I går havde jeg FADL-vagt (foreningen af danske lægestuderende) og de er altså nogle søde små skægge nogle ;)

Hun startede f.eks. med at spørge mig hvorfor jeg var indlagt og mange andre upassende/nærgående spørgsmål, men hun var simpelthen så super sød og jeg tror hun bliver en rigtig god læge engang. Vi sad bl.a. og farvelagde mandelas sammen. Men det gjorde jeg nu også med min faste vagt i dag. En der kommer udefra og jeg skal åbenbart ha’ følge af hende igen i morgen.

Mandse blev ringet tidligt op af mig i dag for jeg skulle altså bruge nogle remedier, så jeg kunne komme i bad. Han var med ting i går, men havde lige glemt en bluse.

Så han var at besøge mig om formiddagen.

Da mandse gik står jeg på kontoret og venter på at få nogle af mine ting og pludselig står verdens sødeste læge og spørger om hun må tale med mig. En jeg også talte med sidste gang jeg var indlagt, bare på afsnit 805. Men heldigvis er det weekend og så kan man få lov til at tale med søde Olga :-)

Vi fik så en god snak om alle mulige ting og hun gav mig mange gode brugbare råd. Hun er altid så optimistisk på mine vegne, så hun mente jeg kunne komme på åbent afsnit allerede i morgen eller overmorgen. Men måske hun ikke lige havde fået læst det sidste i journalen, for pludselig hev hun mig ind igen og havde skiftet mening ang. åbent afsnit. Så nu må vi se hvordan tingene er i morgen.
Men jeg sagde til hende at hun var en sød og god læge :)

Jeg var så i bad og det er jo ikke så rart for der var de lidt nazi og ville kigge lidt. Argh! Men værre er det når jeg skal tisse. Heldigvis har jeg fået lov at være LIDT i fred indtil videre.

Om eftermiddagen ringede jeg til min mor og spurgte om hun ville komme og besøge mig og det gjorde hun så.

Om aftenen fik jeg en noget frisk vagt. Hold da op hun kan joke meget. Også med mine reb og selvmordsforsøg. Hendes kollega, som også joker meget, sagde at jeg endelig skulle sige hvis jeg følte mig stødt. Jeg sagde så at det var dejligt befriende, for det er også sådan vi takler de fleste ting i min familie. Måske ikke lige selvmordsforsøg.

Men hun var meget imponeret over hvad jeg kunne producere af hvad som helst. Jeg er jo ikke bare Houdini, jeg er fucking MacGyver :tongue

Om aftenen hørte vi radio og pludselig var der All My Love med Tøsedrengene i radioen. Pludselig gik en personale “amok”, skruede op for radioen og begyndte at danse. Og så var der ellers party. Alle blev hevet op og selv en ældre herre kom op at danse!!! Og vi sang!!! Aldrig har jeg oplevet noget mere livsbekræftende. Læs og lær Psykiatrisk Center Ballerup!!! På Psykiatrisk Center Hvidovre ved de hvordan psykisk sygdom skal behandles. Med livsglæde. Ikke noget med “Du larmer! Du har det sjovt! Det må du ikke!”

Stor ros til Psykiatrisk Center Hvidovres afsnit 809. Nej hvor kan man få det godt af lidt skæg og ballade :)

Jeg sagde også jeg ville klage over min vagt (for sjovt) og hun sagde at jeg jo bare var paranoid (for sjovt). Så fortalte jeg hende, at klinikchefen på stedet rent faktisk er en der lytter til patienterne.
Det kan godt være at jeg en gang har klaget over afsnit 822/802 men alle andre afsnit har været ret fantastiske. At patienterne ikke er så fede altid er jo ikke PCHs skyld ;-) Jeg mener stadig hvad jeg sagde om afsnit 822/802 og jeg tror rent faktisk ikke det har ændret sig.

Jeg fortalte vist i går om min tur på 822 hvor jeg afleverede piller og de bare tog imod dem og lukkede døren – og derefter bildte min mand ind at JEG var gået – WTF?

Over and out :-P



Recently:


Comments


Name (required)

Email (required)

Website

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Share your wisdom