Jeg har lovet min familie – og især mandse – at jeg ikke bruger bloggen til at føre krig mod afsnit 809. Det her handler ikke om at føre krig – det handler om at komme af med mine frustrationer. Nogle frustrationer jeg ikke føler blive hørt andre steder.

Jeg kan ikke understrege for mange gange, at der arbejder nogle fantastiske mennesker her på afsnit 809, også dem der her får det glatte lag – men altså, jeg er jo en psykotisk tosse… eller er jeg… ?!? Hmmm …

Fredag var der så behandlermøde hvor min søster, mor og mandse mødte op. Psykologen dukkede op i løbet af mødet (hun havde dobbeltbooket fordi mødet jo var en anden dag end det plejer at være). Ergoen og to af mine gode kontaktpersoner var der også.

Jeg måtte tigge om at få lov at blive, for de mener jo som sagt at jeg har fået det værre i deres varetægt – ja til det kunne jeg sige mange ting, men jeg har som sagt lovet mandse ikke at føre krig. Til gengæld er der også en vis forhenværende redaktør på Outsideren der synes jeg er blevet noget tam på mine gamle dage, såh… here goes loads

… så er man da ikke særlig god til sit erhverv hvis patienterne får det værre end da de kom?!?

Men de mener jeg selv har et stort ansvar. Dette er naturligvis rigtigt, men jeg har store problemer med at tage ansvar – det har jeg sikkert nævnt før her i bloggen? – og jeg er helt elendig til at bede om hjælp – det har jeg 100% sikkert nævnt før her i bloggen. Jeg ved ikke hvilken hjælp de kan tilbyde mig, jeg er bange for at bede om hjælp og jeg ved ikke hvilken hjælp jeg har brug for.

Burde professionelle ikke kunne hjælpe mig i den rigtige retning her?

Det er altså også svært at bede om hjælp når de altid ser travle ud og nogen af dem er endda gode til at komme med en lidt hård afvisning når man spørger om hjælp. I min verden er det en fucking tragedie at de nogle gange ikke bare spørge hvad det er man vil have hjælp til og derefter tager beslutning om, om det kan vente. P.n.-medicin kan ikke fucking vente – det skal være NUUUUU! Ellers går det måske galt … mere herom senere!

De … ja det er fordi jeg lige har skrevet en lille notits til en personale om hendes behandling af mig i går, så jeg bruger hendes eksempler på hvad der er i vejen med mig Hun vil absolut ikke undskylde hendes behandling af mig i går … og det forventer jeg egentlig heller ikke … men jeg synes bare hun skal høre sagen fra mit synspunkt, hvor svært det er, hvor svært det er at kæmpe mod impulserne

… hun føler det er provokerende at jeg griner. Hun siger at man kan se hvad jeg har gang i på 15 km. afstand … det må jeg nok sige! Det er der vist en hel del andre behandlere der ikke er enige i, men måske fordi hun så mig med CD’en i hånden og jeg kiggede hende lige i øjnene for at finde ud af om hun havde opdaget noget. Jeg kunne ikke rigtig fornemme hendes signaler – eller jeg håbede jeg som minimum tog fejl – så jeg fortsatte min færd. Jeg prøvede at gemme skidtet og da jeg fandt ud af at jeg var busted grinede jeg – for det gør jeg – jeg griner meget når jeg dummer mig, ikke for at genere nogen, ikke for at provokere nogen.

Hun siger at der er forskel på sygdom og adfærd og at jeg godt kan tage mig sammen og ændre min adfærd … og det meste var vist adfærd i hendes opfattelse. Jeg tror egentlig bare hun sagde jeg var en… hmmm… fucking irriterende patient… men den har jeg jo hørt før kan man sige, så der skal jo nok være noget om snakken.

Men jeg bliver trodsig!!! Det er rigtigt. Mere herom senere.

Jeg skal lige endnu engang pointere at jeg er rigtig glad for at være her – at stort set alt personalet er helt enormt søde og kompetente – også hende jeg lige har omtalt – men der er bare ting der er svære for mig at håndtere og der bliver jeg nødt til at have luft!!! For jeg kan fucking ikke ånde.

Det startede faktisk lørdag. Jeg havde tigget om at få lov at forblive indlagt fredag – og lørdag begyndte jeg at blive stolt. Det var alle mulige bagateller som jeg ikke husker, men jeg tænkte at jeg ikke gider være et sted de jo alligevel i virkeligheden ikke vil have mig… et sted jeg skal tigge om at få lov at være og et sted jeg ikke altid har lyst til at være.

Jeg husker ikke de enkelte detaljer for hvorfor jeg endte med at tænke sådan, men jeg skuffede min mor og mandse (og søster) som jo havde været helt vildt stolt af mig om fredagen.

