Nåh men i går fik jeg så talt med ergoterapeuten. Blev ikke helt klar over hvor hun kom fra, men hun var i hvert fald enormt sød og nem at tale med

Så det var da en positiv overraskelse

Det lød som om det var noget helt nyt, hvor vi var ude i at hun skulle definere arbejdsbeskrivelser til fremtidige jobs. Men jeg kan også have taget fejl

I går begik jeg mig også ud i at bage kage, som vi så spiser fredag. Andre ville hellere vaske gulv – ikke at det var en mulighed. Men jeg prøvede da at få en til at vaske mit gulv, hvis jeg så bagte kage

Jeg skulle så bage kage med en fra personalet som åbenbart også gør alt for at undgå denne pligt Vi startede meget hovne ud med at beslutte, at det jo ikke var raketvidenskab, og at det kunne vi saaaaagtens – vi gad bare ikke Et par timer senere kom vi klynkende til hende fra personalet som er vant til at bage, da kagen ikke ville blive færdig -vræææææl-

Det blev så en übergod kage altså. Og det var mig der havde bagt den (havde den været dårlig havde det været personalet der havde bagt den ).

Men det er ret morsomt at være vidne til andres barnlige begejstring. Da kagen kom i ovnen sad hun på hug og kiggede ind I ovnen og udbrød “How exciting!” og i dag hev hun mig ind på et minikontor og viste mig hun havde givet den glasur.

I dag kom der en ny patient på vores stue og det var lidt dramatisk med mange mennesker – sådan oplevede jeg og den anden på stuen det i hvert fald. Det kan godt være pårørende ikke må komme på stuen, men man skulle måske overveje det samme for personale fra andre afdelinger når de møder tre mand op og ”fylder” -gys-

Det skal jo helst ikke være sådan at de kommer med en fra den lukkede og så må tage to med tilbage fordi de har stresset os for sygt

De tager virkelig for givet at fordi de arbejder sådan et sted, så tror de vi kan se på dem at de er de ”gode”. Også den gennemgang jeg var til mandag hvor jeg var kommet over på afdelingen onsdag. Men af en person jeg kun havde hilst på torsdag aften. Jeg tror også det var med til at give mig et dårligt indtryk af den ene af mine kontaktpersoner, fordi hun bare kom alt for tæt på alt for hurtigt

Faktisk har jeg et interessant eksempel på dette fra i dag. Det er sagt med et glimt i øjet, så lad nu være med at sende en klage, kære brormand

Jeg mødte lægen på gangen (min flinke læge som hedder Rita og så kan man altså ikke være et dårligt menneske, mener min mand ) og vi talte så om det møde der skal holdes med min familie og om medicinskift. Fordi hvis min familie først kunne torsdag, så ville man måske vente til torsdag? Men det syntes Rita også var en dårlig idé – at vente så længe, når man faktisk kunne i gang måske mandag eller tirsdag (så meget ved jeg ikke, men at vente til torsdag er jo dumt).

Men min mor og mand kan godt mandag, så alt er godt (heldigvis).

Vi snakkede også om sovemedicin, som jeg vil komme nærmere ind på senere.

Men tilbage til eksemplet. Jeg registrerer det ikke først, da det bare er en naturlig reaktion fra mig. Pludselig kommer hun for nær (udfra mine termer, normale mennesker ville ikke dele mit synspunkt ), så jeg går et skridt bagud eller til siden … og hun går så et skridt efter mig. Jeg gør det så en gang til og hun følger efter Omkring tredje flugtforsøg registrerer jeg det, og tager så et par skridt yderligere for at teste og sørme om hun ikke følger med -lol-

Det er jo egentligt lidt vildt, at folk der arbejder med mennesker ikke registrerer dette, men det er nok fordi de jo selv mener at de bare er så flinke og ”mig kan man da ikke være bange for” eller hvad ved jeg Måske er det bare ”opdragelse” i at være blandt alm. mennesker

Og jeg har altså heller ikke traumer over det, men nu havde jeg lige et eksempel, som kunne bruges

Jeg har nok heller ikke virket angst eller noget – for som sagt er hun jo et godt mennesker (har min mand besluttet ) … det har nok bare været en dårlig vane. Jeg tror jeg sidder meget fast i gamle – dårlige – vaner med mange ting.

