Altså… jeg har jo fået mig nogle lidt … uhensigtsmæssige læsere men det overlever jeg jo nok. Jeg skriver jo næsten kun pænt om dem og jeg skal også snart udskrives – og i øvrigt skal de behandle mig professionelt lige meget hvor slem jeg er

Men kære læser der ikke kan finde rundt i min blog … hvis du går op i højre hjørne af bloggen – over banneret som i øvrigt er billeder af min mormor, mor og jeg – hvor der står: ”Home Blog About Boox Psyk Tube”. Klik på ”Blog” og så begynder du ellers bare at læse baglæns. Når du rammer bunden, klikker du ”Next Page” og så fremdeles I bunden er der også to bannere oven på hinanden, det ene er nogle stearinlys, det andet er nogle billeder af min familie – isn’t that cosy?

Hvis du vil læse om mine oplevelser med/min mening om lukkede afdelinger FØR 809, så klik på ”Catch Me If You Can” lige under ”Blog Indlæg” under banneret i toppen … så bliver du sendt videre til Outsiderens hjemmeside hvor jeg har lavet et blogindlæg kort før jeg blev indlagt på 809.

Jeg vil ikke komme ind på noget om ”spild af godt menneske” men jeg vil alligevel komme ind på en hændelse jeg tænker på hver gang jeg vasker hænder… Jeg havde jo fast vagt her for nogle dage siden – helt uden grund – og der blev jeg virkelig nærstuderet. Jeg kan ikke huske samtlige episoder, men jeg kan huske at jeg fik at vide om der var et system i ”det der”. Det var såmænd bare mig der vaskede hænder og det gør jeg altså – åbenbart! – på en lidt speciel måde… Præcis som da jeg var på Ballerup, så behøver jeg ikke ”kommenterende stemmer” … på Ballerup var det de andre patienter, her er det … ja et styks personale En af dem der er i yndlingskategorien (jeg tør ikke skrive andet ) men der er allerede for mange yndlings her i bloggen, så jeg tror ikke folk kan følge med hvis jeg nu tilføjer endnu en yndlings.

Det jeg gjorde med fingrene er i øvrigt et forsøg på at få vasket grundigt/grundigere under neglene også

Jeg har CDO … lidt ligesom OCD, men bogstaverne er i alfabetisk rækkefølge… SOM DE BØR VÆRE!!!

Men jeg skal styre mig med billederne. Sidste indlægs billede var tilsyneladende lidt for … bizart

Der er ikke rigtig nogen der stoler på mig … og det er jo slet ikke til at forstå I morges var jeg i bad og da jeg var færdig blev døren til stuen åbnet, så jeg skynder mig at lukke toiletdøren i, for at indikere at JEG IKKE HAR SÆRLIG MEGET TØJ PÅ, DAMMIT!!! Dagens KP (ja hun ved selv hvem hun er, jeg har opgivet at give folk ”navne”) spørger hvad jeg laver og jeg siger som det er, at jeg er i bad, hvortil hun svarer ”Jeg kan ikke høre vandet løbe!” OK fair nok, JEG ER LIGE KOMMET UD AF BADET! eller JEG ER VED AT SÆBE MIG IND! eller … men næh nej, straks skal man mistænkeliggøres … og mig der er så uskyldig!

Så var jeg hjemme med min Bostøtte og Rengørings John … min mandse kom også. Det var jo ikke en hovedrengøring, men en oprydning/mild rengøring, såh… det var OK, men ikke helt overvældende

Da jeg kommer tilbage skal jeg visiteres og godt nok var det ikke lige så slemt som da jeg var på TF og stak af, men jeg skulle fandeme ha’ alt tøjet af, dog heldigvis minus undertøj (selvom BH’en da blev undersøgt) … men strømperne skulle også af Bukser og bluse af midt inde i træningskøkkenet – hurra for overvægtig-overmoden-patient-strip-tease … ja der rendte da lige nogle håndværkere rundt eller nå’ed!

Det skal lige siges at ikke alle patienter bliver visiteret helt så grundigt, men jeg har … øhhh… selv søgt stillingen, som man siger Man forventer at man kan stole på folk, og når man spørger en patient om de har noget de ikke må, så indrømmer de – men erfaringen siger vist at jeg … ikke … er … til … at … stole … på

Så blev der lige kigget til mig: ”Hej! Jeg sku’ bare lige kigge til dig. Det skal vi jo engang imellem. Kan du ha’ en god aften!?”