Lørdag talte jeg med en som min veninde kalder ”yndlings” og som jeg selv er blevet ret begejstret for, men han tager ikke min situation særlig alvorlig. Han får det til at lyde som om at jeg… ja hvad ved jeg … bare gør det for at få opmærksomhed eller whatever. Han siger jeg fejlciterer ham når jeg siger at han har sagt at det er OK jeg tager mit liv, bare jeg ikke gør det på 809 – men sådan lød det altså i mine ører.

I det hele taget siger ham (”yndlings”) og hende der skældte mig ud, at hvis jeg virkelig ville, havde det allerede lykkedes… så jeg vil åbenbart ikke

… mandse, du behøver ikke være bekymret for mig! Måske jeg skulle sige til lægen at jeg altså ikke er til fare for mig selv… hun kan bare spørge de to eksperter der ved at det allerede burde ha’ lykkedes. Men måske det også er derfor de ingen problemer har med at udskrive mig 8 dage efter et suicidalforsøg? Ham jeg havde som KP i dag (mandag) mente heller ikke jeg ville ha’ været død af det og det gjorde min KP heller ikke den aften. Nattevagten der fandt mig på gulvet mente dog godt nok at der kunne ha’ være stor chance for at jeg som minimum havde blevet kvalt i mit eget bræk … det bræk endte så over hende, så hun også måtte tage en tur

Lørdag aften fik jeg lov til at læse i mit kardex og der stod dissiderede usandheder … bl.a. om at jeg havde kaldt lægen for en ”polsk komedie” og det kunne jeg da lige godt fucking aldrig finde på!!!!! Det tangerer jo racisme og man må sige jeg i den grad er anti-racist i stor stil!!! Jeg vil dog også sige at jeg ikke er videre begejstret for vedkommende læge – men han er jo længder bedre end ham på Ballerup f.eks. Der er en russisk læge her på stedet som jeg forguder!!! Så nationaliteten har intet at sige.

”Den polske komedie” som jeg jo alligevel har fået straffen for at kalde ham – selvom jeg ikke har gjort det – har sagt at medicinen virker og at jeg ikke er psykotisk fordi jeg kan smile. Det øhhh… ja altså … en behandler i psykiatrien sagde da også om ham ”at man kunne sige meget om ham, men han var godt nok speciel”.

Kære læser – jeg er ikke psykotisk *smiler stort*

Vedkommende der havde skrevet denne usandhed er et personalemedlem jeg holder uendelig meget af – det er hende der får os til at danse og … hun er bare fantastisk, så… jeg er målløs over denne über fejl!!!

Jeg tror hun læste hvad jeg havde skrevet i kardex om det (mine sarkastiske indvendinger) for natten mellem mandag og tirsdag kom hun ind og talte længe og venligt med mig

Da jeg lørdag aften kom væltende, småråbende og skidesur ind på kontoret og ville klage min nød fik jeg surt at vide at den måtte jeg tage med dem i morgen. End of discussion!

Faktisk måtte jeg slet ikke læse kardex alene, hvis en sådan situation skulle opstå og det havde jeg gjort opmærksom på, men de gad åbenbart ikke lave deres job

Jeg sagde også noget til dem om at de ikke lavede deres arbejde

Jeg skrev … dengang skrev jeg også mit eget kardex … og dette notat blev langt og ikke særligt flinkt … så nu har min faste KP besluttet at jeg ikke skal skrive kardex mere … det var ellers hende den über blærede fra way back der har indført det, men hun er her næsten aldrig og er ikke engang min faste KP eller endda i mit team, vi har bare haft meget sammen, fordi hun har gidet mig… hun er helt fantastisk!!!

Så jeg var altså skidesur og prøvede at finde noget at skade mig med Når jeg bliver skidesur eller ked af det eller ude af balance bliver min lyst til at dø forstærket … og den er stærk nok i forvejen… altså det er min version… andre mener jo bare jeg… hmmm… burde ha’ lykkedes allerede. Jeg kiggede på maleri-rammer og på lysepærer … der var en ung mand der selv er meget suicidal der prøvede at stoppe mig. Da nattevagten så trådte ind og opdagede os skældte hun os begge ud og jeg måtte gøre hende opmærksom på at han var uden skyld.

Men hun var egentlig meget sød og spurgte om jeg ikke ville have noget p.n. Jeg sagde at jeg havde fået det p.n. jeg måtte for den dag. Så spurgte hun om en samtale ikke ville være en god idé – og jeg sagde at jeg havde fået de samtaler jeg kunne klare den dag.

