Det var nok mens jeg skrev sidste dagbogsindlæg (mandag) at aftenvagten kom ind og spurgte om jeg ikke ville komme ud og drikke en kop the med de andre. Hun så helt naturlig ud. Hun bemærkede så at min næse var helt stoppet. Helt stoppet! Hun ville gerne tage min temperatur for hun er meget grundig/ansvarsbevidst og tager ingen chancer.

Kort efter kommer J så ind og er ved at falde død om. Der stinker tilsyneladende helt enormt af sure tæer – hvilket jeg ikke kan lugte selv fordi min næse jo er helt stoppet! Jeg er fucking begyndt at lide af fodsved – mig som normalt gik med termosokker om vinteren! Men hun får åbnet vinduet, lokaliseret problemet og vi tager mine sko med en tang (næsten ) og smider dem ud i vaskemaskinen. Mens vi står i vaskerummet kommer pokerfjæs så og tager min temperatur

Det var absolut ikke orn’lig sjovt!!!

Tirsdag skulle jeg til tandlægen. Jeg tog selv dertil men mødtes med min mor, da hun skulle lægge ud for mig

Bagefter var vi så i en outlet i Hvidovre stationscenter og jeg finder et par total i orden lilla Adidassko til 550 kr. De har normalt kostet 1100 kr. De er helt enorm lette og stoffet er så utrolig tyndt at man ikke kan tro det = Masser af luft til mine fodsvedsramte fødder Ovenikøbet viser det sig så at de faktisk kun koster 300 kr. Nice!

Jeg køber også en spray til mine sko, så jeg kan spraye dem så jeg ikke igen skal være tæt på at slå personale og patienter på Psykiatrisk Center Ballerup ihjel

Men jeg har også fået at vide at man kan købe noget der modvirker fodsved i Matas og på apoteket, så det vil jeg kigge på i morgen

Jeg skal så hjem og farve hår da jeg skal se troværdig ud til min artikel i Outsideren og ikke ligne en der spiser min egen afføring Bagefter kører vi tilbage til afdelingen. Da vi kommer fortæller min KP at hun skulle til at SMS’e mig da hun ikke kunne forstå hvor jeg blev af efter tandlægen

Og endelig får vi lov til at tage til badminton – yay! Vi er fire patienter der tager afsted hvilket er udmærket og vi har det helt enormt morsomt … også med dem vi ellers ikke har det synderligt godt med

Onsdag mødes jeg med fotografen til Outsideren for at få taget et billede til min artikel Hun var sød og interessant og jeg håber da hun fik taget ét brugbart billede! Jeg mødte hende nede ved bussen for jeg er virkelig dårlig til at lyve og jeg frygtede hvis jeg skulle få nogen spørgsmål af personalet på afdelingen, for artiklen er jo knap så flatterende om lægen Jeg fik sidste nummer af Outsideren af fotografen (med den blærede mail-adresse ) og jeg får også det næste da min artikel jo er deri. Derefter vil jeg så prøve at huske at købe et abonnement

Onsdag var der pulstræning og det er altid godt Det er über hårdt og man har ondt alle mulige vegne et par dage efter Men man har det også godt når man går derfra. Og jeg kan virkelig mærke at min kondition er blevet meget bedre Hvilket også gør bustræningen bedre, fordi jeg kan holde mig oprejst i bussen når han kører som om han har stjålet den og jeg kan tage trapperne hurtigt op uden at være ved at dø når jeg når toppen og så føle at alle folk glor på mig. Før var jeg ved at dø selvom jeg tog trapperne i langsomt tempo

