 5 fejl i indlæringen, hvilket er en præstation i den lave ende af middel. Med 0 fejl i reproduktionsfasen (1 time senere) er der tale om en præstation over middel.

Der står også jeg er venlig :D Og ikke produktiv psykotisk ^^

Der står også at mine eksekutive funktioner og min korttidshukommelse (arbejdshukommelse) er i den lave ende. Ham den oprindelige læge her har skrevet at mine eksekutive funktioner er mit største problem. Så det har han jo ret i! Det er fandeme inponerende, for han har altså ikke talt særligt meget med mig :O Ingen andre har nævnt det før i min journal (er jeg ret sikker på) og jeg kan ikke lige se han skulle kunne have læst sig frem til det i journalen. Han har talt mindre med mig end han skulle. Socialrådgiveren sagde ellers han var meget grundig da jeg talte med hende, da jeg fortalte at han kun havde talt med mig relativ kort. Men jeg sagde også at han havde lovet at tale med mig igen – men det gjorde han bare ikke. Han er jo ved at efteruddanne sig (tror jeg) og har kun de døve patienter nu.

Hvad er eksekutive funktioner

Da jeg læste det om de eksekutive funktioner blev jeg altså noget forundret over hvordan han kunne vide det om mig efter så kort tid og så lidt kontakt med mig.

Jeg har været heldig med min ene kontaktperson. Hun er bare lige ud af landevejen og så nem at tale med. Og så er hun mere aparte end mig :P

Den anden kontaktperson er ikke eksisterende. Sød nok når man taler med ham, men han tager sig ikke rigtig af mig. Han er der konstant for een af hans andre patienter, så det er jo godt nok (for ham ;) ). Han udtalte også da jeg sagde at jeg ville være rigtig god til at vinde millioner i Lotto, at han ville være rigtig god til ikke at gå på arbejde. Min veninde spurgte ham også, om det ikke var kedeligt at komme til den afd. fra den lukkede, men det syntes han ikke. Hun havde så tænkt at det var jo klart, for de laver ikke en skid (hun har taget ham i at sidde på Facebook to minutter efter hun havde bedt ham tale med en patient der havde det dårligt).

De har nogle andre opgaver end på 801. Der brugte man jo meget tid på at tale med patienterne. Man kan nok ikke sammenligne det, men ved første blik virker det til at de ikke laver en skid – men det er der altså bestemt nogen af dem der gør og mange af dem taler også med patienterne dagligt, men på en anden måde end på 801. De er dog også mange flere på vagt både dag, aften og nat end på 801.

Jeg kan nok faktisk bedre lide den måde man taler med os på denne afdeling (selvom jeg ikke har et ondt ord at sige om 801), for jeg var ikke så meget til det der ”hvordan føøøler duuu heeelt indeniii?”. Jeg er mere til at tale om det på en lidt mere distanceret måde. Altså angribe det udefra og ind – og ikke sidde indeni hele tiden. <— hvis det ikke gav mening, så er det fordi at jeg er skizofren :D :lol Men det er så også der jeg er heldig med min kontaktperson, for det bliver ikke ubehageligt :D

Der er altså også nogen (alle steder) der kan få alt til at virke som om de kommer for nær, bare vil snage, sig det nuuu? Lokke lokke. Som om de nærmest tænder på det – adder badder! Nogle gange lidt lavt i stemmeføringen eller andre irriterende ting :D

Men som sagt måske er det nok bare fordi min kontaktperson her er god at tale med og på 801 var min kontaktperson ikke helt så nem at tale med om den slags. Hun var meget sød og sjov (den ene). Den anden startede jeg jo med at have et rigtig godt forhold til, men så forlod hun mig i 3 uger bedst som jeg følte mig tryg og da hun kom tilbage … tjah. Jeg havde også en dagens kontaktperson – jeg havde næsten altid hende når mine to faste kontaktpersoner var væk … hun var meeeeegaaaaa sød, men stadig svær at tale med – så jeg skrev breve til hende ^^

Jeg har også haft det nemmere her fordi jeg kendte 4 af patienterne i forvejen (fra Hvidovre) og endnu flere nu. De har kendt mig som en helt anden patient, hvor jeg på Hvidovre var lidt … hmmm.

Nåh, jeg kan ikke nå mere nu (heller ikke at læse korrektur for manglende mening, grammatikfejl og stavefejl) – jeg har brugt hele weekenden på alle mine projekter (dokumenter) :D

 

Scary hospital

 

 



Recently:


Comments


Name (required)

Email (required)

Website

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Share your wisdom