Digte




24 timer

Når mørket falder på
Og natten bliver ond
Smider mand og kvinde facaden
Og mennesket bliver sandt

Ambivalens
Når man elsker
det ægte menneske
Men frygter
nattens ubarmhjertelighed

Den store vej
Det er mørkt og vådt
Bilerne raser forbi mig
Deres røde lysende
djævleøjne
Skuler efter mig
Jeg er fortabt!
Kan ikke finde vej
Ingen kan hjælpe mig
I dette bilhelvede

Når sandheden er tilstede
Er også ondskaben
Skyggen af en mand
der hæver en kniv
Et offer på knæ

Som i langsom gengivelse
Sænkes kniven ned i
offerets legeme
Han be’r om nåde
men falder sammen

I et øjeblik er himlen smuk
Solen titter frem
Himlen bliver rød
Orange

Bilernes rasen-forbi-mig
Bliver nedtonet
af menneskets tilstedeværelse
Langsom gengivelse udskiftes
med hurtig fremad-spoling

Det sande er forsvundet
Make-up’en er lagt
Slipset er sat
Skubber til hinanden
så vi ved de er vigtige
Skubber til hinanden
så de ved de er vigtige
Overfladisk small talk
Indtil mørket falder på

Januar 2001



Mig og min Magnum
 
I et tankeløst øjeblik
dytter du af kvinden på gaden
I håb om at komme 5 minutter før hjem

I et tankeløst øjeblik
skubber du til kvinden på vej op i bussen
I håb om at få en siddeplads

I et tankeløst øjeblik
snerrer du af kvinden du ikke kender
I håb om at komme af med din vrede

En sådan robust kvinde
kan vel klare lidt af hvert

Men inde i kvinden
sidder en lille pige og græder

En dag har kvinden fået nok
Og i et tankeløst øjeblik
står du for enden af løbet
til kvindens .357 Magnum-revolver

Så er det du skal håbe
at du ikke har fordrevet
den lille pige
der ikke må lege med våben

Januar 2001



Far
 
Far
Jeg ser dig i en drøm
Du lever
Jeg er lykkelig

Far
Undskyld jeg ikke græd
Undskyld jeg ikke sagde
Jeg elsker dig

Jeg elsker dig!

Men jeg kunne ikke
sige farvel

Jeg troede jeg var vred
Vred på dig
fordi du forlod os

Men jeg har indset
Jeg ville ikke erkende
Din død

Jeg græd ikke
Jeg håbede
på mirakler

At Gud ville forbarme sig
Give os dig tilbage

Far
Vi ses i Himlen
Hils Morfar
Mormor og Oldemor

Far
En dag skal du se
Mit Hjertes udkårne

Far
Har du set dine to
vidunderlige børnebørn?
Så smukke og kloge

Far
En dag vil også jeg
give dig børnebørn

Far
Der er så meget
Mor græder hver dag

Undskyld Far!
Måske en dag
Vil jeg gøre dig stolt

Far?
Jeg savner dig Far

Januar 2001



Rosen jeg hader!

Sclerosen
Æder mit sind
Lammer min krop
Men det er dig
den har forgrebet sig på

Min elskede søster
Hvis jeg kunne bære din byrde
gjorde jeg det
For du har ikke fortjent den

Du er så stærk
Så sund
Hvorfor dig?

Læste om en kvinde
Hvis mor havde sclerose
De havde troet hun var fuld
Hun havde skammet sig

Jeg frygter at din datter
i et svagt øjeblik
I hendes teenager-år
vil skamme sig

Det må hun ikke!
Det fortjener du ikke!
Hun skal være stolt af dig
som jeg er stolt af dig

Jeg ved du frygter
Hvis ulykken er ude
Og døden indtræffer
At stå alene med din datter
Uden mor
Uden mand
Uden at kunne klare sig

Min dejlige søster
Tænk aldrig på det
Jeg vil altid være der for dig
Som du altid har været der for mig

Januar 2001



Den gamle mand

Den gamle mand
Sidder på gadehjørnet
Nyder solens varme
Den kolde brise
Hver dag

Den gamle mand
Kigger på menneskene
Kigger på Livet
Der passerer ham
Hver dag

Den gamle mand
Smiler
Til børnene
Der leger
Hver dag

Den gamle mand
Tænker
På sine børn
Der lover at besøge ham
Hver dag

Den gamle mand
Kigger ud af vinduet
Ser på sneen
Daler
Hver dag

Den gamle mand
Keder sig
Savner
Sin kone
Hver dag

Den gamle mand
Er træt
Venter
På døden
Hver dag

Januar 2001



Sne

Den hvide Sne
Daler fra Himlen
Som små Uskyldige Fjerdun
På den Sorte Kolde Asfalt

Træerne pyntes af Sneen
Guds Jord forvandles
Til det smukkeste Maleri

Latter
Børn der kælker
Sneboldkampe
Intet Gaveræs
Ingen Stress og Jag
Det er ikke Nirvana
Det er Vinterferie!

27-02-01



Tunnelen
 
De går igennem tunnelen
Techno-musik
Uden lyd
Bevæger sig langsomt
I slowmotion
Udforskende
Stopper ved hver en opgang
Kigger op mod lyset
Det skær i deres øjne
Tør de ikke gå op?
Leder de efter noget?
 
