Ja, så blev jeg altså indlagt søndag aften. Jeg var ikke meget for det, men Mandse synes det var bedst. Det var fordi jeg havde skrevet til min kontaktperson på 809 (hende jeg før i tiden kaldte overyndlingen og nu er hun endda også blevet min faste kontaktperson ). Jeg skrev endda rigtig meget til hende (lidt for meget) og til sidst blev hun meget bekymret og sagde at jeg havde til dagen efter til at fortælle Mandse at jeg havde barberblade, eller også ville hun kontakte ham
Og det gjorde hun så
Hun fortalte ham også at jeg ikke har fået medicin/injektion som jeg burde, og så var det lige hvor man kunne få en injektion om søndagen? Først tilbød hun at de kunne gøre det på 809, men det måtte de alligevel ikke. Mandse begyndte ellers at græde af taknemmelighed.
Vi fik at vide at de kunne gøre det på skadestuen på Psykiatrisk Center Glostrup Nordstjernevej. Så vi kørte til Nordstjernevej. Men der havde Mandse misforstået noget – på Nordstjernevej skulle jeg bare til vurdering. Og lægen vurderede mig til at jeg skulle indlægges. Jeg prøvede ellers at fortælle hende, at lægerne på de lukkede afsnit ikke så mig som værende til fare for mig selv, og bare ville udskrive mig næste morgen.
Jeg kom på 168 da det var der de havde plads. Overlægen på 168 er sødere end hende på 172, men det betyder ikke ligefrem at hun er specielt sød. Personalet er nok sødest på 172, men der er ingen af afsnittene hvor de er specielt gode.
Mandag morgen var jeg til lægesamtale hos – jeg vil tro hun er – afdelingslægen. Min dagens KP var også med. Min mor synes de begge to var mægtig flinke og de var vel også OK.
Men jeg fik at vide, at lægen ikke stolede på mig, fordi jeg engang har løjet overfor hende. Det vil jeg nu nok sige er en misforståelse. Hun siger jeg har bildt hende ind, at jeg ingen psykotiske symptomer havde og derfor trappede hun mig ud af medicinen. Det har jeg aldrig sagt. Men ikke desto mindre tror jeg at det er det hun mener – de mener. På Nordstjernevej er jeg en manipulerende, opmærksomhedskrævende person der ikke har brug for indlæggelse.
Jeg fortalte også, at jeg ingen injektion Xeplion havde fået, men DPC havde sagt noget andet – og mig tror de jo som bekendt ikke på. Så jeg fik ikke den vigtige medicin de mener gør mig så godt. Jeg måtte selv kontakte DPC og igen fortælle at jeg ikke havde fået medicinen og langt om længe ordinerede lægen Xeplion. Men det var der ingen der opdagede – før Mandse og jeg talte med KPen og først kl. 22 kom hun til mig og sagde at hun lige havde gransket Sundhedsplatformen og der faktisk stod jeg skulle have en injektion.
Til lægesamtalen talte vi også om at jeg gerne ville hjem og i bad, for jeg skal have hjælp til BHen, da jeg aldrig har lært at lukke den bagtil og jeg er så tyk at jeg ikke kan lukke den fortil og dreje den på plads. Det synes hun jo var noget meget privat, så det var i hvert fald ikke noget de kunne hjælpe med. Jeg kunne også bare købe en ny BH – jeg er førtidspensionist og en BH i min størrelse koster minimum 500 kr.
Lægen har skrevet i journalen at jeg ikke har noget hallucinationer på de 5 sanser. Hun har ikke spurgt ind til dette. Hvordan kan hun vide, at jeg ikke sidder og synes der lugter af lort når jeg taler med hende? Det kan man da ikke lige umiddelbart fornemme – kan man?
Tirsdag skal jeg til samtale med hende igen (og der må min mor ikke komme med – der er de heller ikke nær så søde som om mandagen), da jeg gerne vil have udgang. Jeg fortæller jeg gerne vil hjem og i bad og nævner det med BHen igen. Dette blev hun virkelig irritereet over og spørger bl.a. hvorfor jeg ikke kan få en fra personalet til dette. Kan I huske hvad hun sagde om mandagen ang. dette?
Og så spørger hun i øvrigt hvornår jeg er klar til udskrivelse. Jeg kom ind søndag aften og tirsdag spørger hun til dette.
Min mor mener, at det er fordi de for alt i verden ikke vil have at jeg kommer på 809. Jeg har ikke spurgt om jeg må komme på 809, for jeg ved hvad svaret er. Men hvis jeg er her 7 dage skal de jo sende mig videre til 809.
SUK!
Recently:
- Når facaden krakelerer
- Here we go again …
- Omsorg og inkompetence – og nye veje …
- Ikke brandbar
- Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
- … kvæler du jo barnet
- Når du strammer garnet …
- Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
- Reset – endnu en ny start
- Tre måneder lang indlæggelse – del 6