Så mødte aftenvagterne ind og yndlingen er på arbejde – to yndlings på en dag

… og jeg har da allerede fået en diplomatisk skideballe af yndlingen – og mandse og jeg har været på TF (terrænfrihed) om bygningen. På vejen ud mødte vi S som skal udskrives i morgen. Hun er simpelthen så sød og sjov og … men første gang jeg mødte hende var hun orn’lig psykotisk og simpelthen så fucking irriterende … det er sjov så … ja medicinen virker i hvert fald på nogle mennesker

Yndlingen kan slet ikke forstå at jeg kalder hende diplomatisk. Det er hun lige godt aldrig blevet kaldt før. Men det synes jeg altså at hun er. Og så er det bare sådan, at når jeg godt kan lide nogle mennesker, så kan de tillade sig at sige næsten hvad som helst, uden at jeg bliver sur – modsat folk jeg ikke kan lide … de skal bare ikke tale til mig, punktum

Tilbage til dagen der gik … jeg blev jo som sagt lige forstyrret af dejligt besøg af mandse – og nu skal jeg snart ha’ skank … gad vide om det var det som D kaldte for tyrenosser på 801 og så fik alle patienterne til at sige det, så personalet måtte have hende til samtale

Nåh men vi nåede til frokosten… dejlig dejlig frokost, men… jeg skal bare have en tallerken i dag… jeg skal jo for helvede bare nå ind på mit værelse og låse toiletdøren. Men argh … der er bare personale over det hele. Min KP smører mellemmåltid, og jeg ved godt hun vil opdage mig, men hun kan ikke nå mig når hun sidder bag bordet… det er værre med dem der står i miljøet … en sygeplejerske står og holder øje med en patient på rygeterrassen (”abeburet” ) og en anden – min venindes yndling – står og snakker med denne sygeplejerske. Adrenalinen pumper rundt i kroppen på mig, for det skal bare lykkes. Det skal! Pludselig går sygeplejersken (husker ikke lige hvorfor, måske der er telefon til hende) og D’s yndling går af sted med den patient der blev holdt øje med på rygeterrassen … min KP er vist ude i køkkenet. Jeg ved godt at hun vil opdage mig, men vil ikke kunne nå at stoppe mig. Jeg tænker at D’s yndling for det første skal holde øje med den patient han går med og for det andet er så langt væk at han alligevel ikke kan nå mig … Haps! KP’en råber og jeg løber af sted. Desværre reagerer de jo lynbørge på råb og lignende og D’s yndling er desværre ikke langt nok væk – og så meget skal han åbenbart ikke holde øje med den patient han går med, for han når at stoppe mig Goddammit!!!

De låser så døren ind til mit værelse … same procedure as last year … jeg går efter noget tid ned i aktivitetsrummet og tager en pære som jeg gemmer i bukserne. D’s yndling spørger hvad jeg lavede i aktivitetsrummet og jeg siger jeg så TV. Han siger han var dernede og at TV’et ikke kørte, men jeg siger at der ikke var noget der var værd at kigge på. Jeg bliver lukket ind på toilettet og så smadrer jeg pæren, det bliver hørt og de kæmper for at komme ind. Til sidst lykkedes det. Dammit!

Og så skal man jo snakke OG JEG HAR ABSOLUT IKKE LYST TIL AT SNAKKE!!! … og tale med læge … og få tilbudt p.n.

Jeg ved ikke om jeg har nævnt det før, men når jeg vil ha’ p.n. må jeg ikke få det, eller for lav dosis eller… og når jeg ikke vil have det, skal jeg have det Men tilsyneladende har de lige været på kursus i recovery hvor der var inviteret tidligere patienter der gjorde dem opmærksom på at de skulle lytte til os … at nogen gange virker p.n. måske ikke, måske virker andre ting bedre … det er jo genialt!

Så jeg får lov til at ligge under kugledynen med musik.

Nåh ja… mens hun tilbyder mig p.n. sidder jeg bare med HØJ musik i ørerne og hun lirer sikkert hele remsen af og jeg hører ikke en meter indtil D’s yndling hiver stikket ud >:-(

Bagefter lægger jeg mig ned på gulvet i hjørnet med kugledynen over hovedet, men selv musikken kan ikke overdøve alt den rumsteren SÅ HAR DE FUCKING FÅET NOGLE HÅNDVÆRKERE TIL AT PILLE MIN LÅS AF TOILETDØREN!?! Hvad fuck sker der lige for dem? >:( Ja… så slår den altså klik for mig igen og jeg går ud og fylder skraldespanden med vand, så jeg er klar til at hælde den ud over den næste der kommer for nær Så det er der så ingen der gør … og jeg tager mig lige selv et brusebad med tøj på nu jeg alligevel er i gang Og min KP kommer og vi får grinet lidt af situationen og jeg tager mig så et normalt bad, men jeg er stadig ikke tilfreds med situationen … JEG VIL HA’ PRIVATLIV DAMMIT!!! … så jeg kører seng og bord for døren og i spænd mellem dør og radiator, så de ikke kan komme ind. De kan jo intet gøre og gør heller intet – men jeg siger også at jeg ikke gør noget, så ro på … og da jeg så har fået lidt fred og ro og hun kommer igen, så beslutter jeg mig for at nu er seancen overstået

