Onsdag aften fik jeg skrevet et brev til afdelingssygeplejersken om min ene ubrugelige kontaktperson, hvor jeg bad om en ny kontaktperson. Alle andre synes jo kun det er rimeligt, men jeg ved ikke om det kan lade sig gøre. Forhåbentlig hører jeg noget i morgen.

Jeg tager derud i morgen for at deltage i SFT, da en af de andre patienter synes at det skulle jeg – så napper jeg lige frokosten med nu jeg er der

Men min mand kontaktede dem i lørdags og sagde at jeg ikke kom denne uge, når min kontaktperson ikke er der hele ugen. Så er det ret formålsløst at være der. Jeg har også skrevet det til min kontaktperson. Hun skrev nemlig til mig lørdag og fortalte hun ikke kom. Hun svarede på et langt brev jeg havde skrevet torsdag med en masse klynk Men jeg vidste godt hun ikke kom, for en af de andre patienter havde fortalt mig det i en SMS. Jeg besluttede så, at jeg ikke ville tage derud næste uge. Jeg var stensikker på min mand ville sige, at det skulle jeg, men jeg havde besluttet at stå fast og at han kunne blive lige så tosset han ville. Men han sagde bare at det ville da være dejligt at have mig hjemme <3 Woohoo!!!

Onsdag aften skrev jeg også en klage til min gode kontaktperson om min gode kontaktperson og en af hendes kollegaer. Både min mand (uden diagnose) og to patienter havde godkendt den Min mand godkendte også den til afdelingssygeplejersken.

Hun kom så ret tidligt om morgenen og fortalte mig jeg skulle faste pga. blodprøver og en masse andre informationer – og sluttede af med at hun havde fået mit brev og at det kunne vi lige tale om senere. Kort efter kom hun og ville tale om det Det var egentlig ikke særlig rart og hun virkede lidt fornærmet, selvom hun senere har påstået at det er hun ikke

Men altså … jeg skulle egentlig ikke have blandet mig, for det er ikke rigtig min kamp. Måske var jeg også bare træt af at folk “disser” hende hele tiden når hun bare er mega god i alle andre henseender. Jeg ville egentlig ha’ sagt det i mit klynkebrev til hende, men kunne ikke rigtig nænne det 

Det er jo også fordi der er rigtig mange der slet ikke er klar til at være på et rehabiliteringsafsnit. Der er rigtig mange der arbejder på deres problemer, men mange kan ikke klare alle ting på én gang naturligvis. Jeg tror også rigtig mange vil have en KP der bare giver dem ret og synes det er synd for dem. Men så kommer man altså ikke så langt Og alligevel vil jeg sige, at tingene skal jo siges på en ordentlig måde altså.

Anywhooo … fredag var jeg så på computercafé med Michael, hans arbejdskollegaer og deres venner. Jeg var rimelig OK – ikke den dårligste, eller næstdårligste Kun lige kort da vi var på en AVP bane og jeg samtidig havde fået besked fra en patient om at min kontaktperson ikke kom hele ugen

Lørdag var vi så ude på afsnittet og hente medicin til næste uge. Bagefter i Lille Hareskov med vuffi i en time. Senere på aftenen ringede D og spurgte om vi skulle tage i byen. Det skulle vi så åbenbart, for det synes min mand at jeg skulle. Jeg lavede mad som lovet og gjorde mig klar. Så jeg var fandeme på Masken bar for første gang i hundrede år Og senere på noget der hedder The Moose. Vi tog hjem ved en 2-tiden hvor min mand hentede os. Det var mofo koldt og glat

Nu skal jeg så ud på afsnittet i morgen. Jeg glæder mig ikke synderligt, for jeg har jo virkelig fået klaget hist og her Egentlig ville jeg bare tage til SFT og så undgå afsnittet, men tænkte at jeg da lige så godt kunne få noget frokost nu jeg alligevel skulle derud.

Senere i morgen skal jeg så hjem til D.

Resten af ugen vil jeg bruge på at cykle ture med vuffi og tage i fitnesscenter, så alle kiloene ikke ryger på i løbet af ugen

Selvfølgelig vil jeg tage derud i løbet af ugen, hvis jeg skulle være så heldig at få en ny kontaktperson

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6