Jeg får også ordineret have alene. Altsammen pga. den yndling der aldrig fik en titel her i bloggen. Hun er lidt bekymret for, at der er sket for meget mens hun har været min KP – og det er jeg sikker på der er, men det siger jeg ikke Altså det er jo ordineret af overlægen, men hun har før fået problemer, for at hjælpe mig i den retning

Nåh ja, der er også tvangsfodbold. Det er når man (jeg) skal se fodbold, fordi ens KP er fuldstædig bidt af en gal fodbold Og jeg synes bare det er keeeeedeligt Men der er også tvangspuslespil – det er samme princip, bare med puslespil

Og så havde vi balladen. Overyndlingen kom på job og tog det hele fra mig Ingen TF med Mandse og ingen have alene Men det var hyggeligt mens det varede og som Mandse siger, så må overyndlingen godt Min svigerinde troede engang, at det med overyndlingen (altså at hun er en yndlingsperson ) var spydigt, men det er det faktisk ikke.

Og så skriver den nye aftenvagt (B) i min journal ”Pt. er svært bange for at trække vejret” Det er jeg faktisk ikke, men jeg hader de der vejrtrækningsøvelser

Denne dag har jeg teams møde med min chef, og jeg frygter at blive fyret, for jeg har ikke været på job en menneskealder pga. Corona og pga. indlæggelse. Men jeg har overyndlingen med som støtte og hun kender min chef lidt, fordi vi var til Folkemøde på Bornholm engang. Og overyndlingen snakker derud af, og jeg bliver ikke fyret

Overyndlingen har i øvrigt sat mig til selv at skrive mine journalnotater. Jeg er svært utilfreds med at lave hendes arbejde (Jeg tror nu det er lige meget arbejde om hun skal taste det ind jeg har skrevet eller om hun selv skal skrive noget ).

Jeg får det også virkelig dårligt, fordi jeg skal starte på job, men jeg bliver kun fulgt dertil. Jeg skal selv tage hjem. Jeg får det dårligt, fordi sidste gang jeg skulle det, endte på Valby station og det er aldrig godt. Der er en grund til at Livslinien reklamerer for sig selv på den station. Men jeg SKAL sige til overyndlingen hvorfor jeg er dårlig – selvom den studerende har fortalt hende det – og da jeg har sagt det får jeg PN og så siger overyndlingen at den studerende kan tage med og følge mig retur.

Min medpatient (tante 1,2 eller tante Grøn) kan godt lide jeg giver et nummer på mobiltelefonen, så vi hører Regndans med Danseorkestret ude på rygeterassen. Der er sådan et beton-agtigt askebæger ude på rygeterassen, som man kan stille sig op på – og det gør tante Grøn. Så kommer O ud og siger at hun godt kan træde ned fra scenen og bla bla bla … de diskuterer og tante Grøn prøver endda at tage mig med i diskussionen, men O taler jo ikke med mig, så jeg slipper heldigvis for yderligere tiltale Men tante Grøn bliver rasende og vi taler om hvor lidt vi bryder os om O (det er jo kun fordi vi er sure på ham, han er okay), men tante Grøn skriver en klage til afdelingssygeplejersken, hvor hun inddrager mig i klagen. Det har jeg det ikke helt godt med, men jeg ender med at stå ved hvad jeg har sagt.

Klagen ”forsvinder” åbenbart …? Afdelingssygeplejersken ser den vist aldrig, men O nævner den på et tidspunkt, så hvad der er sket med den er meget mystisk …?

Der er kommet nyt personale, bl.a. endnu en nattevagt, som jeg er lidt træt af en nat, for det føles præcis som om, at hun bare smadrer døren op. Det fortæller jeg til hende en dag hun er aftenvagt, og det er naturligvis ikke sådan. Men hun siger jeg sover ekstrem let og så er der i øvrigt nogle døre der binder – hvilket hun også er pænt træt af

Nogle gange sover jeg ellers så tungt at jeg snorker højlydt og de behøver ikke åbne døren for at tjekke at jeg er i live

Den nat jeg sidder med personalet og ser film går hende den søde nattevagt (hende med post-its på nattelampen) på runde (for at tjekke om patienterne er i live) og da hun kommer til min dør (hun ved jo at jeg sidder og ser film med dem) stiller hun sig til at lytte for at se om jeg sover Jeg ”hvisker” til hende, at den patient sover som en sten Jeg kan ikke huske præcis hvad jeg siger, men jeg driller hende i hvert fald med, at hun tjekker mig som jo sidder i dagligstuen.

