Tilsyneladende er der gået heeelt vildt langt tid siden jeg skrev mit sidste “missetatte” indlæg, for J har i hvert fald klynket i dag :D

Hun mobbede jo mig en hel del med at jeg klynkede i urtehaven i … var det fredag? … bare fordi jeg skulle arbejde helt vildt hårdt med at fjerne tidsler … og de stak – auv! – og jeg fik sved i øjnene :( :argh

Ugen der gik … jeg kan mærke at det ikke interesserer mig så meget mere at skrive dagbog – eller at jeg måske skal skrive det lidt oftere, så jeg kan huske hvad der er sket :D

Jeg tror jeg vil prøve at skrive dagligt nu eller hver anden dag – i hvert fald oftere :D PRØVE! :wink

Lørdag holdte min niece 16 års fødselsdag og det var en rigtig dejlig dag :kiss Dem fra Fyn kom, og vi fik dejlig dejlig mad. Nammenam :) Noget pulled pork med humus og tzatziki m.v. Jeg kan altså ikke lige huske det hele, men det smagte orn’lig godt. Det kød havde været på grillen i 5 timer – mmmmm – slurp! :)

Vi gav hende en halskæde med en perle i, som garanteret skal byttes ;) Det skal de fleste gaver hun får – hun er en dame der ved hvad hun vil ha’ ;) Men hellere det end at hun beholder noget hun aldrig bruger :)

Inden vi kom måtte vi lige forbi min veninde Henriette og købe et af hendes smadderflotte kort, da jeg selv er stoppet med at lave kort og Henriettes kort er flottere og billigere end dem man kan købe i forretningerne :)

Til fødselsdagen fik vi også lige hørt om en variant af stenalderkost, som vi vil prøve – nok i forbindelse med noget af mandses ferie :)

Jeg fik også talt med min svigerinde om psykiatri :D Bl.a. om medicin. Jeg fortalte at det første præparat … der mærker man altid den bedste virkning. Mit første præparat var Risperdal og det fjernede mange synsforstyrrelser (eller hallucinationer) … men gav desværre manglende sexlyst, og det var jo knap så smart når man er i et forhold … så jeg skiftede… Vi talte om at man måske kunne prøve det igen, for det kunne jo være bivirkningerne ikke var de samme mere. Hvis medicin kan stoppe med at virke, kan bivirkninger måske også ændre sig… hvad ved jeg.

På min gamle liste over vægtøgning og sedation ved antipsykotika kan jeg tilføje Risperdal med:

Leponex (vægtøgning +++, sedation +++)
Zyprexa ( vægtøgning +++, sedation ++)
Zeldox (vægtøgning -, sedation +)
Abilify (vægtøgning +, sedation +)
Serqouel (vægtøgning +(+), sedation ++)
Risperdal (vægtøgning +(+), sedation +)

Jeg ved ikke rigtig om jeg tør, men det kan jo ikke skade. I hvert fald på et tidspunkt. Lige nu er min medikamentelle behandling færdigindstillet :D I hvert fald hvis de spørger ude på PCB ^_^ Min medikamentelle behandling er færdigindstillet og jeg har været stabil i 2 måneder!!! Man skal bare være stabil i tre uger… for at komme ind … hvis man altså måtte … hvis man ikke var total utilregnelig og klagede meget … eller man er helt vild færdigbehandlet og kan klare verden 350% :P

Jeg fortalte også min svigerinde om Laplandsmodellen, som … ja, det er en skandale at det ikke er blevet implementeret i den danske psykiatri endnu, da konceptet blev opfundet i 80′erne og allerede i 1994 fik det største hospital i Lapland, Keropudas Hospitalet, en pris, fordi der ikke længere var psykiatriske patienter der blev kronisk syge.

