Nåh men, de vil jo ikke give mig nogen dato for hvornår jeg skal udskrives, fordi jeg ikke kan håndtere datoer … men det ved min terapeut ikke, så hun fortalte mig lige at de kalkulerer med den 20/2. Det nævnte jeg så for overyndlingen, som mente at det var for tidligt, men selvfølgelig, hvis jeg var klar, så var det jo bare super

Jeg tror jeg er klar til den 20/2 … det skal jeg sQ da være altså!!! Det bliver vist lavet så jeg har den nye lejlighed fra den 15/2.

I weekenden (sidste weekend) blev jeg jo lovet guld og grønne skove af yndlingsKP nr. 1 og overyndlingen ang. sidste fase af min indlæggelse – at der var god tid, at det ville blive en glidende overgang hvor jeg lærte den nye KP at kende (eller fik set hende nogle gange i hvert fald) osv. Men mandag møder yndlingsKP nr. 2 ind og hun vil da også gerne love mig dette, men det kan hun ikke rigtig, for det er jo lægens beslutning Men det fik mig da til at nosse mig sammen og skrive et klynkeoplæg til lægesamtalen som yndlingsKP nr. 1 havde opfordret mig til. Lægesamtalen blev så først dagen efter (tirsdag).

Mandag kom D også og besøgte mig og det var super hyggeligt, så tak for det D

Nåh ja, fast yndlingsKP nr. 2 var syg om tirsdagen og der skulle jeg jo til lægesamtale. De fik det til at lyde som om, at så havde de simpelthen hevet overyndlingen ind, for at jeg kunne føle mig tryg til lægesamtalen

Jeg var også til DAT (dialektisk adfærdsterapi). Der gjorde jeg min terapeut opmærksom på mine bekymringer ang. udskrivelse til en kaotisk flytning og jeg fortalte om forvirringen det gav når mine to KP’er (ja jeg har tilsyneladende alligevel kun to KP’er ) sagde to forskellige ting Det ville hun altså lige tale med afdelingssygeplejersken om, for det var ikke særlig smart – og så måtte jeg jo sige ”… at de altså alle sammen er så søde!!!” så jeg var jo ikke meget for at hun skulle tale med dem om det! Så hun noterede også at jeg havde sagt at de var smadder søde

Resten af dagen brugte jeg på at skrive min artikel færdig til Outsiderens særnummer om tvang i psykiatrien – og jeg var i Oasen med mandse. Mandse læste min artikel. Jeg var ikke tilfreds med slutningen – der manglede ligesom en ordentlig slutning, en afrundning. Men mandse synes den var udmærket. Den yndling der fandt mig på gulvet da jeg havde slugt for mange piller læste artiklen senere på aftenen og hun synes den var rigtig god og synes ikke der manglede noget. Jeg spurgte hende om hvordan hun synes jeg beskrev hendes arbejdsplads og hun synes næsten jeg var for sød Jeg sagde at jeg ville påstå at de havde betalt mig for at skrive pænt om dem Jeg tror man kan lære lige så meget af en positiv historie, og det var hun meget enig i, for hun mente at man bare lukker ned hvis det udelukkende er kritik. Hun fortalte også at når hun fortalte folk hun arbejdede i psykiatrien, at folk så kun havde to spørgsmål: Er du så med til at bæltefiksere patienterne? Går du med overfaldsalarm? Altså… hun laver ikke andet end at udøve tvang og patienterne er super farlige… så mange bæltefikseringer er der så heller ikke og hun er ikke blevet slået på i de 2,3,4 år hun har arbejdet i psykiatrien (jeg kan ikke huske hvor længe hun sagde det var ) …

Onsdag læste overyndlingen så artiklen og hun var enig med mig i at der manglede en slutning. Hun foreslog mig at lave en perspektivering, så det brugte jeg så onsdagen på. Den blev så godkendt i en sådan grad, at hun vist har fortalt alle hendes arbejdskollegaer om min artikel. Lidt problematisk for hun fortalte det til fast yndlingsKP nr. 1 i forgårs (mandag) og da jeg ikke selv havde fortalt hende det blev hun skrupfornærmet over at ”det skulle hun åbenbart ikke involveres i, fnyf!” Så yndlingsKP nr. 1 læste artiklen mandag og yndlingsKP nr. 2 læste den tirsdag (i går) – yndlingsKP nr. 2′s plan for mig nu er at jeg skal være journalist