Jeg tror det er der jeg sidder og samtaler med en patient (den unge suicidale mand der lige havde prøvet at stoppe mig i mit forehavende) hvor en anden patient blander sig og truer os med en økse (er det vist) … personalet er lige i nærheden men hører intet da de er dybt optaget af deres egen samtale. Jeg er jo på dette tidspunkt allerede skidesur og gør dem opmærksom på hvad der sker og at de burde gøre noget, men får at vide at han er syg… ?!? So fucking what? Det er jeg og den anden patient også – og den polske læge gør ofte et stort nummer ud af at sige at vi alle er på samme niveau sygdomsmæssigt – og skal vi leve i frygt for en psyko og er det i orden bare fordi han er syg?!? Er det ikke adfærd frem for sygdom? Skal han ikke korrigeres?!?

Jeg husker ikke præcis hvad der skete, men senere fik jeg i hvert fald fat i en elektrisk pære og smadrede den på min radiator samt låste mig ude på mit toilet. Det hørte de og så gik kampen med at bryde ind på mit toilet ellers. Det endte med at lykkedes selvom også jeg kæmpede en brag kamp. Og der var læge og hvad har vi ikke. Men pæreren kunne ikke bruges til meget, så de gik og jeg fik fred. De låste mit toilet af og sagde at jeg måtte ringe hvis jeg skulle bruge det … som om!

Jeg var selv i stand til at åbne det med det brilleetui de havde efterladt i et skab jeg har. Så kom de ind og var skidepissesure og spurgte hvordan jeg havde gjort det og gav mig idéen til at bruge min vielsesring ved at spørge om det var den jeg havde brugt. Men jeg lavede tryllefagter mod låsen som antydede at jeg havde brugt magi mens jeg grinede upassende/umotiveret

Jeg ved ikke hvornår i forløbet det var, men også her begynder jeg at grine (helt umotiveret) og SSA’en spørger til hvorfor jeg griner – på en måde så jeg tænker hun er skidesur. Jeg spørger hende om det provokerer hende at jeg griner? Og så får jeg et længere foredrag – bl.a. om at jeg hele tiden taler om ”de” og at ”de” ikke er en masse, men individer og at hun… bla bla bla… er et godt menneske, der gerne vil gøre en forskel … jeg tror det var det hun ville frem til og jeg tror nu på hende, men hun lød sQ noget knotten mens hun holdte foredraget.

De aflåste skabet og gik. Så åbnede jeg igen toiletdøren med min vielsesring og blev mere trodsig end muligt … jeg tog mig et bad med tøj på. Efter lang tid og ingen reaktion gik jeg i seng … vand over det hele … smed ”sengetøj” (jeg har jo ikke sengetøj, kun en dyne og hovedpude uden betræk samt et tæppe) på gulvet så det ikke blev vådt og lagde mig på gummimadrassen. Første vagtbesøg – hun opdagede intet. Andet vagtbesøg opdagede noget (hende individet) og stillede mig en masse spørgsmål hvorefter hun gik – altså forståeligt nok opgav hun! Næste vagt kom ind med håndklæder og noget af det sexede undertøj de har her på stedet. Jeg endte sQ med at falde i søvn, men jeg fik også at vide at jeg jo kun straffede mig selv ved denne opførsel

Der kommer også en læge på et tidspunkt, for at se mine snit i håndleddet, men det er ikke blevet til meget med sådan en talentløs pære Og de rydder mit værelse stort set totalt på nær et stort bord og en stol. Jeg siger til lægen at det kan man da også sagtens kaste med, og så fjerner de også dette bord og denne stol.

Dagen efter kunne en af mine medpatienter – som jeg ofte dyrker begejstring for den sexede herreundertøjsmode med – grine højlydt af mit sexede outfit.

… og min faste KP – hende den næsten søde … hun er for det meste rigtig sød, men hun er ikke min yndlings… men hun er bestemt heller ikke hende … ja hende… grrr (kosten) … hun er hende der fik mig til at lave drama første gang her på stedet, hvor de stimlede op omkring mig i tilfælde af at jeg skulle gå amok … så jeg måtte råbe at jeg ALDRIG havde gjort et menneske fortræd før!!! Nåh men min faste KP kom og var meget forvirret. Hun ville gerne vide hvad der var sket siden hun forlod stedet fredag, for noget var da sket… og så måtte jeg jo forklare så godt jeg kunne … vel mest at jeg havde fået en hjerneblødning

Så gik alt godt resten af den vagt, for jeg har det nemmest når mine faste KP’er er her … problemet er at yndlings-KP’en er taget på ferie en hel fucking uge og hende jeg omtaler nu er vist også smuttet et par dage nu

Men så sad jeg så senere inde i miljøet og pludselig opdager jeg en CD … den er gået i stykker… jeg tænker den måske kan bruges til at skære sig med Så jeg tager den. Kigger ind på personalet som sidder i spisestuen og ser TV. Får øjenkontakt med den ene, men tænker (håber) at hun ikke registrerer hvad der foregår. Skynder mig væk og prøver at gemme den. Men hun har opdaget mig. Hun kommer løbende og jeg begynder at grine og så bliver hun pissestram. Selvom jeg griner har jeg det jo ad helvedes til og hendes reaktion gør det ikke ligefrem lettere.

