Jeg har prøvet at lave nogle notater, men er ikke helt sikker på at jeg kan tyde dem alle

1. maj var vi i hvert fald i Fælledparken så længe det varede – ved kommunistscenen som vanligt Men da jeg skulle på toilettet var der MINIMUM en halv times kø – så længe kan man jo ikke holde sig! Så vi gik på en café der tog 10 kr. i toiletpris (I know, det må de ikke) men vi købte noget chai og kaffe og der var så 15 min. tissekø

Mens vi sad og drak og talte begyndte manden ved bordet ved siden af at snakke til os. Først tænkte jeg ”Great! Tosse-alarm!” eller en der vil sælge os noget mærkeligt ^_^ Men det viste sig at han var caster til programmet ”Mit publikum” og om vi havde et dilemma. Det synes vi ikke lige vi havde (og hvis vi havde ville vi nok ikke dele det med hele Danmarks befolkning). Men han var sød og det var interessant at se hvordan en caster arbejder. Med at fordybe sig i mennesker – give sig tid til mennesker.

Så hvis du er derude og du har et dilemma, så lad mig det vide – jeg ”kender” en der kan hjælpe dig!

Jeg købte også kugleguf af en Hare Krishna tosse, for altså… jeg havde lyst til noget guf og krishnaer er jo bare nogle lalleglade lykkelige tosser, eller hur?

Og jeg benyttede dagen til at melde mig ud af SF og ind i Enhedslisten – langt om længe.

Jeg kan ikke huske hvornår det var – jeg troede det var onsdag – men der var det jo 1. maj og den dag var det i hvert fald ikke. Så det må ha’ været torsdag at jeg blev desperat igen! Jeg sov jo stadig ikke – på Phenergan.

På skadestuen om mandagen havde de jo sagt at jeg skulle kontakte 805 næste gang, så det gjorde jeg.

Jeg havde sendt en mail til PCH om aftenen faktisk. De ringede så om morgenen. De sendte mig videre til … DPC tror jeg. De sagde jeg havde en tid i DPC dagen før og at jeg skulle tale med min gamle KP der. Det kunne jeg så ikke forstå, for jeg troede hun stoppede samtidig med at jeg kom til PCB, men det var jo gode nyheder. Da jeg så ringede fik jeg at vide at hun ikke fandtes – argh! En af mine største skizo-problematiker er en uvirkelighedsfornemmelse der gør mig usikker på om folk virkelig findes!!! De slog mig så op, og ganske som jeg også mente, så havde jeg først en tid om min. 3 uger… mon de så sendte mig videre til skadestuen? Og skadestuen sendte mig så videre til egen læge. Men på daværende tidspunkt var jeg grædefærdig! Min mor ringede og jeg græd. Hun panikkede jo, for hun har været et nervevrag siden mit suicidalforsøg. Hun ville tage hjem fra arbejde, men jeg sagde at jeg klarede mig. Hun bad mig ringe til mandse og bede ham ringe til lægen. Det gjorde han så.

Hos lægen fik jeg ny medicin at sove på – ikke det jeg havde håbet på, som viser sig at sidde i kroppen i tre døgn efter man har taget det

Jeg fik også nogle orn’lig sjove piller til nerverne Men de virker kun hvis man tager dem meget sjældent Sjove var de i hvert fald! Jeg har fået dem før, men der virkede de ikke.

Jeg er i sorg over det jeg har mistet. Min rehabiliteringsplads og det håb de havde sat i mig. Er hele tiden ked af det, tænker hele tiden, er ikke til stede, går ind i mig selv, har konstant ondt i maven m.v.

Og de er så kolde!

Jeg fik brev fra klinikchef for henviste funktioner på Psykiatrisk Center Ballerup, Helle Hougaard og det eneste fra min klage hun kommenterede på var at jeg havde skrevet at personalet på rehabiliteringen var gode (specielt min KP ) … det var hun sjovt nok helt enig i! Resten ignorerede hun totalt. Hun tilbød mig en afsluttede samtale som først kunne blive 22/5 fordi hun – igen – skulle på ferie Det var hun også da jeg sendte klagen.

Heller intet opmuntrende ord, som hende for de akutte funktioner skrev (godt at du har fået mod på livet igen og er klar til at se fremad). Eller den mindste antydning af beklagelse som klinikchefen fra Psykiatrisk Center Hvidovre, Pia Glyngdal, der kan finde ud af at give en fucking undskyldning når der er noget der går galt.

Mens jeg ventede hos lægen skulle jeg også lige høre på en alkoholiker der lige skulle kommentere på min vægt. At holde facaden og gå i stykker indvendigt

Fredag måtte jeg melde afbud til bostøtten for jeg var så færdig psykisk og fysisk. Havde kun sovet små fire timer – igen!!!