Fredag talte jeg med en socialrådgiver som åbenbart er fra akutteamet så vidt jeg har forstået. For det første kunne jeg ikke forstå hvad han sagde, for det andet sad han hele tiden og kiggede på sit ur og for det tredje formodede han at min mand var på kontanthjælp og blev helt overrasket, da jeg sagde at han arbejdede (fordomsfuld). Men jeg blev altså ikke klogere på økonomien når jeg ikke kunne forstå ham, og jeg blev ked af det… hvilket resulterede i at jeg barrikaderede mig på min stue og lavede selvskade. Min dagens KP fik mast døren så meget op som det nu var muligt, da jeg havde stillet et bord i forlængelse med sengen og sagde så til en sygeplejerske at en anden fra personalet havde fået klemt sig ind sidst jeg havde lavet samme nummer. Jeg kunne så høre at hun lige ville gøre ham opmærksom på at denne altså havde en lidt anden størrelse end normale mennesker Så de tog den yndling som aldrig fik en titel i brug som våben – og det lykkedes at få mig ud af ”trancen”. Hun gik så i gang med at rydde skårene op og min dagens KP ville hjælpe hende, men fik bestemt at vide at han skulle gå ind og tale med mig – basta!

Jeg ville ha’ været hjem at sove, men da det ikke var noteret nogle steder, at jeg måtte, blev det ikke til noget Heldigvis vidste jeg at fast yndlingsKP nr. 2 kom dagen efter og hun vidste at jeg godt måtte.

Så jeg blev hentet af mandse kl. 10 lørdag og så var det ellers bare hjem og hygge. Vi så Resident Evil: Afterlife som vi havde lånt af mandses brors kammerat, men det var ikke noget for mandse – jeg synes nu den var OK og i 3D og alting Jeg faldt i søvn på sofaen – kunne ikke lige magte at gå i seng og få for mange dårlige tanker osv., så det blev en nat på sofaen

Søndag så vi ”I lossens time” – super fed film, som mandse også var helt vild med og så en dokumentar der hed ”En stemme for livet” som også var ganske udmærket

Mandag havde jeg det ikke så godt. Jeg var til lægesamtale hvor lægen mente hun blev ”håndparanoid” fordi en af sygeplejerskerne har sat ”Ren?” hænder op OVERALT på afsnittet, en eller anden ny kampagne med at man helt overraskende skal vaske sine hænder, for det kan fucking redde et menneskeliv Den er jo helt klart lavet til de somatiske afdelinger, men da dette her også er et hospital får vi samme kampagne… og de må ha’ sendt 500 klistermærker med hænder, for hun har sat hænder op på stolene, i skraldespanden, everywhere

En dag jagtede jeg en medpatient ned ad gangen sådan lidt løbende men zombia-agtigt og fluks kom personalet løbende og troede tilsyneladende at jeg var gået amok. I psykiatrien er man og bliver man vist aldrig andet end en potential voldspsykopat… desværre… suk!

En anden dag skrev vi sang om personalet på ”Her kommer Pippi Langstrømpe”. It goes a little something like this (den starter ikke med omkvædet):

Overlægen stiller
Diagnosen der med piller
Fører dig fra vrede
til mistænksom overglad

Omkvæd:
Her kommer personalet
Vi er langt ude i hampen
Vi har piller med
Her kommer personalet
Vi kommer faktisk her

Laver du ballade
Og udviser fysisk vrede
Trykker vi på knappen
Og kalder på en ven

Vi har skilt og alarmer
Og vi tager dig i arm – og
Før’ dig ind på stuen
Og en sprøjte i din mås

[omkvæd]

Når du så’ bedøvet
Taler de indøvet
Du skal bli’ på stuen
Det næste stykke tid

[omkvæd]

Og så klokken atten
Bli’r der klasket mad på platten
Og mens du så spiser
Så fiser personalet af

Sidste omkvæd:
Her kommer personalet
Vi er ude for matriklen
Og fyrer en fed
Her kommer personalet
Næh! Vi bli’r faktisk ved

I går var jeg på Kofoeds skole til psykologi. Læreren sagde at det var godt at se mig igen og de af eleverne som jeg har gået med før ønskede mig velkommen tilbage Jeg var alene afsted for første gang siden jeg blev indlagt. Jeg havde de sygeste selvmordstanker, men jeg overvandt dem. På vej hjem rystede jeg over hele kroppen, fordi det var myldretid og der var så mange mennesker med toget. Det var meningen at jeg skulle ha’ sovet hjemme, men jeg blev ved med at have selvmordstanker og til sidst kunne jeg ikke klare det mere og bad om at komme tilbage på afsnittet – jeg var bange for jeg ville stå op mens mandse lå og sov og gøre dumme ting og jeg tænker også det var bedst for mandse, så han kunne sove og ikke bekymre sig om hvad jeg ville gøre når han lagde sig til at sove. Stakkels stakkels mandse som har fået hjernerystelse – eller bare hovedrystelse måske

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6