Ups! I dag er min ansigtsfarve permanent rød. Farven slipper jeg nok ikke af med den næste uges tid.

I øvrigt er nettet gået i sort pga. SOPA, og jeg synes at rød og sort er så flotte farver sammen

Men altså: I dag snakkede jeg første gang med den ene af mine kontaktpersoner, og det blev jeg rigtig glad for, for da jeg så hende første gang i torsdags var jeg godt nok ikke tilfreds med situationen. Jeg troede ikke hun ville være nem at tale med, men det var hun helt sikkert – og det havde jeg også virkelig brug for i dag!

Ikke til at starte med måske, men takket være min kære brormand

Jeg havde talt med Pia (kontaktpersonen) om medicin og at jeg kunne sidde i rum 5 med min iPad fordi der er for varmt på mit værelse (som jeg jo deler med to andre) og man ikke må bruge sin iPad i stuen.

Men så er det frokosttid og efter frokost sætter jeg mig så derind. Pludselig dukker Pia op med overlægen Henning fra afsnit 802. Jeg tænkte at det måske havde noget med medicinen at gøre og mere nåede jeg ikke at tænke. Men pludselig fortæller han at min bror jo har kontaktet dem ang. noget jeg har skrevet i min blog … ARGH! Jeg tror nok jeg blev noget hed i kinderne

Men vi aftalte et møde fredag formiddag hvor min bror så har lovet at komme. For han har bare at være til stede selv når han har rodet mig ud i det her!!!

Pia kunne godt se at jeg ikke vidste noget om dette, at det kom helt bag på mig – og hun vidste heller ikke hvad overlægen ville med mig. Så hun blev lige lidt efter han var gået og snakket mig til ro ^^

 … og der kunne jeg så sidde og tænke over citater som ”Men han ligner altså også en gammel dement mand der har forvirret sig ind på afdelingen, så det er måske tilfældet.

Måske er han bare en patient der har narret personalet?”. Nu har hun jo ikke læst det, men hun prøvede da at opmuntre mig så godt hun kunne For nøj, hvor ville jer ønske at jeg havde redigeret lidt i mit indlæg

Nåh men, jeg ringede jo så til min bror, og sagde at nu havde han altså bare at møde op til et møde fredag formiddag og det ville han da gerne. Han fortalte at han var blevet så harm, og havde overvejet at spørge mig først, men ups så var han kommet til at trykke send. Men at han som minimum da ville ha’ advaret mig først, men at hele behandlingen af klagen var gået så stærkt, at han ikke havde nået det. Så han undskyldte og håbede at jeg ikke var sur på ham.

Min bror ringede nemlig i sidste uge, og spurgte hvordan det gik og fik den samme gamle ”Det går fint!” og det ved han jo ligesom godt at det ikke gør, men jeg er lidt umulig på det punkt ^^ Så efter han havde spurgt 100 gange hvordan det gik og fået 100 varianter af ”Det går fint!” måtte han så opgive (muhahaha! ). Og så læser han senere min blog og bliver åbenbart meget harm. Min bror deltog rigtig meget i min sidste indlæggelse, hvor han var der hver dag (mere end min mand og mor) og der var en overlæge der som han bare var så glad for, og sikker på at hun havde fixet mig – så mit blogindlæg gjorde ham ked

Jeg vil nok sige at jeg absolut ikke glæder mig til på fredag – og at dagen i dag ikke har været et af mine stolteste øjeblikke

Jeg sidder lidt og tænker på en tekst jeg læste. At man skulle overveje om det man skrev, bl.a. om det tjente noget formål og et par af tillægsordene kunne man måske ha’ udeladt

Men jeg ærgrer mig lidt over at mine læsere har valgt at kommentere indlægget på Fjæsbogen i stedet for her i bloggen. Skam jer!

Min mor synes godt nok ikke hendes to yngste var noget af det bedste hun havde sat i verden, da jeg fortalte hende om det her – og hun ville ikke læse det i dag, hvis hun nu ikke kunne sove Hun er helt sikker på at nu får jeg en vildt dårlig behandling fremover (så det viser vel lidt om hendes tiltro til systemet ). Men hvis jeg gør det, så kan jeg jo bare klage

Min mand mener at psykisk syge ikke klager særlig meget, og at hele systemer går i sort når de får en klage – der er ikke nogen der har klaget de sidste tre år, hvor er manualen over klager? Derfor fik min brors klage så hurtig en behandling, at han ikke nåede at advare mig.

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6