Søndag var vi på kræmmermarked med Henriette. Det var super hyggeligt og vi fik købt en masse dejlige ting :D Bl.a. en thedåse til mig :) Henriette og jeg fik også en pandekage med banan og chokoladesovs – mmm … men UDEN kokos, how rude! ;) Michael gad ikke vente på pølse og det endte med at blive MIN skyld at han ingen pølse fik … ?!? Og da Henriette fandt ud af, at han ikke bebrejdede hende stoppede hun forsvarstalen :O Forræder!!! BUUURN! :grrr

Mandag var jeg til KP-samtale i DPC. Vi skulle lave noter til lægen om hvorfor jeg skal i rehabilitering (for de kender mig jo ikke :rollseyes ) :D Da vi var færdige sagde hun at jeg virkede til at have det skidt. Jeg sagde også at jeg var helt nede i kulkælderen og det noterede hun til rehabiliteringen. Men da jeg så sagde at jeg skulle være stabil i tre uger, slettede hun det igen ;) Jeg sad også og smilede, nærmest grinede på et tidspunkt – og jeg glemte at fortælle hende hvorfor, fordi jeg var så langt væk i tanker… fordi jeg tænker på det her møg hele tiden og jeg smiler/griner af at det er så latterligt det hele og at de vil gøre hvad som helst for at afvise mig … der må jo heldigvis være nogle regler de skal følge, for ellers havde de jo allerede afvist mig.

Nåh men, hun vurderede jeg havde det skidt, jeg var langt væk i tanker og sad og smågrinede … så hun sagde: Skal jeg ikke bare give dig en ny tid! Hun har troet jeg var ooorn’lig psykotisk :blush

Bagefter havde jeg en slags aftale med J og sendte hende en SMS om at nu var jeg på vej ud til Ballerup. Hun ringede så og sagde: ” … øøøhhh?!?” for hun var altså et sted i København (hvor jeg jo også var :D ) så vi skulle så mødes ved Nørrebro st. Hun havde besøgt en ven og sovet over sig, så hun ikke kunne komme til IMR. Tsk tsk! Heldigvis fik jeg da ikke skylden da vi kom tilbage til rehab, for selvom hendes SØDE KP (den anden er en über kost der hader mig! :sad selvom de jo alle er superflinke og bare vil hjælpe os psykisk syge, vi er bare delusional :P ) sagde at vi var stået sent op, indrømmede J at det kun var hende og at hun var mødtes med mig kl. 13. Pyha!

Nåh men vi var begge sultne – J havde ikke spist hele weekenden – så vi fik noget god mad et sted på Nørrebro :D Mens vi sad der ringede min KP og sagde at hun havde en tid til lægesamtale til mig på onsdag. Det var jo fantastisk, for der skulle jeg så udfærdige den henvisning sammen med lægen – jo før jo bedre! :) Ja, manden er åbenbart ikke i stand til at læse min KP’s notater, så jeg skal lave dobbeltarbejde :rollseyes

Da vi havde spist fik vi den sindssyge idé at vi skulle have chai (J var mærkelig og skulle have caffe latte :rollseyes ) og lagkage fra Lagkagehuset ved Nørrebros Runddel. DÅRLIGSTE IDÉ I VERDENSHISTORIEN! Vi var allerede proppede, så et orn’lig stort stykke lagkage var … kvalmefremkaldende!!! :| 8-| Vi overvejede at blive siddende resten af dagen, fordi vi ikke kunne rejse os ;)

Bagefter tog vi ”hjem” til J og der var hendes søde KP som sagt – og vi brugte en masse timer på J’s værelse med at lytte til musik osv. Jeg må nemlig ikke være i fællesarealet for hendes onde KP :P

Almindelige gæster må godt være i fællesarealet, men som sagt er psykisk syge ikke rigtige mennesker O_o

Tirsdag var jeg så til psykologi og det var godt som altid. Mandse havde fri og kunne hente mig, så jeg var doven og tog ikke cyklen :D Så kørte vi til Ballerup i den Telia butik med de flinke medarbejdere :D og købte to styks Samsung Galaxy S4 på afbedrag :P Namnamnamnamnam … men det er nu aldrig sjovt at skifte telefon, for det kræver altid et eller andet besværligt :| Jeg havde bare brug for at få noget mere batteri og vi skulle alligevel snart ha’ nye telefoner.