Den dag jeg skal på arbejde går det godt. Overyndlingen trækker mig til side (dage før tror jeg) og vil sikre sig, at jeg ikke stikker af fra den studerende. Men der er det allerede ændret til at det er den psykomotoriske terapeut der skal følge mig begge veje. Det går godt på job, og det er dejligt at se dem. Da jeg kommer tilbage har jeg fået ny nabo, ny patient. En misbruger der er noget utilfreds og som er meget ulykkelig og skriger og råber – og græder Jeg spørger alle om jeg ikke godt må blive udskrevet – jeg prøver endda at spørge overlægen, som jeg ellers altid holder mig langt væk fra Jeg taler med fast KP nr. 3 og han siger, at det nok skal ordne sig. Men jeg er slet ikke rolig. Tante Grøn tager mig ud på rygeterassen og siger ”Nr fast KP nr. 3 siger at det ordner sig, så ordner det sig”. Og det gør det. Den nye patient ryger ned i skærmen. Nede for enden af gangen, hvor (som oftest) de slemme patienter ryger hen Det er ikke helt rigtigt – i øvrigt er der ikke noget der hedder slemme patienter Men de problematiske patienter kan også ende på stue 1 … der hvor den nye patient startede med at være – min nabo

Jeg har fået TF skov af overyndlingen og jeg kommer med på stille skovtur. Det er fantastisk

Det bliver besluttet at jeg skal tage alene retur om fredagen hvor jeg skal på job. Men så alligevel spørger de om jeg kan – og jeg gider ikke sige jeg ikke kan, for det har jeg sagt en milliard gange, så jeg siger bare okay og så må det gå som det går. Og det går bare ikke skide godt.

Der er i øvrigt hyggeligt arrangement med – den ene gang er der sang og den anden gang er der dans. Det er Håb i Psykiatrien der sørger for at patienter på landets psykiatriske afdelinger kan få lidt underholdning.

Jeg smugler barberblade med ind og skærer mig. Der er ret meget blod, så jeg går altså ikke ud og kalder på nogen. Jeg ringer til afsnittet og siger hvad der er sket. Jeg fortæller også at resten af barberbladene er på toilettet ved hovedindgangen. Faktisk må jeg sige til overyndlingen, om hun ikke vil vide hvor resten af barberbladene er, for det plejer hun altid at spørge om. Jeg får valget mellem at komme på Hvidovre Hospital eller at blive syet af en læge der tidligere var FADL-vagt på afsnittet. Jeg spørger om hun er god til det og det er hun åbenbart forrygende til. Så jeg bliver på afsnittet og HH sender udstyret til 809. Midt i at hun syr mig må vi holde pause, for jeg får altså vanddrivende og jeg skal tisse!!! Så begynder blodet bare at fosse igen, og overyndlingen har lige vasket gulvet Lægen har åbenbart ry for at når hun er på vagt, så sker der altid noget, så det er jo ikke så godt det jeg har lavet

Dagen efter havner jeg igen i slusen, fordi døren ikke smækker. Men der sker ikke nogle konsekvenser, så alt er godt

Der bliver lavet eftersamtaler på tvangssituationerne jeg har været igennem (hvor jeg fortæller hvad der kunne gøres bedre/anderledes) og vi gennemgår min samarbejdsaftale, for den de har lavet med mig er al for lang og ingen gider læse den – er min mening.

Denne dag går der nogle mænd rundt og ordner noget. Det lyser langt ud af dem, at de er nogle f*cking amatører Jeg venter bare på, at de går ind på lægegangen. Jeg venter lidt og så går jeg hen til døren. Præcis som jeg havde forudset har de ikke låst døren. Jeg kan ikke vente, men hvis jeg havde ventet havde jeg nok haft mere succes med mit forehavende. Jeg går igennem døren, den studerende – som holder øje med mig – ser det og trykker alarm og løber efter mig. Jeg prøver at låse døren efter mig, men det kan man ikke. Så her har jeg spildt tid. Jeg løber ud af døren til den store gang. Den ved jeg ikke hvordan man åbner, så her har jeg spildt tid. De har allerede løbet mig op, og nogen hiver fat i mig. Jeg vrister mig løs. Da jeg kommer ud på gangen kommer der personale fra alle verdenshjørner Den studerende følger efter mig, går ved siden af mig og fortæller alle at det er mig der er stukket af Da jeg når ned til enden af gangen kommer den yndling der aldrig fik en titel her i bloggen cyklende og forpustet Hun har åbenbart ikke cyklet hele vejen. Hun får mig med tilbage. Da vi når til hovedindgangen prøver jeg alligevel at løbe Jeg kan jo ikke løbe fra nogen

Det sjove var da jeg fortalte tante Grøn om episoden. Hun havde set det fra den anden ende af. Først var hun indigneret over at personalet ikke havde handlet noget før, for hun havde set på lang afstand at jeg ikke havde det godt. Men nogle gange prøver de at se om jeg selv kan klare skærene. Men det havde vrimlet med personale og ingen viste hvor alarmen kom fra – selv afdelingssygeplejersken havde sagt ”Nej, nu vil jeg altså finde ud af hvor det kommer fra!” og så var hun løbet afsted Tante Grøn havde moret sig gevaldigt – det gjorde hun i hvert fald da hun hørte hvad det hele handlede om

Jeg registrerer med min nye faste KP og hun skriver bl.a. ”Under reg. af skema, angiver Sussi, at hun har banket hovedet lidt ind i væggen, dette er ej hørt af ut. eller andet personale.” Som jeg læser det, tror hun ikke på mig – jeg kan ikke se nogen anden grund til at skrive det der? Derfor gider jeg ikke registrere længere.

