Hvordan er det så gået siden sidst?

Jeg får da ellers produceret nogle tekster i disse dage Ikke nok med jeg får opdateret min blog jævnligt, så får jeg også skrevet mange mange lange og underlige breve til min KP – og hun kigger stadig på mig som om jeg er et menneske

Jeg har også lige skrevet en tekst til bladet Outsideren, men jeg ved ikke lige om de kan bruge den, for den er ikke så lang og nok ikke så ”kapow” som de har eftersøgt. Men de skrev til mig angående en tekst, og så gjorde jeg da et forsøg.

I dag fik jeg en blomst af min søde nabo, fordi hun synes jeg skal have noget lys i mit liv – dejligt med gode naboer

I går var jeg så på Dammeren til 30+ privatfest. Det var så ikke lige mig, men nu har jeg da givet det et forsøg. Jeg forstår ikke lige at kombinere meget høj musik med at være social. Jeg endte praktisk talt med at få et mindre angstanfald. Musikken var så høj så jeg prøvede at udligne trykket i ørerne og så kunne jeg slet intet høre. Da hørelsen så kom igen besluttede jeg mig for at gå, men da jeg skiftede fra en sal til en anden skiftede musikken også – og så røg hørelsen igen. Det føltes som når jeg før i tiden fik angst når jeg dyrkede motion fordi jeg så fik hjertebanken og det får man jo også når man har angst. Så fordi det mindede om angst, endte jeg med at få angst

Jeg tror nok jeg skal prøve at være en anelse mere selektiv med hvad jeg vælger at begive mig ud i, så jeg ikke ender med at få alt for mange nederlag.

I går meldte Bostøtten også afbud pga. sygdom. Rigtig ærgerligt når jeg endelig selv kunne. Men sygdom kan man jo intet gøre ved.
Det går ikke skide godt generelt, og jeg er træt pga. medicin, så jeg får intet lavet herhjemme. Jeg kan stort set starte forfra med hvad der var blevet lavet da jeg startede i rehab Øv! 
Det er nemmere ude på tosseanstalten for der er det jo allerede sat i struktur og der skal man ikke først kæmpe sig igennem oceaner af rod og snavs
Men jeg har heller ikke fået gået lang tur med hunden, været i fitnesscenter eller lavet mad … og jeg frygter ærlig talt vægten på tirsdag. Forhåbentlig har jeg ikke taget på, jeg frygter det dog – jeg har i hvert fald meget svært ved at tro jeg har tabt mig. Øv øv øv!

Jeg skal nok huske denne gang at gøre opmærksom på, at jeg rent faktisk er rigtig glad for at være i rehabilitering, for det kan måske være svært at gennemskue Jeg er rigtig glad for det og jeg synes selv jeg får rigtig meget ud af at være der. Jeg frygter den dag jeg bliver udskrevet, men jeg håber jeg er mere klar når dette sker.

Jeg har på tidligere konferencer gjort opmærksom på, at jeg var bange for at blive udskrevet, men de siger, at det gør de ikke uden at jeg er med i beslutningen.

Dog gik jeg fra afdelingen i mandags og sendte dem en SMS om at jeg ville udskrives. Men det var bare fordi jeg var fornærmet over noget en sygeplejerske havde skrevet i min sygeplejejournal. Men også fordi jeg ville have fred og jeg var bange for at hvis jeg ikke gav besked ville helvede bryde løs (igen).

Torsdag havde jeg konference ude på Rehabiliteringen. Jeg tror socialrådgiveren har tænkt sig at sætte hårdt ind på at give os mere selvtillid. Til morgensamlingen introducerede en anden patient og jeg os som ”patienter” – og så gjorde hun opmærksom på, at vi jo var meget andet end patienter Og hun sluttede min konference af med at give mig en A4-side hvor der stod ”HUSK AT VI HAR ROST DIG!”. Hun bemærkede også at jeg rynkede øjenbryn da jeg fik en kompliment af min søster

Men konferencen gik fint, på trods af at den gamle læge – som jeg ikke liiige er super begejstret for – er tilbage Han okser rundt i at jeg skal have mere medicin. Jeg tror min mor var ved at blive temmelig sur på ham, for hun kan også godt høre at han bare bliver ved ved ved… Min mand var også ret træt af ham, da jeg viste ham et notat fra min journal i dag (mere herom senere). Men han tror på at lægen har tænkt sig at holde hvad han lover – at vi ikke snakker mere om medicin. Ha! Det overholdte han jo allerede ikke på konferencen. Nu når jeg ikke vil have mere antipsykotika, så synes han bare at jeg også skal have stemningsstabiliserende medicin (Lamictal). Ikke at han så har tænkt sig at droppe antipsykotika-projektet altså.

