Så er jeg indlagt igen. Selvom der ikke har været mange indlæg, så kan jeg ikke påstå, at jeg ikke har været indlagt. Selvom jeg klarede faktisk 2 måneder efter stormogulernes stormøde. Men derefter har det været lidt svingende. På et tidspunkt var mit mål bare at være udskrevet i 48 timer – det ville være en succes. Og jeg klarede det – måske endda 2 måneder, så jeg var jo pavestolt.

Men nu vi taler om stormoguler. Grunden til at jeg er indlagt er for det første at jeg er SVAG og der skal ingenting til at slå mig ud af kurs. Den anden grund er, at det DAT-forløb jeg har fulgt og haft glæde af i over et år nu stopper fordi min terapeut har opsagt sin stilling. Så nu har jeg ingenting. De lover mig det nok skal blive godt og at de finder en erstatning, men det vil jeg se før jeg tror det. Jeg tror det ender med endnu et uafsluttet forløb ligesom Ballerup.

Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive, men jeg er bitter – ikke på min terapeut – for jeg forstår godt hendes beslutning, men … jeg er bare bitter pga. min situation. Bitter fordi at livet er fucking uretfærdigt.

Jeg var ellers blevet rigtig god til at undgå selvskade og opføre mig ordentligt, når jeg er indlagt, men denne gang har jeg bestemt ikke opført mig ordentligt. Det var heller ikke mit udprægede ønske at blive indlagt. Det er min KP der altid synes det er en virkelig god idé når jeg får dummet mig. Når jeg har selvmordstanker og begynder at handle på dem – eller forberede ting. Og får at undgå voldspsykopaterne – politiet – bliver jeg jo nødt til at sige ja, for det bliver jo som hun/de beslutter alligevel.

Så jeg blev indlagt. Jeg blev overfladisk visiteret af min faste yndlingskontaktperson, som stoler på mig. De havde ikke noget værelse til mig – det var ikke gjort rent, så jeg satte mig ned i dagligstuen. Mine ting stod i træningskøkkenet. Hun havde tjekket mine frakkelommer, men ikke mine bukselommer og der havde jeg 21 2 mg. Rivotril – ikke meget, men måske nok … jeg ved det faktisk ikke …?

Jeg satte mig ind i spisestuen og hældte hver poses indhold ud på bordet – jeg tog dem op i hånden. Mens jeg gjorde dette kom en fra personalet, og hun kan også lugte trouble på lang afstand. Så hun kommer ud til mig, mens jeg febrilsk får samlet de sidste piller op i hånden og krøller poserne sammen i den anden hånd. Hun spørger hvad jeg har i hånden og jeg viser hende de tomme poser mens jeg stopper pillerne i munden. Hun råber på min faste yndlings KP, som kommer til + en mere. Jeg kan ikke synke det uden væske. Jeg får hældt lidt vand i munden. De holder mig fast. Yndlings KP’en beder mig kigge på hende og taler alvorligt til mig. Jeg vil gere gøre som hun siger, så jeg ender med at spytte det hele ud på gulvet.

YndlingsKP’en tror på mig, men lægen gør ikke, så jeg skal have tjekket respirationsfrekvens de næste tre timer én gang i timen. Hun havde forhandlte sig ned til dette, da han ville have det gjort hver halve time i endnu længere tid.

Næste stunt jeg laver er at jeg skærer mine arme op med medbragte barberblade. De havde fundet to af dem jeg havde gemt, men de tre sidste havde jeg været snedig at gemme et sted hvor jeg senere kunne bede en hel uerfaren om det.

Jeg får endelig skåret et ordentligt hul, så blodet først fosser ud, men ender med at pible lige så stille. Jeg prøver at holde det hele i en skraldespand, men det er svært, når jeg skal transportere skraldespanden rundt i lokalet.

Min yndlingsKP siger da også dagen efter, at det vist havde været ret alvorligt og at jeg havde skåret hul på en pulsåre – men det mener mandse ikke kan være rigtigt, for det sprøjtede dog heller ikke ud.

Jeg skal på skadestuen. Jeg vil udskrives. Jeg tænker at jeg kan stikke af når vi kommer derover. Men jeg er ikke god til at holde min plan hemmeligt, så hende der skal med mig fra personalet ender med – ikke nok med at bestille liggende transport – men også to styks betjente … og i de voldpsykopaters nærhed skal jeg sgu nok opføre mig ordentligt ;)

I da har de så besluttet at jeg har en slags fast vagt, som lægen i hvert fald ikke har ordineret – for det hedder sig nemlig, at jeg ikke kan have fast vagt. Så det er pisseirriterende og de er pisseirriterende :(

Jeg bad naturligvis også om at blive udskrevet – allerede efter pilleforsøget … så nu er jeg tvangstilbageholdt og patientvejlederen har allerede været og tale med mig. Hun spurgte om det var det sædvanlige, og det svarede jeg ja til. Hvis hun ikke mener jeg har nogen sag, gider jeg ikke engang prøve. Jeg sagde endda til yndlingsKP’en om det ikke var spild af ressourcer at hun kom – men det skal hun altså. Suk … ressourcespild!!!

Og dagen i dag … dagen i dag var også god, for fast yndlingsKP nr. 1 var her. Jeg spurgte hende også da jeg blev indlagt, om hun ville være her dagen efter og hun spurgte hvorfor. Jeg sagde, at det var fordi det gik lidt lettere når hun var der. Aftenen har gået forholdsvis smertefrit. Mandse var her og det var dejligt – men de tvang mig til at tage medicin … og da mandse tog hjem tvang de mig til at sidde i en wellness gyngestol, som er vildt dejligt, men efter 3 timer måske knap så dejlig. Jeg sov ellers godt i den til at starte med, så nu kan jeg nok ikke sove i nat :-/

Nu har jeg da fået skrevet lidt. Hvis jeg får tid i morgen kan jeg skrive lidt mere om hvad der er sket de sidste mange måneder.

Jo, en ting vil jeg lige skrive. Mit sidste indlæg handlede om, at politiet havde kommet mig i håndjern. I journalen har de skrevet, at det er fordi jeg har slået og sparket politiet. Michael var der og kan bevidne at dette ikke skete. Da jeg fortalte det til min mor, sad vi på AMA hvor jeg igen-igen var indlagt og sygeplejersken der holdt vagt sagde at hun altså havde været der den dag. Hun fik det til at lyde som om hun syntes det var i orden. Jeg spurgte hende ikke, for jeg var flov og chokeret over at møde en af dem der var der, da jeg havde det så skidt. Men jeg skulle have spurgt hende om hun på noget tidspunkt så mig slå eller sparke politiet – eller nogen anden for den sags skyld … og derefter spørge om hun så synes det var fair at lyve om det til psyk. som skriver det i min journal. Øv for folk der omgåes sandheden alt for let.

Beklager fejl og mangler – stavefejl og grammativfejl – men det er skrevet på min iPad. Godt nok med bluetooth keyboard, men alligevel … og jeg gider ikke læse korrektur, det er sent. Basta!



Recently:


Comments


Name (required)

Email (required)

Website

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Share your wisdom