Hvis det jeg tidligere har skrevet har lydt på en sådan måde at det har sat PCH afsnit 809 i et dårligt lys, så angrer jeg. For det er et godt sted. Ingen tvivl om det. Det har nok også lydt mere som om jeg var orn’lig psykotisk

Det kan selvfølgelig godt være, at jeg skifter mening i morgen, men sådan er det jo med mig

Man må også have in mente, at der er en stor del underholdningsværdi i det her, såh…. det skal så gå ud over nogle mennesker der gør et godt stykke arbejde hver dag. Puha, hvor er jeg blevet tam at høre på, jeg beklager ærede hr. ex-redaktør på Outsideren

Jeg ved ikke lige om der skete noget i går og i forgårs, men i dag er der da sket en hel masse og det er egentlig ikke sjovt, men jeg gider ikke sidde at klynke og joking er jo min approach. Men sjovt er det ikke – det ender med at jeg mister min mand på den ene eller anden måde

I dag var en rigtig lorte dag. Det var i går egentlig også. Lad mig nu tænker tilbage, måske jeg kan huske lidt mere end i dag. I går var jeg i Rødovre Centrum med min mor og da jeg kom tilbage fik jeg det skidt hed det sig fra afd. sygeplejerskens side. Hun mente at jeg nu to dage i træk havde fået det skidt efter samvær med min mor. Det er så ikke en i overensstemmelse med sandheden, men hende om det

Problemet er at jeg ender med heller ikke med at måtte se min mand, fordi der er en lille undermåler her på stedet – en patient – der har set sig ond på Michael … og jeg ved ikke lige hvordan personalet vil takle denne situation, men jeg er bange

Jeg skulle i Rødovre Centrum og have nogle ”kvindeting” og en parfume, da den gamle var ved at stå af og mandse var i Middelfart. Jeg skulle faktisk ha’ været til workshop i Outsideren om tvang, men da jeg ikke ville misse min psykologsamtale, ville jeg gå glip af det vigtigste til workshoppen, så jeg droppede projektet.

Jeg havde en ”plan”, så jeg nød ikke turen med min mor.

I forgårs ved jeg ikke hvad vi lavede, men der smed jeg også min mor hurtigt ud, da jeg gerne ville i haven og undersøge den for evt. skarpe genstande – men der stod afd. sygeplejersken også og holdte øje med mig, og pludselig blev jeg hevet ind af min KP da de fandt mig lidt for mistænklig. I forgårs var den dag min absolutte yndlingspersonale var her, så alting gled alligevel lidt lettere. Hun er desværre en sjælden gæst, da hun vist er ved at uddanne sig til sygeplejerske. SUK!

Men i går var planen så at jeg ville smadrer min gamle parfume. Det var fucking umuligt. Jeg stod bare og smadrede den ned i jorden indtil flere gange uden held – helt ovre i hjørnet af haven, for jeg er før blevet taget i at smadrer en krukke.

Jeg blev så anbefalet at smadrer den over i væggen lidt længere på afstand og det virkede.

Da jeg går og samler alle skårene op opdager jeg at lige hvor jeg har gjort det – lige ud for mit eget værelse – står to styks personaler inde på mit værelse Men de kommer ikke ud eller ser ud til at være foruroligede på nogen måde.

Det har altså krævet noget at skaffe den parfume uden at skulle aflevere den tilbage (gemme den så den ikke blev opdaget på sikkerhedsrunden), få den i min jakke, få min mor ud af vagten og komme ud i haven med en stor mistænkelig genstand i lommen osv. osv. osv.

I forgårs havde jeg gemt den i min tøjkurv, men der var den blevet fundet på sikkerhedsrunden – nogle er mere grundige end andre og de er meget grundige på mit værelse, fordi … det står sågar i min sygeplejeplan at de skal være det Jeg havde også indrømmet overfor psykologen, at jeg havde glemt at aflevere den, så derfor fandt de det mærkeligt at den ikke bare stod fremme, men var gemt i en kurv.

Nåh men … i går … jeg kommer så ind på mit værelse og enten står de der stadig eller også kommer de tilbage – dem fra personalet der var der mens jeg gik og samlede skår op. Og hende der er min dagens KP spørger så om jeg har noget jeg ikke må have og jeg siger nej, men ikke særlig overbevisende… Jeg har ellers lovet at jeg skal være ærlig i disse situationer – men det kunne jeg bare ikke … det havde krævet så meget arbejde, og så var det bare spildt på få sekunder. BIG FUCKING SUK!

Så de tog det altså fra mig. Noget af det vristede de ud af hånden på mig og jeg var knust!

Så ordnede hun min jakke og inden vagtskifte nåede hun da lige at finde mig på knæ foran radiatoren med en lagen-snor om halsen hvor jeg prøvede at … … fuck hvor har jeg ondt i halsen i dag

I går tvang afdelingssygeplejersken mig også til at tage p.n., men jeg slugte det nu ikke. Jeg spyttede det ud igen. Det var først tre timer senere jeg indrømmede og bad om at få noget p.n., da jeg rent faktisk der følte jeg havde brug for det og altså ikke at det var afdelingssygeplejerskens beslutning.

I dag havde jeg det også helt ad helvedes til. Alt muligt drama, blandt andet at jeg barrikaderede mig inde på mit værelse tre gange. De sidste to gange med stor held. Første gang… ja, sengen var jo ret tung, men de formåede alligevel at få døren op. Anden gang havde jeg lært af mine fejl og havde sat et bord op i spænd mellem seng og radiator, så de ikke kunne få døren op, men jeg endte med at åbne alligevel, fordi… ja…. fordi I’m a good girl Tredje gang… der havde de fjernet mit bord og en stol, men jeg fik nuppet tre taburetter jeg brugte i stedet og denne gang gav jeg mig ikke… specielt ikke fordi de truede med at så måtte mandse ikke komme ind og besøge mig. Så det var først længe efter, da der kom en læge, at vi gik på kompromis

Men efter første eller anden gang besluttede de altså at jeg havde brug for p.n. og der var jeg uenig, så den fik jeg som tvang, som sprøjte. I don’t give a fuck!

Hmmm… men altså… det her er jo min version og hvis den lyder som om jeg har ret, så har jeg det højst sandsynlig ikke… så er det jo set fra mit synspunkt. Jeg kan i hvert fald kun sige at jeg er i gode, kærlige, kompetente hænder…!!! Og det mener jeg altså

Ingen korrekturlæsning – skal vist bare være heldig hvis jeg kan komme online og uploade lortet

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6