Min KP og hende der mistede nøglerne forleden dag kom også op at skændes, fordi min KP kom med en (ikke) sjov bemærkning om at hverken den ene eller anden havde nøgler til medicinrummet. Jeg kan godt forstå det var et sensitivt emne for hende der har mistet nøglerne, men jeg … havde jo nok gjort det samme, kommet med samme (ikke) sjove bemærkning … altså ikke som patient til en personale … så modig er jeg slet ikke, men i en anden situation

Men det var så dagvagten.

Da mandse kom … jeg havde tænkt at jeg jo måske kunne skjule sårene fra ham, men de havde jo taget min lås, så han vidste jo godt at noget var galt. Han ville have en forklaring og min ONDE (yndlings) KP (den ikke-faste KP) ville ikke hjælpe mig!

Men der var som sagt en der fortalte mig at hun havde læst en hel del i min blog som sagt – og ikke kunne finde rundt i den – og hun mente at det måtte være sindssygt spændende at læse for folk der ikke kendte til lukkede afdelinger. Mon hun dermed mente at det var sindssygt kedeligt at læse for hende?

Så nu har jeg spist en hel pose slik kl. efter 22 og vi må ikke få sukker her på afsnittet efter kl. 22, for så bliver vi hyper og kan ikke sove … og så skal nattevagterne jo bare lave noget Min aftenens KP siger jeg skal SIGE tingene og få en forklaring hvis der er noget der irriterer mig, men forklaringen er jo at vi bliver hyper og … hvad … så … ? Vi er voksne mennesker – det gør de sQ da sikkert også selv derhjemme engang imellem?

Nåh men, hende der læser med synes der er for få bøger om dette emne – psykiatriske afdelinger – og øh… Hun mener bl.a. jeg skulle skrive om hvad der går igennem hovedet på mig når jeg går og samler ting… Det er en af dem jeg skal tænke lidt længere over, for det er sådan en lidt tåget tilstand, som jeg ikke lige kan huske på samme måde som alt det andet. Jeg kan i hvert fald ikke tænke så hårdt kl. 23:00

Nu skal der afrundes for kl. er mange og medicinen er begyndt at virke

I morgen skal jeg til lægesamtale og jeg har tænkt mig at tale med hende om det faktum at jeg ikke kan få p.n. når jeg vil ha’ det og i den dosis der virker. Der står jeg er i nedtrapning, men det nytter jo ikke, når jeg har det som jeg har det og jeg er ikke ligefrem afhængig, for der kan gå dage imellem at jeg får det… og så vil jeg tale om symptomer *gisp!* I hate that! De skal helst ikke vide at jeg er orn’lig syg i hovedet selvom at det er en psykiatrisk afdeling jo

Yndlingen (den ikke-faste) kommer hele weekenden og har lovet at hjælpe mig med mine terapi-opgaver – til DAT (Dialektisk Adfærdsterapi) skal jeg finde tre positive mål og dem har hun lovet mig at hjælpe mig med at finde frem til, for onde mandse vil i hvert fald ikke

Der er p.t. en patient indlagt der er orn’lig psykotisk og hun laver bare de sjoveste ting … det er bl.a. hende man ikke skal komme ting op i mens hun ligger og sover og så går hun og danser og siger ”Lotte skal på potte” og vil vide hvad det hedder på svensk. Beder personalet lige tage og slappe af uden at de har gjort noget og… vil til dyrelæge (ikke med sit dyr, men vil selv behandles af en dyrelæge) og… jamen det er lidt svært at forklare … man sku’ nok ha’ været der Men i hvert fald … i dag var der bare en episode hvor selv personalet ikke kunne holde masken og måtte én efter én løbe ind på kontoret De er jo også bare mennesker. Så nu er der også gået lidt sport i den – at få dem til at grine … hvis hun siger noget sjovt, så grine ekstra meget eller få hende til at gøre sjove ting eller gøre sjove ting sammen med hende

Sluuut for nuuuuu!

Næste gang kommer der noget om skraldespande og mine tanker om hvor svært det må være at tage en uddannelse/få et job hvor man gerne vil hjælpe mennesker/gøre en forskel og så ende med at lave overgreb på mennesker A.K.A. tvang.

Sov godt! I know I will!

Beklager fejl og mangler – der er IKKE tid til gennemlæsning…

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6