Vi var fire patienter fra afdelingen + en af de studerende der tog afsted – vi var de eneste der kom!!! Tsk tsk PT’er på Psyk. Center Ballerup Tag jer dog sammen Sidste gang var jeg den ENESTE patient der mødte op! Jeg fik at vide af en som jeg IKKE kan lide at der skulle være mindst to patienter for at de gennemførte – men heldigvis ville den studerende gerne gennemføre – yay! Hende den anden som jeg IKKE kan lide har jeg bare hadet på fuld styrke siden første gang jeg SÅ hende … hun bekræftede så at hun var en kost fordi hun nu for TYVENDE gang spørger mig: ”Hvad er det nu du hedder?” Sikke en arrogance – tsk! Jeg ved godt at nogle mennesker bare er virkelig dårlig til at huske navn, ikke Yvonne? Vedkommende ser dog ud til at være virkelig sød ved de gamle, men det er vist også hendes arbejdsfelt. Jeg havde bare også en episode hvor jeg spurgte hende om noget – hun forklarede så, og pludselig var der noget der var mere spændende og så glemte hun mig – TSK TSK! Men sidste – og indtil videre eneste gang – jeg var til stavgang var hun der – desværre – hun havde endog sin datter med, som jo ikke kan gøre for at hendes mor er en … men hun virkede jo også meget sød over for sin datter – helt overraskende Og så var det altså at hun begyndte at tale meget til mig (jeg tror måske hun endelig fattede at jeg hadede hende, så det ville hun vel gøre noget ved) … og egentlig så er hun jo nok meget sød – trods alt. Dammit!

Og DAMMIT hvor jeg bare har lyst til en smøg!!! Det har stået på en uges tid nu

At huske navne … en af de andre fysioterapeuter … hun kender mit og muligvis alle på afdelings navne … og hun har i hvert fald aldrig fået MIT navn at vide … ?!? Problemet er at hun nok er den eneste fysioterapeut hvis navn jeg ikke kender!!! Og jeg vil helst ikke ud i … ”Hvad er det nu du hedder?” Min KP siger man bare skal kigge efter hendes skilt, men jeg synes altid de skilte sidder nogle steder man ikke har lyst til at kigge hvis de kan se ens øjenretning For det står jo også så småt og sidst havde hun tilsyneladende også jakke på ifølge J. Jeg kan jo også se når J sidder og glor på mine b00bies (.)(.)

Nåh men hun kom i torsdags mens jeg sad på J’s værelse og spurgte om jeg ville deltage i de studerendes eksamen – som offer altså Jeg så åbenbart ud som om hun ville spørge om noget forfærdeligt og som om jeg ikke havde synderligt meget lyst. Det har jeg da heller ikke, men jeg synes jo samtidig også at nogen skal gøre det. Men jeg ved slet ikke om jeg er offer-materiale efter jeg fik sagt at jeg ikke kan lide at mærke min krop Altså jeg kan jo godt lide at træne – det er jo derfor hun spørger mig, fordi hun ved jeg deltager meget i sport og det var hende jeg spurgte om hjælp til at arbejde frem mod at kunne tage EEN fucking armbøjning Jeg klarer det rimelig godt til pulstræning … altså i forhold til min vægt og form men lige armbøjningerne og så en hvor man skal ligge på siden og hæve sig op mens man ligger på den ene arm… der står jeg godt nok helt af!!!

Nåh men vi var til pulstræning i onsdags og der havde vi den ene studerende fra afdelingen med – og da vi kom tilbage til afdelingen sluttede jeg af med at sige ”tak for underholdningen!” Überflovt! Jeg mente sQ da tak for selskabet! Det viste sig så ovenikøbet at det var hendes sidste dag – god afslutning på hendes ophold! Men jeg fik da ønsket hende held og lykke fremover Det var denne sidste dag at jeg fandt ud af hun nok var meget sød. Jeg har det ikke superfedt med studerende. På Nordvang sad de kun og lavede puslespil Den første jeg oplevede på Psykiatrisk Center Ballerup var orn’lig syg … på den ufede måde! Seriøst hun var mere syg end patienterne! Hun endte også med at stoppe – måske fordi vi brokkede os over hende, men hun fortalte mig også hun ikke havde det godt med at være på en psykiatrisk afdeling. Min KP er nemlig den der uddanner de studerende så hun var så flink at sætte hende på mig – og dengang turde jeg ikke brokke mig. Jeg fik så en rigtig god studerende på mig bagefter og fortalte så min KP hvor god hun havde været, men at den første var en psycho … og siden har jeg så ikke fået en studerende. Jeg troede egentlig det var fordi at da hende der skulle have været på mig – da det var hendes første dag lavede jeg mit første forsvindingsnummer I tirsdags var det en anden studerendes sidste dag – en som er på L og de skulle ud og spise brunch og så klynkede jeg. Så sagde min KP at der kunne jeg se der var fordele ved at have en studerende. Det ved jeg sQ da godt. Jeg havde jo en god én på et tidspunkt!!!