Men jo, i går talte jeg også med en ny læge om min sovemedicin. Det var lidt fjollet, for min faste læge var der nemlig også (tilstede). Det er fordi at onsdag fik jeg imovane. Og det er nu jeg kommer til noget ægte brok

Fordi jeg troede nemlig jeg måtte få sovemedicinen sammen med min anden medicin. Og det fik jeg ikke. Jeg gik i panik og fik ikke sagt eller spurgt til hvorfor. Så jeg lagde mig ind og blev angst og alt muligt. Jeg troede så jeg ville falde i søvn da angsten havde lagt sig (af udmattelse), men det skete så ikke. Fyrre minutter efter jeg havde fået medicinen gik jeg så op og spurgte om jeg måtte få den imovane og det måtte jeg godt

Jeg tror jeg blev så lettet at jeg gik i brædderne næsten med det samme. Men tyve minutter efter at jeg havde fået imovanen vågnede jeg helt klart op og troede jeg havde fået gift Fordi det smagte af gift!!! Jeg tjekkede så bivirkninger på telefonen og stod så op og klynkede over smagen. Jeg spiste søde pastiller og drak sød ”prinsessebajer” (det er Sun Fresh ) og intet virkede!!! ARGH! Så jeg faldt først i søvn en time efter. Altså jeg havde så ligget i 2 timer vågen før jeg faldt i søvn – præcis som jeg plejer

BAH!

Så var det jeg talte med en ny læge, som foreslog circadin (som er melatonin*). Det skal man ha’ to timer før man går i seng, men jeg fik det højst en time før jeg gik i seng, så jeg lå da nok en time eller mere. Værst af alt havde jeg en meget urolig nat – meget mere urolig end jeg plejer. For jeg plejer da højst at vågne en gang om natten, og ofte slet ikke. Men jeg vågnede mindst tre gange, muligvis flere.

Da jeg talte med min faste læge i dag hørte jeg hende sige, at hun ville ordinere en fast til mig og en ekstra som P.N., da det var en meget lav dosis jeg fik – men det er ikke sket. Så enten har jeg misforstået eller også har hun glemt det.

Så da min dagens kontaktperson fortalte mig dette blev jeg bare så ked af det, at jeg var ved at smide alt medicinen ud i skraldespanden udenfor anstalten. Men det synes min mand var en dårlig idé Så nu har jeg lige slugt hele møjet og håber så jeg kan sove om to timer ”Hele” møjet er sovemedicin som P.N. (2 mg. Circadin) og min vanlige P.N. (50 mg. Seroquel). Jeg tog det for en halv time siden og har det allerede lidt underligt Men jeg spørger i hvert fald ikke om mere medicin andet end det faste – for det pjat gider jeg bare ikke

De skulle bare vide at jeg ikke plejer tage P.N. mere end to gange om året. Men de tror åbenbart at alle patienter er små-narkomaner

BAH!

* = Melatonin (N-acetyl-5 methoxytryptamin) er et naturligt forekommende neurohormon der hovedsaligt dannes i pinealkirtlen i den mørke periode af nat/dag cyklussen. Melatonin menes at regulere søvnen ved at mediere den suprachiasmatiske kerne (SCN), placeret i hypothalamus, via melatoninreceptorerne MT1 og MT2(1).

Nu gider jeg ikke skrive mere! Andet end at jeg har været ude og køre i bil i bare tæer Muhahaha! Forklaringen kan være lige meget

”Don’t explain. Your friends do not need it, and your enemies will not believe you.” -Elbert Hubbard.

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6