Jeg er egentlig helt energiforladt når det kommer til at skrive, men jeg bliver nødt til at få skrevet så meget ned som muligt.
Torsdag blev Joanna bisat. Det var en katolsk bisættelse, for hendes familie er katolikker. Jeg var Joannas lille nihilist 
Jeg fik købt en buket røde blomster, for rød var hendes yndlingsfarve.
Da vi ankommer til kapellet står hendes søde underbo A og venter. Det er rart at se ham for han er en flink fyr. Han er den eneste jeg ikke har tænkt på at kontakte og nok den første jeg burde ha’ kontaktet, for han er muligvis den der ved mest. Han har bl.a. kontakt til Joannas mor. Han er ikke på Facebook, så han ved simpelthen om bisættelsen via moderen.
Joannas veninde H holder tale og dennes datter synger til begravelsen. Præsten siger også en masse der ikke umiddelbart lyder til at passe. Det lyder som bullshit fra ende til anden – og hans lærling kan ikke udtale ordene fra bibelen rigtigt osv. Det er en stor succes hele det religiøse aspekt – not!
Der kommer sørme også en patient fra Ballerup udstyret med to stk. personaler. Den ene hilser endda på mig 
Bagefter er det jeg allerhelst vil at tage ud og drikke en kop kaffe med Joannas underbo, for han kan give mig mere info og han er en flink fyr jeg gerne vil bruge mere tid sammen med. I Joannas og hendes underbos termer er en kop kaffe altid lig med noget alkohol 
Så vi tager på Café Yrsa og har vores egen danske ”Irish wake” eller hvad det nu hedder 
Allerede da vi ankommer til bisættelsen fortæller hendes underbo os noget jeg ville ønske jeg kunne fjerne fra min hukommelse.
Joanna led! Joanna led så meget at det havde lydt som om hun var ved at føde! Og ingen gjorde noget. Hendes underbo kunne intet gøre for han var ikke hjemme da det skete. Men hun døde med stor garanti om lørdagen hvor hun lå og skreg – og hendes naboer var ligeglade. Hendes mobiltelefon har man aldrig fundet, så hun har ikke kunne ringe efter hjælp.
Hende der kom fra Ballerup har skrevet på Facebook at Joanna sov stille ind og jeg har bare lyst til at skrige AT DET GJORDE HUN IKKE!!! HUN LED!!! Men det vil jeg ikke byde hende at vide. Hun er ked af det nok i forvejen.
Men det var vist alt der var at fortælle om den sag.
Fredag fejrede vi mandses fødselsdag hjemme hos min søster og svoger med sushie og to slags dessert og brormand kom helt fra Fyn for at være med. Min mor var der naturligvis også 
Vi havde det jo sjovt som altid – vi har det altid sjovt når vi er sammen – og vi spillede Uno Extreme og lavede selv vores egne regler da reglerne var forsvundet
Lørdag var mandse og jeg til noget arrangement på Psykiatrisk Center Glostrup (AKA Nordvang). Der var gratis morgenmad, jazz, stand-up med Anders Stjernholm, rundvisning bl.a. på retspsykiatrisk hvor man må sige at de fysiske rammer er ret blærede og til sidst spørgsmål til centerledelsen ved Cecilie Beck.
Søndag er så i dag hvor min mor og mandse kom og besøgte mig. Vi tog i Oasen og der stødte vi ind i D som lige ville se om jeg var der og senere gik vi tur i skoven hvor D søreme også lige var ude at gå tur
Hmmm… på mandag er der behandlermøde og hele min pukkelryggede møder op, fordi der nu for anden gang er blevet nævnt ECT og det vil de altså gerne vide lidt mere om. Jeg er nået dertil hvor jeg er villig til at prøve ECT, for jeg vil gerne have det bedre. Jeg vil gerne hjeeeeem!!!
Recently:
- Når facaden krakelerer
- Here we go again …
- Omsorg og inkompetence – og nye veje …
- Ikke brandbar
- Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
- … kvæler du jo barnet
- Når du strammer garnet …
- Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
- Reset – endnu en ny start
- Tre måneder lang indlæggelse – del 6
