OK… worst day ever … som jeg kom igennem altså … uden selvskade eller anden impulsiv adfærd :-D med mindre man lige ser bort fra at jeg kastede lidt med en stol :pift og hamrede på ruden :blush

Men jeg fik ros for at rette det udad :thumb

Jeg var klar til at have faste yndlingsKP nr. 2 og skulle tale med overlægen. Den ikke-faste over-yndlings :-D havde overtalt mig til at sige en masse ting til denne samtale og efter mange lange overvejelser var jeg KLAR!!!

Problem nr. 1: Fast yndling nr. 2 er på job, men jeg får den sidste KP, KP nr. 3 (før omtalt som ”from hell” eller anden betegnelse for et fejeredskab :lol ).

Problem nr. 2: Overlægen har ikke tid til at tale med mig, så jeg skal tale med den anden læge der er her på afsnittet. Ham der siger jeg bare skal gøre som de forlanger, fordi de kan tilbageholde mig på farlighedskriteriet – og ham der mener medicinen virker, for jeg er ikke psykotisk, fordi jeg kan smile :bangingheadagainstwall

Problem nr. 3: Den anden læge vil heller ikke tale med mig, for … blah blah blah …

Allerede inden jeg vidste at der slet ingen lægesamtale ville blive overvejede jeg, at barrikadere mig inde på min stue, men jeg trak den hele tiden lige lidt, i håb om at der ville vise sig en vej… og hvis jeg gjorde det, ville jeg heller ikke få rigtig udgang…

JEG FIK IKKE UDGANG, FOR DET KAN MAN IKKE FÅ, NÅR DER IKKE ER EN LÆGE, DER VIL TALE MED ÉN!!!

:grrr

:bangingheadagainstwall

Hvis jeg ikke havde haft en psykologsamtale kl. 11, så havde jeg gjort det – men det havde jeg heldigvis… Men da hun så talte med lægen og han gjorde opmærksom på, at han ikke ville tale med mig, gik jeg ind på mit værelse og græd… så kastede jeg med en stol og en af de rigtig søde kom ind og talte kort med mig – hun var midt i en lægesamtale, men hun ville komme tilbage… så bankede jeg knytnæverne ind i ruden og hun kom tilbage og var stadig trøstende og kunne sagtens forstå mig, men at det jo ikke var vejen ud herfra … :)

Ja, for jeg sagde jo til hende, at jeg ikke ville tale med min KP. Jeg har ikke talt med min KP hele dagen. Jeg kan bare ikke. Jeg tror jeg er bange for hende :uh Jeg har virkelig prøvet at tage mig mod til hele dagen, selv til helt almindelige praktiske opgaver, men det går bare ikke :uh

Så ringede jeg til mandse og klynkede og han sagde at det nok skulle gå, og så gik jeg til frokost – jeg nåede det lige…

Men efter frokost blev jeg enig med mig selv om at jeg ikke ville tale med nogen – ikke engang hende den søde … så jeg skrev en seddel og satte på døren:

DO NOT DISTURB!
I am already seriously disturbed!

:happyroll :roll

Det syntes min aftenens KP vist var en kende morsomt :wink Og hvad jeg kunne forstå mellem linierne så havde min dagens faste KP nr. 3 ikke fundet det den mindste smule morsomt :tongue

Men så lå jeg bare og havde ondt af mig selv indtil kl. 15 (tror jeg) hvor jeg gik ud og tog en … samtale? … med en af de dybt psykotiske patienter … indtil min KP (hende jeg ikke taler med) sendte hende på hendes stue.