Vi skulle vist ud at købe kød, men mens vi sad i bilen kom jeg til at tænke på at vi jo skulle ha’ hørt fra Pia Glyngdal senest den dag. Michael ville ringe til hende mandag, men jeg kunne ikke vente. Vi endte med at køre ud til Brøndbylund for jeg ville alligevel tale med skadestuen om mine søvnproblemer! Da Michael ringede sad hun netop med min journal og spurgte om han kunne ringe igen om et kvarter. Han ringede så til hende igen mens vi sad og ventede på at tale med en læge. Hun fortalte ham at hun var så flov over den behandling jeg havde fået og at man ikke burde behandle mennesker i Danmark sådan m.v.

Sådan klarer man en klage Psykiatrisk Center Ballerup!!! Tsk!

Hun ville straks sende en henvisning til PCB rehabilitering, for jeg skulle jo ligesom færdiggøre mit forløb, da det var det eneste der gav mening.

Michael var lige ved at græde og fortalte hende at når han fortalte mig det ville jeg begynde at græde.

Vi ventede så videre på lægen og lige pludselig kom Pia Glyngdal og skulle være den læge jeg skulle tale med for hun skulle alligevel være med på en … lægestuderende vil jeg tro?

Hun droppede så alt om medicin og begyndte at tale søvnhygiejne med mig!!! Prøv lige at forestille jer hende som læge i et innovativt projekt som rehabiliteringen i Ballerup! For rehabiliteringen er blæret og nytænkende, men lægen er gammeldags … det er Pia Glyngdal bestemt ikke!!!

Der var så ingen PC to timer før sengetid og mindst ½ time motion om dagen.

Hun vidste også godt at det lød lidt fodformet, men jeg skulle tage en kop baldrian the hvis jeg vågnede om natten.

Hun synes vist jeg havde lidt rigelige planer. Hun var imponeret over hvad jeg havde opnået i rehabiliteringen og hun synes jeg så bedre ud end sidst, men jeg sagde at det også var trygheden ved at Michael var med.

Vi brugte også en del tid på at lovprise hende og hun takkede og sagde at det blev en god weekend

Bagefter tog vi så i Brøndby strand centret og handlede … Mandse havde inviteret mongolen Klumse på beuf stroganoff igen OK, J bliver ked af det når jeg kalder hende det. Jeg må godt kalde hende mongol men Klumse kan hun ikke lige magte også …

Vi var også i Rødovre Centrum og jeg købte bl.a. fodformet baldrian the

Vi bestilte undertøj til J som kommer på min adresse og som Michael og jeg skal lege med

J sov her og dagen efter var vi i middelalderlandsby til arrangement og fik orn’lig lækkert lam – slurp!

Og natten mellem fredag og lørdag … jeg har ikke sovet så godt længe! Tak til Pia Glyngdal som burde være sundhedsminister, siger mandse

Efter lammet og kagen (sig det ikke til nazierne på rehabiliteringen ) var vi igen i Rødovre Centrum og senere på Dronning Louises bro og tænde lys for de nyretransplanterede. Vi havde vores egne lys med – som stort set de eneste

Bagefter var vi inde og få en chai m.v. og J væltede en dames vand og muligvis hvidvin. J taler jo ikke med fremmede så hun gjorde ikke en skid. Så jeg undskyldte altså! Det blev J tilsyneladende skidesur over. DET ER ALTSÅ DÅRLIG OPFØRSEL IKKE AT UNDSKYLDE NÅR MAN HAR FUCKET UP!!! TSK!

Så fik vi orn’lig lækker mad på Nordskovs spisestue. J havde efterladt et lille kys på servietten og da den kvindelige tjener bar ud sagde hun at den vist havde været til den mandlige tjener OG SÅ KUNNE MONGOLEN ENDELIG ÅBNE MUNDEN OG SIGE NOGET!!!

J skulle så videre og vi fulgte hende til bussen og ind i bussen med en blowjob bemærkning og bolle håndtegn – håber du nød turen J!!!

I dag har vi så været til Standup Recovery og det var noget spændende. Det er en psykiatrisk sygeplejerske der selv fik diagnosen skizofreni. Hun tog så 37 kg. på, mistede venner, job og sad og savlede – mon ikke hun har fået Leponex Men hun kom sig og er nu også psykolog. Hun er medicinfri selvom hun er stemmehører. Hun – og mange andre – mener at medicinen gør dig mere syg.

Den er lidt svær at sluge, for jeg har muligvis spildt og endda ødelagt 10 år af mit liv på medicin der har gjort mig 50 kg. tungere og sederet mig til en savlende zombie.

Foredragsholdere var: Olga Runciman samt en Henrik hvis efternavn jeg har glemt

Relevante links i denne forbindelse:

Mad in America
Stemmehørernetværket

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6