L’s studerende var i øvrigt også rigtig sød – super sjov og ikke bange for os, kun lige til at starte med Hun lærte det hurtigt ved at være aktiv og spille badminton m.v. med os. En dag kom hun dog til at sige til mig at jeg vrøvlede og så blev jeg vildt usikker. Prøvede at skjule det, men jeg tror hun opdagede det og så blev hun lidt bange for at have overtrådt mine grænser tror jeg. Men vi kom os begge hurtigt

Men da hende der var med til pulstræning og hende der var ude at spise brunch med L startede… N og jeg sad og spiste morgenmad og så kom de bare og satte sig ved vores bord med store tandpastasmil og angst i øjnene og nedstirrede os Da det var muligt uden at blive pinligt smed jeg min mad ud og gik. Jeg kan slet ikke have folk kigger på mig når jeg spiser.

De SSA-studerende spiser altid med. Dem der er der nu. Når man selv spiser sidder man ikke og glor på samme måde på folk der spiser. De SSA-studerende har jeg aldrig haft problemer med – måske lidt den ene som startede med at sige at han uddannede sig som SSA pga. arbejdsløshed Jamen så er han da rigtig engageret for at arbejde med mennesker

Udover at pulstræning om onsdagen var hårdt så gav de den også ordentlig gas til morgengym om torsdagen. Damn! Det var næsten pulstræning light

Før morgengymnastikken var jeg ude at gå tur i tre timer Jeg stod op 5:45 og kunne ikke lige magte dagen og mødet med min KP som jeg som sædvanlig havde sendt et underligt brev til Det er utroligt at hun ikke har sagt op endnu Så jeg ”stak af”. Dagen før havde der været tumult med en af patienterne. Der var politi og alt muligt. Jeg frygtede at han ville pande en personale ned. De andre patienter frygtede for deres liv, så de blev låst inde Jeg skal nok IKKE låses inde – der er ligesom en grund til jeg skred (flygtede) fra den lukkede Men dørene udtil verden var også blevet låst, så jeg frygtede at havedøren var låst. Men ikke nok med den var åben, så var personalet også ude i køkkenet Jeg smuttede 6:30 for så regnede jeg med at jeg lige kunne nå at flygte inde alle dagvagterne kom.

Det kunne jeg tilsyneladende ikke helt. Jeg gik også og frygtede at en personale på vej på arbejde ville se mig. And so it happened Ikke nok med jeg blev spottet – så gik jeg med en energidrik i hånden … og vedkommende tolkede det som at det var en øl jeg gik med!!! Klokken fucking halvsyv om morgenen!!! Jamen klart da

Jeg sagde til min KP som grinende fortalte mig det – fordi hun ved jeg ikke drikker – at jeg ikke brød mig om den anklage. Men hun sagde at det ikke var en anklage, men en fordom. Min KP er orn’lig fantastisk og hun viderebragte bare en besked som også er sjov når man ved jeg ikke drikker – men vedkommende der antog jeg drak skulle fucking skamme sig!

Den patient der hader mig henvendte sig til mig og spurgte hvordan jeg havde haft det med den anklage for selv ville hun synes det var dybt uacceptabelt. Som jeg sagde til Michael i bilen hjem senere: ”Jeg føler mig SÅ krænket!”