Det jeg skrev i går om at vi havde grinet af en dybt psykotisk patient … det er jo ikke i ond mening overhovedet … det er jo fordi det er så kært egentligt … da Michael gik i går møssede vi også farvel – og så gik hun og lavede møsse-lyde … og når hun går og danser… det er da herligt :) Hun gør mig glad :thumb Jeg sagde også til hende i dag til aftensmaden at hun var sød, og så gjorde hun mig opmærksom på, at der jo også var andre der var søde, og dem måtte jeg endelig ikke glemme :lol

Udover yndlingen mødte hende der tog på ferie i tre uger også op igen – hende der fandt mig på gulvet den dag jeg tog for meget Lamictal/Seroquel og som jeg ørlede på … men hun smuttede tidligt, for hun var lige kommet hjem fra det store udland. Hun lovede mig dog, at komme igen i morgen :thumb

Aftenen blev brugt på at lave positive mål til min DAT-kontrakt med klinikchefen sammen med yndlingen :wow

Og nu til de ting du kære læser tager for givet:

Privatliv! At ingen roder dine ting igennem – dit sure fucking undertøj – minimum to gange i døgnet! En lås på toiletdøren. Og ingen der skal have visuel kontakt med dig når du går på toilettet og i bad.

At gå en tur i det fri … helt alene

En skraldespand!!! Første gang de tog min skraldespand fra mig, gik det op for mig hvor vigtig sådan en sag er … så alvorligt at min faste yndlingsKP nr. 1 blev seriøst bekymret for mit alt for nære forhold til min skraldespand :lol Vi navngav den vist endda, men jeg har nu glemt navnet :wink

To gange mere har de taget min skraldespand fra mig :sad … men sidste gang var der en personale der havde fortalt mig hvor man kan finde nye rene skraldespande og jeg fandt en forstående personale – D’s yndling – som gav mig lov til at få en – woohoo!

Det ville hun nok ønske hun ikke havde gjort – altså fortalt mig hvor man kan finde nye rene skraldespande – for det var hende jeg truede med at hælde vand på, da jeg havde fyldt den op med vand til randen :lol

Jeg tænker stadig over hvad der går igennem hovedet på mig når jeg går og samler ting ind til selvskade eller lignende… så den når vi ikke længere med i dag … den kræver meget tankevirksomhed og … :rollseyes

Jeg tænker hvad der mon går igennem hovedet på én første gang man begår overgreb på et andet menneske … man har taget denne her uddannelse, fordi man gerne vil hjælpe andre mennesker og gøre en forskel … og det er der jo rigtig meget af. Men lige meget hvor meget man vender og drejer det, så begår man overgreb på et andet menneske i tvangssituationerne. Lige meget hvor nænsomt man gør det, hvor omsorgsfuld man er, hvor nødvendigt man vurderer det er, såh… gør man et andet menneske fortræd… gør noget imod deres vilje … og … man tog jo uddannelsen og jobbet for at ville gøre godt, men de fleste patienter vil helt klart se det som at man gør dem ondt i disse situationer. Jeg er godt klar over man nok vænner sig til det med tiden – men hvordan var det første gang … inden man blev … hård…? :P … bliver man hård? … ligeglad? … kold? … ? Kan man tage det af når man går hjem … det må man jo kunne, for ellers går man vel i stykker… ? :hmm

Politikens Nudansk Ordbog
fortræd [fɔˈtræð] sb. en
□ gøre ng fortræd skade el. gøre nogen ked af det
etymologi: fra nedertysk vordret afl. af vordreten (jf. fortryde); egl. ‘et forhold der volder ærgrelse’

Eller er det bare … det er til dit eget bedste? Er det altid til ens eget bedste? Hver gang man tvangsmedicinere? Kunne man ha’ klaret mange af situationerne uden tvangsmedicinering? Kunne man ha’ klaret andre tvangssituationer på anden vis?

Nu har der så lige været sikkerhedsrunde og så skulle vi lige sludre lidt… bl.a. om de gode gamle dage på 801 og om min første tid her, hvor jeg fik et hysterisk anfald på min faste yndlingsKP nr. 2… det tog vist en halv times tid det tjek af min stue – og de endte begge oppe i min seng :lol

:happyroll

En af de andre patienter har fået at vide af lægen og muligvis hendes dagens KP at hun ikke må lege med mig. Så mindes jeg lige min elskede Joanna og den frygtelige KZ-lejr PC Ballerup … :wink

Hav en rigtig god aften derude! :kiss

disturbed

 

 



Recently:


Comments


Name (required)

Email (required)

Website

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Share your wisdom