Nåh men, jeg kom stille og rolig igennem weekenden. Altså næsten… søndag var ikke en super dag. Jeg har noteret i mit DAT ugeskema at jeg var ude på toilettet med mine støvler med lange snørebånd i og om aftenen prøvede jeg at sætte ild til min bluse samt smadrede en pære som jeg prøvede at skære mig med og sluge skårene. Den personale der havde fat i mig, stak så hans fingre helt ned i halsen på mig, så det var da noget af en ubehagelig oplevelse i hvert fald

Mandag havde jeg så alle skuespillertalenterne i brug og fik overbevist en meget tvivlende læge om at jeg da skulle udskrives. Så det blev jeg Jeg var faktisk ikke særlig overbevisende ved jeg godt, men de vil jo gerne tro på én altså Forholdsreglerne var at jeg skulle hentes af Michael. Jeg fik dog lov til at tage til Psykiatri Forum og til DAT-forløb hos min terapeut her på stedet alene. Jeg blev sluppet løs. Alene. Så tog jeg flugten gennem skoven i tilfælde af at de holdte øje med mig. Jeg tog til Brøndbyøster station på gåben herfra Brøndbylund og derfra til Valby station. Allerede i skoven skriver jeg til mandse fordi han har sendt en SMS angående om jeg skal udskrives eller hvad. Jeg skriver at jeg har løjet mig ud og at mine ting er på afsnittet hvis han vil have dem og at jeg elsker ham højt. Jeg skriver også til min terapeut – hvilket jeg fortryder big time – jeg takker hende for at have troet på mig og for hjælpen. Pinligt

Mandse skriver til mig hele tiden … og ringer … og beder mig tage den. Jeg skriver at en personale har sagt jeg ikke skal tage telefonen hvis jeg gerne vil dø, så jeg følger det råd. Jeg tager ikke telefonen. Men jeg skriver frem og tilbage med Michael. Jeg følger det råd lige indtil der ringer et nummer jeg ikke kender. Jeg tænker at jeg godt kunne have brug for at tale med en. En der ikke vil få mig til at skifte mening, fordi jeg elsker vedkommende – og om ikke andet for at slå tiden ihjel indtil jeg slår mig selv ihjel…?

Det er en politimand Han siger at min mand har ringet til dem og bla bla bla … jeg husker ikke ligefrem det hele, men han kører selvfølgelig det helt store ”guilt trip” på mig… at hans bror havde begået selvmord og at de aldrig havde fået fred og så fremdeles Han ender med at få mig til at vente på en politibil som han vil sende ud. Jeg står og venter et kvarters tid og bliver pænt utålmodig… begynder at fortryde mit løfte… ser en politimotorcykel og går den modsatte retning… men så kommer politibilen og stopper, en politibetjent står ud og spørger om mit navn. Jeg indrømmer hvem jeg er De spørger om de skal køre mig til Hvidovre. Eftersom Hvidovre jo lige så godt kan være hjem siger jeg ja. Men det er så overraskende nok til Psykiatrisk Center Hvidovre.

På vej dertil prøver jeg at åbne døren. De bilder senere lægen ind at bilen var i fart da jeg gjorde det, men det var den altså ikke. Men det var nu kun fordi at jeg lige skulle tage mig mod til og bilen så tilfældigvis stoppede der Men de låser altså dørene tilsyneladende – dammit!

Da vi kommer frem taler jeg så med læge og ”vi” beslutter os for at jeg gerne vil indlægges igen – helt frivilligt…?

Politiet skal følge mig derned sammen med læge osv. De har i bilen fortalt mig hvor meget de hader at løbe, så de beder mig om ikke at stikke af – det er fristende, men altså… jeg har jo nok heller ikke de store chancer for at løbe fra dem… trods alt

På afdelingen skal politiet så også blive for at assistere dem med at visitere mig, fordi jeg er über ”professionel” eller noget i den stil…? … altså til at gemme ting …

Jeg har intet på mig. Jeg er ”ren” De går.

Jeg tager pæren ude på badeværelset og smadrer og skærer mig sygt meget på armene. Jeg ved ikke lige hvornår de kommer ind og opdager det og hvad der sker, men jeg husker tydeligt at KP 3/3 skal lappe mig sammen Jeg siger ”Hej [navn]” og begynder så at okse rundt i en undskyldning og det er hun så absolut ikke interesseret i. Siger bl.a. at hun … jeg husker det ikke tydeligt, men hendes arrogante måde at sige nej tak på, at hun altså står og lapper mig sammen, så det har hun ikke tid til. Jeg spørger så om hun ikke kan multitaske … og så er jeg åbenbart devaluerende igen… ?!?

Men overyndlingen kommer også på et tidspunkt Gad vide om jeg igen har barrikaderet mig på værelset… Ja, det gør jeg da de går igen… jeg ruller den helt vildt tunge seng uden hjul (man skal bruge nøgle for at få hjulene frem) foran døren og prøver i første omgang at få glasset af lampen i loftet, men den går ikke. Der er så en anden lampe hvor jeg kan få pæren ud med en hel del møje og besvær. Det er vel der de gør brug af overyndlingen – de bruger hende som regel i situationer hvor jeg (og her mener jeg syge Sussi ) har magten… som når de ikke kan komme ind til mig.

Nej, jeg tror faktisk overyndlingen allerede har været taget i brug på dette tidspunkt, for hun har også været med til at lappe mig sammen første gang.

Mandse kommer og han taler både med KP 3/3, med overyndlingen og med hmmm… en tredje personale som jeg lige har glemt hvem er…? Men han siger at KP 3/3 måske alligevel lader sig gå lidt mere på af min ubetingede modvilje mod hende end hun giver udtryk for, for i hvert fald gør hun opmærksom på at jeg bliver skide sur over alt hvad hun siger og overyndlingen og fast KP nr. 1 kan sige præcis det samme og så er det bare helt i orden. DE SIGER DET BARE PÅ EN ANDEN MÅDE!!! De siger det venligt!

