Søndag aften da jeg kom tilbage kunne jeg ikke blive lukket ind. Der var ingen der besvarede dørtelefonen. Jeg stod der 20 min. Og vi trykkede på mindst tre afdelinger, skadestuen og vi ringede til afsnit 801 samt hovednummeret.

Jeg fik at vide, at der ikke havde været personale på afsnittet i 50 min.!!!

De var også afsted flere gange efter. Jeg overvejede lidt at gå ud og hænge mig i et træ bare for at vise en pointe og der skal jo helst blod på bordet før der bliver gjort noget ved det

Her føler jeg at personalet i virkeligheden er helt uden skyld. Der må simpelthen flere penge i kassen til mere personale. Det er mig en gåde, at der ikke sker flere ulykker, når personalet må rende til overfaldsalarm. Men jeg tror også bare at folk er virkelig klodsede når de vil stikke af. En prøvede at stikke af gennem toiletvinduet (synes jeg at have hørt) men han kunne da bare være gået gennem haven, som vi må gå ud i.
Men heldigvis – kan man sige – at folk opfører sig fjollet når de prøver at være “kriminelle”

Og selvfølgelig kunne jeg da ikke finde på at hænge mig men stikke af… jov, for sagens skyld Det er bare lidt for koldt og mørkt

P.S. Forresten så er det måske min egen skyld, at der blev kigget surt på mig, da jeg gik ind på personalets stue, for det er i hvert fald ikke alle patienter der bare går ind efter at have banket på. Måske skal jeg pænt stå og vente til de orker sige “kom ind” eller åbner døren for mig

Recently:

• Når facaden krakelerer
• Here we go again …
• Omsorg og inkompetence – og nye veje …
• Ikke brandbar
• Den lovlige “flugt” fra afsnit 801
• … kvæler du jo barnet
• Når du strammer garnet …
• Nordstjernevej overrasker – lidt ;-)
• Reset – endnu en ny start
• Tre måneder lang indlæggelse – del 6