Men jeg så en hare og to egern på min tur!!! Woohoo! Jeg gik en del men kørte også en del i tog. Først gik jeg til Malmparken, så tog jeg toget til Flintholm, så tilbage til Malmparken hvor jeg sad lidt på en bænk. Så til Jyllingevej og så toget tilbage til Ballerup … da jeg nåede til Ballerup skrev min KP hvor jeg var, om jeg morgentrænede og hvornår jeg kom tilbage. Jeg skrev at ”Jeg træner.” Mine SMS’er er knap så lange som mine mails til hende Fra Ballerup tog jeg den ekstra lange vej med de-tour tilbage (der skrev en af de andre patienter hvor jeg var og jeg skrev at jeg snart var tilbage ) hvor jeg gik forbi fysioterapien for at aflyse min massagestol fredag, da jeg aldrig er der fredag. Jeg så at fys’en der laver morgengym var der og tænkte at så når jeg det alligevel. Jeg måtte løbe lidt tilbage og kom faktisk samtidig tilbage med dem og nåede hele morgengymnastik-programmet – wooo! Det var så tre timer jeg var væk

Efter morgengymnastik var der patientmøde. Jeg havde planlagt det sådan at jeg ikke behøvede tale med min KP Patientmødet tog 1 time og et kvarter da der var 14-15 punkter at gå igennem. Jeg havde skrevet de ti første men nogle på vegne af andre … desværre endte jeg med at måtte tage en del af dem alligevel. Det er ligefør jeg tror jeg tog 33-50% af taletiden til det patientmøde Jeg fandt så ud af at afdelingssygeplejersken for de døve kan jeg virkelig godt lide – hun er orn’lig handlekraftig. Sejt! Hun tog nok også en 33% af taletiden og havde nogle virkelig gode forslag til diverse. Bl.a. at vi skal visualisere vores vægttab med f.eks. fedt/smør eller lignende – altså at se det når vi har tabt det. Jeg sagde så at når vi har tabt f.eks. 10 kg. i fællesskab at vi så tager på Mc Donalds Og min KP snakkede hele tiden uden at række fingeren op så en anden personale prøvede at proppe en hel appelsin i munden på hende Jeg rækker altså heller ikke hånden op for så sidder jeg og får præstationsangst

Torsdag fik jeg også besøg af D. Ikke noget alle de andre patienter var videre begejstret for, men sådan er det jo – desværre. Mens hun er der går alarmen og den siger bygning 8 hvor vi befinder os. Normalt ville jeg ikke panikke, men fordi der dagen før var tumult med en af patienterne og politi m.v. var jeg da lidt bekymret. Sekretæren og lægen er også på gangen og jeg siger noget til sekretæren som kunne være til lægen og jeg kigger måske kort på ham. Så tror han åbenbart straks at vi kan tale sammen!!! Så jeg skal ind og tale med ham på hans kontor! (”Han er jo ikke nogen fæl trold” ) Det handler om at mine Lamictal-værdier ikke er høje nok så vi aftaler at stige … at JEG stiger!!! – med min velsignelse for en gang skyld —> ”Patienten er informeret og accepterer ovenstående plan”

Da jeg kommer tilbage fortæller jeg D at jeg prøver at holde mine samtaler med lægen så korte som muligt. Hun griner noget og siger jeg har været væk i 32 sekunder – at de 8 må ha’ været samtalen og resten transporten frem og tilbage

Torsdag da jeg kom hjem – på vej hjem – stressede Michael mig, så jeg skreg af ham. Fordi han fucking afbrød min telefonsamtale og det kan han ikke selv lide. (Damn him ) Senere blev han sur fordi jeg ikke ville bære mere end min egen store taske (den jeg rejser frem og tilbage med). Han skulle bare bære to fucking sodavand og nogle småtterier. Tsk! Jeg havde haft en fucking dårlig dag pga. tumulten aftenen før, mailen til min KP og at jeg var blevet beskyldt for at drikke øl!!! Så jeg var noget depressiv og smuttede da Michael gik med hunden. Men efter nogen tid blev jeg mig selv og blev træt og tog hjem.

Det var Michael glad for

I dag – fredag – har jeg … skrevet en lang mail til min KP Og jeg har været ude at shoppe Jeg fik en ny forårsjakke for den jeg har nu kan jeg ikke lide Nu jeg alligevel var der fik jeg også et par gamacher med nitter og en striktrøje med nitter Wooo!

P.S. Fucking er det nye sort – eller nå’ed Også orn’lig

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6