Fast KP nr. 2 mener selvfølgelig ikke at der står jeg lyver, og hun er idiotisk synes jeg, så jeg siger til hende ”Jeg gider ikke S, jeg gider ikke dig og jeg gider ikke nogen” og så smutter jeg. Jeg er træt af nye faste KPer Vi får senere registreret men for fremtiden gider jeg kun registrere når jeg har brokker mig over min nye faste KP

Da de skal fjerne mine sting – på trods af at jeg havde spurgt om det ikke så lidt mærkeligt ud – viser det sig, at der er gået meget betændelse i det. Den læge der har syet stingene i, får også lov at pille dem ud – og det bliver ikke nemt. Hun må grave stingene ud af betændte sår, og de kan ikke klippes sting for sting, men må trækkes igennem. AV! Jeg siger til hende, at jeg tager et mental billede til næste gang jeg får lyst til at skære mig og det synes hun er en rigtig god idé! Hun er lige ved at opgive og ringe til en ven, men hun klarer det – men det er jo også mig der må lide Jeg sagde vist til hende, da jeg havde skåret mig, eller også var det denne dag hvor stingene skulle tages, at jeg nok ikke var yndlingspatienten og hun måtte så sige, at hun nok heller ikke var yndlingslægen

Jeg skal have to slags antibiotika i 7 dage. Den ene slags får jeg halsbrand af 30 sekunder efter jeg har slugt pillerne Og de er også så besværlige, at jeg ikke må spise noget 3 timer før og efter at jeg har taget dem. Det er i hvert fald meget besværligt at ære mig i 7 dage!!! Men jeg finder ud af, at mælk er über godt mod halsbrand

Lægen beder mig i øvrigt igen om at tage et mentalt billede til senere

Hvis jeg skal på job skal jeg visiteres RØD. Det vil bl.a. sige ALT tøjet af Men det må jeg jo accepterer, hvis jeg vil på job. Tante Grøn råder mig til at gøre det, hun siger at så slemt kan det vel ikke være …

Det går ikke helt godt, da jeg skal hjem fra job. Jeg står af på Valby st. Prøver ellers at ringe til afsnittet hvor jeg har en aftale med overyndlingen om at hun er ved telefonen, men det er E der tager telefonen og jeg ringer tre eller fire gange, hvorefter jeg opgiver. Men så ringer overyndlingen og siger at jeg godt kan tage en taxa eller tog/bus tilbage. Det gør jeg så

Jeg bliver ikke visiteret RØD da jeg kommer tilbage, for overyndlingen ved hvordan man skal spørge mig, så jeg ikke smugler noget med ind. Nemlig: Har du noget med som jeg kan skade mig på? Og det havde jeg ikke

Hende der kalder mig uartig (K) fortæller mig om et spil hun spiller, hvor hun er fanget på den lukkede og ikke kan komme ud Hun fortæller at hun har listet sig ind i medicinrummet og pludselig er der en hånd på hendes skulder og BUM så er spillet slut – om jeg synes det virker bekendt? Og så griner vi

Hver gang jeg ser hende, spørger jeg om hun er sluppet ud fra den lukkede

Og så er der EM. Danmark mod Finland. Christian Eriksen falder om med hjertestop. Vi sidder og hygger os indtil det sker. Jeg går ud på rygeterassen og vandrer. Min KP ynes jeg skal have noget PN og da Mandse kommer, forklarer hun ham hvad der er sket.

Jeg deltager også i sansewellness som bl.a. er fodbad og så udvider tante Grøn det med neglelak og alt muligt andet. Det er meget sjovt, men jeg får stress af at være der en time. Det siger jeg så til de faste yndlinge og de tvinger mig til at sige til fys’en at jeg ikke kan være med en hel time og hvorfor.

Den da da jeg skal til lægesamtale:

KP: Slap nu af, du bliver jo ikke halshugget!
Overlæge: Velkommen til skafottet! Mehehe.
Mig: *gisp!*

Og det var skafottet. Han var pissesur og kaldte mig respektløs – fordi jeg prøvede at tage r*ven på ham!

Men jeg får en udskrivelsesdato – woohoo! To uger og jeg er ude

Jeg har det ikke særlig godt da jeg skal på job den morgen. Jeg bliver fulgt, men jeg kan ikke love at blive på jobbet til jeg bliver hentet. Så vi går tilbage. Dagens KP er for urolig til at lade mig tage af sted.

Jeg har jo fået have alene, og i stedet for at banke hovedet ind i væggen på stuen, som kan høres på hele afsnittet, går jeg i haven og skjuler mig, hvor ingen kan høre det. Den dag gør jeg det så meget at hele min hovedbund føles øm.

Den aften kan den nye personale (B) fornemme at der er noget galt. Hun synes jeg ser anderledes ud. Men jeg får hende ikke til at skrive at jeg er selvmordstruet og ikke kan tage på job i morgen. Noget i den stil, siger hun. Så det nytter ikke at sige noget til hende jo. Så jeg siger ingenting.

Hvad der sker kan du læse i næste og sidste del – see what I did there? Cliffhanger

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6