Derefter blev jeg kørt til skriveværksted og det var også godt som sædvanligt :D Men læreren skal til udlandet i tre uger, så det er lidt noget øv – men skriveværkstedet er der stadig og vi har lavet planer for hvad vi skal arbejde med af skriveøvelser. Hun fik også læst min artikel igen med det nye jeg har skrevet og rettet den for kommaer, som jeg åbenbart er blevet for retarderet til at benytte efter de gamle regler er kommet tilbage. Det kan ikke ses – det ved jeg – men jeg var seriøst ret god til kommaer engang :D

Min artikel er nu klar og bliver uploadet til Outsiderens blog på tirsdag. Jeg ville gerne ha’ haft det gjort i dag (den 13. er blevet en lidt speciel dag for mig, på godt og ondt) – men det kunne desværre ikke lade sig gøre :/

Mens jeg var til skriveværksted ringede min nevø og spurgte om jeg havde været på Facebook. Det havde jeg jo ikke. Så fortalte han at han havde været i et biluheld – og jeg tænkte ”Fuck hvad sker der? Han snøvler, det er alvorligt!” Men han sagde at han ”kun” havde slået benet lidt. Men så lidt var det vist alligevel ikke! Han har vist ret ondt og skal have en ”støvle” på i tre uger (ved ikke lige om det inkluderer gips, eller det bruger man måske slet ikke i dag? :O

Han ringede fordi min niece havde set et billede af hans bil på Facebook med teksten ”RIP Nissan” og så en helt smadret bil. Min niece var naturligvis gået i panik! Det samme gjorde mandse som også så det og ringede til min nevø mens han (nevøsse) talte med mig, såh… jeg tror også mandse var pænt nervøs!

Onsdag morgen gjorde jeg mig klar og skulle til at tage af sted til lægesamtale. Men så ringede de og sagde at lægen var blevet syg :argh og at jeg ville få en ny tid tilsendt.

Jeg skrev til J og sagde at lægen havde brændt mig af og at det var en spildt dag. Hun sagde jeg skulle komme i urtehaven med hende. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle gøre, for jeg havde mest lyst til at sove, da jeg var træt. Men jeg besluttede så at sige ja. Derefter blev jeg virkelig depri over at tænke på hvor lang tid jeg nu skal vente på at få svar fra Psykiatrisk Center Ballerup når PCH også nøler :argh Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre og hvad jeg skulle gøre af mig selv, men mandse syntes jeg skulle holde fast i aftalen med J, for han synes jeg bliver så glad af at være sammen med hende :) Jeg overvejede lidt at tage et par Rivotril, men vurderede at aftalen med J ville gavne mig mere og måske ville jeg falde i søvn af Rivotril eller i hvert fald være ude af stand til at holde aftalen, så jeg droppede projektet. Jeg kan jo ikke engang tage 25 mg. Seroquel, for det er jo vildt utilregneligt. Nogle gange kan 100 mg. ikke mærkes og andre gange går jeg i brædderne af 25 mg. Jeg ved dog ikke om det var efter suicidalforsøget at min krop reagerede mærkeligt på medicin, fordi den havde været vant til så meget eller det måske var Abilifyen der gjorde, at jeg ikke kunne sove…?!?

Så sluttede side tre og jeg gider ikke skrive mere, så fortsættelse følger i morgen :D

f0ljeton

 

 



Recently:


Comments


This entry was posted on Thursday, June 13th, 2013 at 23:07 and is filed under Psykiatri. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

2 Comments so far


  1. Solsikkens-Sang on June 14, 2013 08:59

    Selvtak for en rigtig hyggelig dag på loppemarked. Det var nogle gode ting vi fandt.

    Vildt med den liste over medicin remser op, jeg har også prøvet dem allesammen undtagen Liponex. Vidste ikke det med at det første præperat var det som virker bedst. Jeg fik også risperdal som det første, men brød mig ikke om trætheden, og alle bivirkningerne.

  2. admin on June 14, 2013 12:24

    Jeg ved heller ikke om det er helt rigtigt, det med at det første præparat virker bedst – men det er jo det præparat hvor du kan mærke virkningen bedst. Fordi du går fra ingenting (psykose) til medicin (virkning), hvor du efterfølgende går fra medicin (virkning) til medicin (virkning) … virkning i større eller mindre grad, men trods alt virkning af en art ;)

Name (required)

Email (required)

Website

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Share your wisdom