Men jeg har da tænkt mig at give det stemningsstabiliserende en chance. Hvis det virker og ikke har uudholdelige bivirkninger har jeg da tænkt mig at tage det.

Vi har allerede fået svar på klagen over den lukkede afdeling jeg var på. Vi sendte den af sted i weekenden og fik svar om mandagen. Min mand er inviteret til dialogsamtale for at tale forløbet igennem. Selvfølgelig en dag Michael ikke kan. Så han vil ringe og bede om en anden dag og så skal han spørge om jeg skal med, for det mener vi begge at jeg burde.

Jeg har også fået svar på en gammel klage til Psykiatrisk Center Hvidovre (Distriktpsykiatrien) som gik i glemmebogen da klinikchefen gik af. Så jeg sendte den påny til den nye klinikchef. De har også bedt mig komme til et møde.

Vi fortalte en ergoterapeut fra min SFT-gruppe om mit flugtforsøg og om den inkompetente hr. Petersen og hun sagde, at han da ellers er så sød (eller tilsvarende). Jeg gad ikke lige gå ind i en dialog med hende om dette, men jeg tænker at der jo sagtens kan være forskel på hvordan man behandler sine kollegaer og hvordan man behandler sine ”fanger” (patienter).

“If you want to know what a man’s like, take a good look at how he treats his inferiors, not his equals.” -Sirius Black.

En anden patient fra en anden afdeling fortalte i øvrigt også at hun også var stukket af derfra (samme lukkede afdeling) LOL Gad godt se en statistik over deres succesrate med at holde patienterne på afsnittet Til deres forsvar vil jeg så sige, at hun tilsyneladende var på tur uden personale, såh… Jeg har ladet mig fortælle er der er en procedure man følger når patienterne skal på tur på egen hånd. Noget med ”Har du selvmordstanker?” og så skal man bare lyve, at det har man ikke

Udvalgte journalnotater fra 7-8/2-2013 (mit første flugtforsøg) som giver mig en anelse panderynken:

“Pt. ønsker ikke at vende tilbage her til afd. i dag, har direkte givet udtryk for at hun er bange for at vi ønsker at medicinere hende eller overføre hende til lukket afsnit.” <— bare lige så vi har det på det rene

”Vi har ikke mulighed for, og det vil heller ikke være rimeligt, at bringe pt. tilbage til afdelingen mod hendes vilje.” <— men vi ville egentlig gerne?

”Der er fuld enighed om, at vi ikke kan foretage os andet på nuværende tidspunkt. Tvangsforanstaltninger er ikke mulige, og vil ej heller være rimelige at forsøge at bringe i anvendelse.” <— men vi ville egentlig gerne eller hvad?

”Vi vil anbefale en genoptagelse af medicinsk beh., men patienten kan selvsagt ikke på nuværende grundlag beh. mod sin vilje.” <— men åh hvor han (”vi”) dog gerne ville?

”men man bemærker en vis flovhed over de seneste dages hændelser.” <— se, jeg sagde jo at jeg angrede!

”Pt. er anbefalet at overveje endnu en gang at genoptage Leponex behandling, men hun vil næppe kunne motiveres for dette. Hun kan kun acceptere behandling med Seroquel i relativ lav dosis, men vi kan muligvis senere motivere hende for dosisøgning.” <— -suk!- ”vi” kan ikke gøre det med tvang, så vi må jo ”motivere”

Jeg synes altså jeg var vidne til nogle metoder der kunne beskrives som ”tvang”, hvis man har svært ved at sige ”NEEEJ!!!” i hvert fald

Jeg mangler stadig at notatet fra mit flugtforsøg fra den lukkede kommer op på sundhed.dk.

Men i sygeplejejournalen kan jeg læse følgende:

”Samtale med lægen. Pt. kan ikke tage afstand fra selvmordstanker. Meget fåmælt, % blikkontakt og der er en markant forværring ift. sidste samtale med lægen.” <— mere skal der ikke til for at komme på lukket

”Pt. er absenteret fra afd. umiddelbart før 14.30. Pt. er rundkastet. Søsteren er informeret. Vir er forsøgt kontaktet. Har tlf.svarer. Indtalt besked om at ringe tilbage til afdelingen.”
”Vir er informeret.” <— jeg er bange for at rundkastet betyder at de har kontaktet politiet

Jeg er ude!!!

Altså jeg har også været på Glyptoteket med en medpt. og samme inviterede mig og min mandse på sushi. Og jeg ku’ li’ det – yay!

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6