Jeg kan seriøst ikke huske hvad der skete, men i mine DAT-notater står der at jeg også er løbet afsted med en tallerken ved aftensmaden, så jeg får tilsyneladende lov til at spise med sammen med de andre. De får også hældt en del Seroquel i mig, som gør mig meget sederet, men det er overyndlingens idé, så jeg siger jo bare ”ja tak!” … siger mandse. Han siger at jeg bare ville acceptere bælte hvis hun kom om sagde det

Morgenen efter løber jeg igen afsted med en tallerken, men bliver stoppet på gangen af fast KP nr. 1. Jeg bliver så sat i kuglestolen i miljøet. Bliver tilbudt p.n. medicin. Siger nej tak. Skal have det med tvang. Så jeg går fandeme ikke frivilligt ind på mit værelse!!! De ender med at må slæbe mig i et lagen ind på mit værelse og … nåh ja, der starter min modvilje mod afdelingssygeplejersken allerede… hun holder for hårdt på mig. I øvrigt virker hun altid megasur i sådanne situationer. Så hun får så hele turen, specielt da hun tager beslutning om at lægge mig i fucking bælte igen?!?!? Og jeg får ikke bare stesolid i.m. Nej jeg får da zyprexa i.m. Det har jeg aldrig prøvet før, men det er sådan noget man falder i søvn af Men hun får i hvert fald hele turen med at hun er en fucking nazi der elsker at lægge patienterne i bælte

Jeg kommer så ud af bælte efter frokost og tager tilsyneladende også en tur i bad med tøj på. Men jeg har noteret – hvilket jeg vist har fået at vide – at jeg havde en god aften efter kl. 21.

Onsdag kom min bostøtte og sagsbehandler. Vi skulle tale om det bosted. Faktisk havde jeg en tid med min terapeut. Men det vidste min KP ikke. Jeg kunne huske noget om at de havde sagt onsdag da jeg mødte op i skadestuen om mandagen og min terapeut havde også selv lagt en megalang besked på min telefonsvarer, som jeg aldrig fik hørt ordentligt da en personale om mandagen – jeg ved ikke om hun ikke troede på mig – men i hvert fald talte hun samtidig med at jeg prøvede at høre den besked, såh…

Ja, jeg har vist fast vagt på, men de prøver så småt at trække sig… altså sådan giver mig lidt plads til at være mig selv, men øh… så er det at jeg trækker ned i aktivitetsrummet med et håndklæde og sidder og det virker jo nok meget mystisk… men hvis man kender min historie og min tilsyneladende ambition om at være MacGyver, så ved man godt hvad jeg har af planer

Så jeg har skærpet fast vagt hmmm… det meste af tiden. Skærpet som i de skal kigge når jeg er på toilettet 8-|

Torsdag løb jeg så også afsted med en tallerken, men jeg smadrede den ikke Al magt til raske Sussi!

Fredag har jeg ingen noter om og husker åbenbart meget dårligt lige p.t., men jeg havde overyndlingen som fast vagt om aftenen. Jeg fik det meget dårligt og trak mig helt ind i mig selv. Jeg formåede både at skære mig med en skrue og hælde te over hånden, men begge dele meget lidt, da hun sad ved siden af mig hele tiden.

Lørdag bagte jeg kage med min faste vagt, mandse var på besøg og til aftensmaden var der en meget ubehagelig situation med en af de andre patienter – det samme skete faktisk dagen før hvor jeg også fik det dårligt… så da jeg skulle ud med min tallerken havde jeg allerede planlagt at jeg ville låse mig ude i køkkenet og smadre min tallerken, men da jeg skulle udføre planen panikkede jeg og jeg flygtede gennem begge døre og altså ud af køkkenet igen og … tjah … så blev jeg fanget uden at have udført noget som helst … hvilket jo set i bakspejlet nok var det bedste

Just my luck forsvandt der så en gaffel og de gennemrodede mit værelse, da jeg altid er suspect number one tilsyneladende Senere konfronterede de mig så med det og gennemrodede mit værelse én gang til. De spurgte om jeg havde andet end gaffelen og hvor jeg havde den og bla bla bla … eyes Jeg havde selvfølgelig ikke andet … end de skruer de allerede havde fundet i mit paper towels-skab Da de så havde taget alt fra mig gik jeg helt i sort Men de nåede da at få mig til at smide alt tøjet og hvad har vi ikke … og min vagt som ellers er meget god til at respektere ens grænser og værdighed lod mig end ikke gå på toilettet uden at hun havde visuel kontakt – big fucking suk!

Jeg sagde ellers til dem at jeg jo ikke var en fucking tryllekunstner, men der var de tilsyneladende uenige

Søndag … stille og rolig dag … ingen problemer, god opførsel Jo altså overyndlingen fik kælenavnet ”Forloren Hare” hvilket hun slet ikke var tilfreds med og slet ikke syntes var nuttet men så kan hun lære ikke at mobbe os andre med vores mellemnavne

Mandag har jeg været til DAT-forløb og haft det lidt blandet, men jeg har ingen numre lavet – men de stopper mig jo også i alt inden jeg får mulighed for at gøre noget. Hiver tallerkenen ud af hænderne på mig, og mandsopdækker mig når der er risiko for whatever

Jeg skal minimum være her til den 20/1 hvor der er visitationsmøde om det bosted jeg skal flytte på. Ellers ved jeg ikke noget … så var der lige sikkerhedsrunde og så fik de lige saboteret mit blogindlægs-dokument

The end …

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6