Så jeg går ind og prøver at strangulere mig i min nattrøje – den der sexede herreundertrøje og det bliver jeg ret hurtigt taget i Så ved jeg ikke lige hvad der sker … de rydder sikkert mit værelse …

Jeg bliver så trodsig igen og beslutter mig for at tage endnu et bad med tøj på Det må jeg sjovt nok ikke og de … ja der sker en masse ting, i hvilken rækkefølge ved jeg ikke. Men en fra personalet bliver ved med at slukke for bruseren og jeg bliver ved med at tænde den. Hun er meget sød, rolig og afbalanceret og det er ellers en jeg engang havde en kontrovers med (hende der mente jeg stillede for mange spørgsmål, spurgte mig om det var en børnehave, hvor længe jeg havde været indlagt og blev knotten over at jeg for sjov kaldte hende nazi da hun gik sikkerhedsrunde, men det er meget længe siden)… Jeg takkede hende sidenhen for at behandle mig ordentligt og hun var vist overrasket over at jeg syntes hun havde gjort det – og spurgte om jeg ikke havde fundet det irriterende at hun hele tiden slukkede bruseren?

De bad mig tage p.n. og jeg nægtede. Så fik de fat i en læge og en masse personale og jeg skulle have det med tvang – med sprøjte. Så stak jeg af og gemte mig i aktivitetsrummet, først kunne de ikke lige finde mig, de har nok tænkt WTF? Men så kom de alle sammen og hende den ene ved jeg er fra 811. Rygtet siger at de er meget flinkere på 811. Det har jeg sagt til personalet her og det benægter de ikke, men de mener jeg bedst kan lide et fast personale som her på 809. Men hende den ene kan jeg altså kende og hun ser også bare flink ud, så jeg udbryder at det jo er en af de flinke fra 811. Hun spørger om jeg kender hende og jeg siger ”Nej, men der går rygter om dig”. Så har jeg da fået mig en ven Hun behandler mig meget menneskeligt og venskabeligt og siger sågar at jeg da ikke virker særlig meget ude af balance (eller at jeg da ellers virker stille og rolig) og jeg siger til hende at de bare overreagerer Hun er meget sød og taler hele tiden med mig, forklarer mig hvad der skal ske og beder mig kigge på hende når de stikker mig. Jeg spørger hende om det gør ondt og hun siger det godt kan gøre lidt ondt, men det gør det nu ikke. 809-sygeplejersken er dygtig Så giver de fleste slip i mig og går. De er vel minimum 6-7-stykker. De sidste tre holder mig fortsat og tæller så til tre hvor de samtidig giver slip på mig og jeg kommer med et angrebshyl for at tage pis på dem… som om jeg kunne finde på at gå amok Tag jer sammen!

På et tidspunkt siger ham min venindes ”yndlings” også surt til mig at jeg bruger så meget tid på at finde fejl ved dem… jeg må jo snart begynde at tro på det, for det var vel også noget i den stil der skete på PCB Mon det er en del af min adfærd eller min sygdom … det er sikkert min adfærd, jeg er et dårligt menneske

Nåh men jeg fik så 10 mg. Stesolid i sprøjte hvor jeg normalt plejer at få 15 mg., men det virker bedre i sprøjte. Og de 10 mg. virker rent faktisk, hvor 15 mg. i tablet faktisk sjældent virker.

De beder mig blive i min seng for så virker det bedre, de beder mig – forlanger at jeg – bliver på mit værelse!!! Men øhhh… so not gonna happen! Og jeg vinder krigen – jeg får lov at være ude i miljøet sammen med de andre patienter. De opgiver vel sagtens at kæmpe – muhahahahahaaa

Hmmm… da nattevagterne møder ind møder hende individet bl.a. ind og well… helt stille og roligt, ingen problemer. Jeg er stille og rolig Jeg går i seng ved midnat og falder hurtigt i søvn.

Dagen efter kommer Anders Lund Madsen og skal filme en af de andre patienter – og jeg kan ikke modstå fristelsen at vise ham mit helt tomme værelse, han skal da vide hvordan psykiatrien også kan være. At de er nogle fucking nazier der tager patienternes ting! SUK!

Til slut vil jeg bare sige at jeg fucking elsker 809 og personalet her – at det er det bedste sted jeg har været indlagt og at dette ikke er for at føre krig, men for at få luft… for de vil ikke rigtig høre på mig… eller nogle vil, ikke alle sammen.

Det skal også siges at mandse kørte efter is til mig og mine medpatienter om lørdagen – er han ikke bare en sweetie? Eller var det søndag? I forget, men stadig sødt… det var den dag der var Broen, for han missede 3 min. p.g.a. hans gode gerning <3

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6