Jeg vil lige starte med at skrive at jeg er meget glad for at være her. Jeg er her endda frivilligt… men men men … det er mest fordi jeg alligevel ikke får noget ud af at klage. Jeg kan ikke komme hjem hvis jeg bad om det – trust me I’ve tried 
De nedsætter hele tiden brugen af tvang i psykiatrien, men det er nok fordi de bruger flere kræfter på at overbevise patienterne om, at de ikke får noget ud af at klage 
Jeg er her frivilligt. Efter omstændighederne har jeg det godt. Personalet er søde. Virkelig søde. De gør jo bare hvad de har lært – og de har lært at jeg ikke er et rigtigt menneske 
I det store og hele kan jeg ikke klage over behandlingen. Selvom man bliver behandlet som om man ikke kan tage vare på sig selv 
… som om! 
Derfor forstår jeg heller ikke at man kan acceptere at Anders Lund Madsen vimser rundt og laver TV-program. Hvis folk ikke kan tage vare på sig selv kan de så tage en beslutning om at være med i et TV-program?
Så er der alaaaaarm! 
AAALAAAAARM!
Et eksempel på at jeg bliver behandlet som om jeg er 5 fucking år. Jeg begyndte så småt at tage på. Da jeg har tabt 25 kg. var det jo ikke lige det jeg havde lyst til, så jeg bad om at få lov til at tale med diætist. Diætisten spurgte om det var mit eget valg eller om det var på opfordring fra personalet.
Allerede det pisser mig af.
Ikke nok med det så står jeg op en morgen og en lille snothvalp af en FADL-vagt begynder at gå i nazi-mode omkring min kostplan. BLAND DIG UDEN OM SNOTHVALP! Jeg bestemmer fandeme selv hvad jeg vil æde.
Så døde Joanna og så havde jeg ingen appetit. Så var det også et problem!
Jeg skulle aldrig ha’ bedt om at tale med diætist for nu skal jeg bare spise det der står på planen om jeg er sulten eller ej.
Der er aftenmøder og man skal ikke deltage, men det vil jeg gerne. En dag sad jeg ude i haven med min mor og en anden patient. Lidt i fem beder jeg og den anden patient om at komme ind til aftenmøde. Men de er gået i gang og ignorerer at vi står og laver fagter for at komme ind. Da hun så endelig kommer ud for at åbne op siger hun at aftenmødet er overstået og vi bare kunne være kommet til tiden. Kun fordi min mor giver os ret ser hun på klokken og konstaterer at klokken er tre minutter over fem – og selvom møderne er korte er de trods alt længere end tre minutter.
Der var en patient der måtte slæbes på sit værelse en aften og det var meget ubehageligt for os alle. En patient blev bange og sad og holdte i hånd med en anden. Det måtte de ikke og jeg syntes det var uretfærdigt. Jeg småråbte efter ham der havde sagt det at det var fordi de var bange (og at han var en nazi ), men jeg tror ikke han hørte det. Jeg tjekkede reglerne og der står at seksuelt samvær er forbudt – og det er vel næppe seksuelt. Ellers er der vist nogle børnehaver der har et forklaringsproblem. Samme person fra personalet blev også sur over at jeg pointerede at der ikke var mere kaffe ½ time efter det blev sat ud – og at der slet ingen the havde været.
Alle de andre patienter siger at denne personale er magtliderlig. Men jeg gik til ham kort efter disse episoder og fortalte at han ikke lige var min kop the Det tog han helt fint og nu er han en af dem fra personalet jeg bedst kan lide. Det er ham man kan kalde nazi uden at han klynker over det
Man må heller ikke give hinanden massage afhængig af hvem fra personalet der ser det.
Forklaringen er at nogle patienter ikke forstår at sige fra, og det kan de jo have ret i, men men men … det er igen pga. deres syn på os om at vi er nogle … store forvoksede babyer
Der er en patient der meget ofte ligger i bælte fordi han prøver at stikke af når han kan komme afsted med det ….. NÅH! Jeg ser ingen grund til at han ligger der. Han har prøvet tre gange uden held og de må jo bare trykke alarm når det bliver nødvendigt. En anden patient lå i bælte i seks timer fordi han smadrede et spejl. Derefter faldt han ned, så seks timer var måske lige i overkanten.
Hvis du ikke gør som vi siger så kommer du i bælte. Hvis du ikke gør som vi siger så tager vi alle dine ting fra dig. Hvis du ikke gør som vi siger så giver vi dig stuearrest. Hvis du ikke gør som vi siger så skal vi se dig gå på toilettet og i bad. Hvis hvis hvis … trusler trusler trusler.
Behaviorismen lever i bedste velgående – straf og belønning.
Jeg ved godt jeg lavede et indlæg om at vi dansede og sang en aften. Den første lørdag jeg var her. Men jeg blev klogere. Man må ikke danse. Man må ikke danse og man må til tider heller ikke grine – i hvert fald skal det foregå meget sagte. Med mindre det er en fra personalet, så må man gerne være både højlydt og motorisk udfordrende. Hvis en personale kommer og skruer ned for radioen og jeg så lige gør opmærksom på, at det altså var en anden personale der skruede så højt op, så bliver de da også helt overraskede … for det er jo kun tosser der kan finde på sådan noget, eller hur? 
Men faktisk så bliver man ansat her når man har været indlagt her længe nok
Der var en dag jeg skulle på stuen for at hvile som jeg allernådigst måtte et par gange om dagen. En fra personalet der lige var kommet tilbage fra ferie blev sat på opgaven (fast vagt). Hun var meget utilfreds med dette og pointerede sidenhen til en kollega at hun jo ikke engang vidste om ”det” var en suicidal eller en skizofren. Jeg småråbte til hende at ”DET” var et menneske.
Jeg havde ellers en genial plan til at komme ud herfra – jeg spurgte en personale om hvad der skete hvis de fandt stoffer på mig eller mit værelse. Jeg tænkte at så blev man måske udskrevet… men det gør man så ikke … 
Mvh,
Sussi 8 år (+30).
P.S. Fra i (over)morgen af kommer al det positive, for det er der mindst lige så meget af – men jeg skulle lige have min galde ud Og i ved jo at udover paranoia så er brok mit speciale 
Recently:
- Når facaden krakelerer
- Here we go again …
- Omsorg og inkompetence – og nye veje …
- Ikke brandbar
- Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
- … kvæler du jo barnet
- Når du strammer garnet …
- Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
- Reset – endnu en ny start
- Tre måneder lang indlæggelse – del 6