Jeg forestiller mig de går op
De stiger ind i toget
Toget kører
Jeg står alene tilbage
På perronen
 
21. marts 2002



Cirklen
 
De rækker ud efter mig
Står i en cirkel omkring mig
Trækker hænderne tilbage
mod kroppen igen
Det er mørkt
Vi står på en strand
Bålet
det rød-orange lys
Deres hvide kjoler
det blålige lys
Mørkt krøllet langt hår
Rækker ud efter mig
Hænderne ind mod kroppen
Er det en dans?
De nynner
Højere og højere
Det irriterer mig
Jeg vil væk
Skubber dem væk
 
Løber ind i skoven
Træernes grene
griber ud efter mig
Jeg slipper fri
Falder
Rejser mig igen
Det er så mørkt
Jeg er bange!
Løber videre
Mærker igen træernes grene
De får fat i mig
Jeg opsluges af mørket
Intetheden!
 
21. marts 2002



Bæltet
 
Diskoteket
Jeg ser det fra oven
Musikken
Jeg hører den ikke
Der er stille
Lys i alle farver
Blinker
 
Hun kommer hen til ham
Hun har en sort latex BH på
En kort stram nederdel
Samme materiale
Netstrømper
Han i hvid stram T-shirt
Mørke cowboybukser
Bæltet
 
De danser tæt
Hun hiver hans bluse op
De kigger på hinanden
Tungen
Kærtegner hans mørke og muskuløse
bryst og mave
 
Scenen ændres
Stearinlys
Store flotte hvide bloklys
Overalt
Sengen
De sidder tæt inde på midten
Jeg sidder på gulvet
Det hele sløres
 
Jeg vågner
Stadig på gulvet
Det er lyst
Jeg rejser mig
Blod over det hele
Hun ligger livløs på sengen
Bæltet om halsen
Blodet
Hendes tomme øjne
 
Går min vej
Ud af døren
Ned af trappen
Ud i det fri
Solen skinner
Det er koldt
Børnene leger
Kvinder og mænd
Sutterne på bænken
Hundene
Det er en smuk morgen!
 
21. marts 2002



Stormen
 
Stormen huserer
Vinden pisker mod mit ansigt
og min krop
Håret pisker mod mit ansigt
Det er mørkt
Jeg fryser
Føler mig lille
Som et barn
Du skal holde om mig
Passe på mig
 
Når vi kommer hjem
Skal vi have varm kakao
Sidde med tæpper om os
Føle os trygge
Måske en god film?
Jeg glæder mig!
 
21. marts 2002



Jeg danser
 
Jeg danser
Alene
Jeg danser
Med dig
Jeg elsker at tænke
Jeg elsker at sige
Jeg elsker at skrive
”Jeg danser”
Jeg elsker at danse!
 
Jeg svæver
Jeg svæver
Ud over byen
Hen over kirkegården
Som en sky
Kigge ned på menneskene
Jeg elsker at svæve!
 
Jeg lytter
Lytter til den smukkeste musik
Blid musik
Kærtegner mine ører
Mit sind
Smør i mine ører
Jeg elsker at lytte!
 
Jeg elsker at lytte
Lytte til de smukke ting
du siger til mig
Du kysser mig
og kærtegner mig
Jeg elsker at elske!
Jeg elsker!
 
21. marts 2002



Projektet
 
Et menneske fødes
Et menneske studeres
Gennem hele livet
Et projekt
Hvordan reagerer et menneske
i forskellige situationer?
Hvis vi påfører hende
Død og elendighed
Hvordan vil hun gennemleve det?
Hvis vi påfører hende
Kærlighed og lykke
Hvordan vil hun gennemleve det?
Hun kan aldrig være sig selv
Big Brother overvåger hende
Ikke i 100 dage
Men hele livet
 
På gaden overvåges hun
af forbipasserende
Hjemme
de små - næsten usynlige - kameraer
De kan ikke ses
Men hun ved de er der
 
Jeg er "projektet"
Min største hemmelighed
er afsløret
Mine vrangforestillinger
og storhedsvanvid
 
Pinligt!
 
21. marts 2002



Historien om den største FREAK!
 
Jeg sidder og kigger på menneskene
i toget
Bider mærke i dig
Du ser så trist ud
Som om hele din verden
er faldet sammen
omkring dig
Kigger ud af vinduet
med tomme øjne
Har hun forladt dig?
Fundet en anden?
Død?
Jeg har sådan lyst til
at gå hen til dig
Sige til dig
Det skal nok gå
Efter mørket
kommer lyset
Sammen skal vi nok klare det!
Men hvis jeg gør det
vil du kigge på mig
med frygt og foragt
i dine øjne
Skræmt fra vid og sans
vil du sige til mig
at jeg skal passe mig selv
Eller du vil gå din vej
og tænke at i dag
har du mødt den største
FREAK!!!
Og du vil underholde
dine venner
til fester:
Historien om
”Den største FREAK!”
der tog sig mod til
og rakte en hånd ud
til et andet menneske...
 
Marts 2002



Min mormor
 
Sidst jeg så hende
var hun blevet
30 år ældre
på 14 dage
Hun irriterede mig
med alt hendes
Jammer og Klagen
Sukken og Stønnen
Der var Død i luften
Jeg ville væk fra alt den
Død og Elendighed
Den skræmte mig!
Kort efter døde hun
Alene
Indelukket i sin lejlighed
Hun elskede at komme ud
Ud i det fri!
Hvis jeg havde været
et ordentlig menneske
havde jeg sagt
”Kom, lad os gå en tur!”
Men jeg lod hende
rådne op
i hendes
mørke lejlighed
 
Jeg elskede min mormor!
 
23. april 2002